Fritz Rühe

Hans Fritz Rühe

'

Født: 9. december 1900

Død: december 1966

Ægtefælle: Anna Rühe

Erhverv: Malermester

Hans Fritz Rühe (f. 9-12-1900, Hamborg - d. december 1966, Kolding), malermester.

Søn af maler Georg Hermann Ephraim Rühe og hustru Wilhelmine Dorothea Cäcilie Rühe, Hamborg.

Som tysk statsborger blev Fritz Rühe indkaldt som soldat under Første Verdenskrig. Senere under Anden Verdenskrig blev han indkaldt igen, og tilbragte to år på Østfronten. Rühe mistede sin søn på Østfronten i 1943, og sin kone og datter ved bombardementerne af Hamborg i juli 1943. (Parret var muligvis fraskilt - Fritz står i kirkebogen som fraskilt ved sit næste ægteskab i 1948). I efteråret 1943 kom han som underofficer til Lüneburg i nærheden af Hamborg. I november 1943 meldte han sig frivilligt til at rejse til Kolding. Fritz Rühe blev her arrestforvarer og leder af et af vagtholdene i Kolding Arrest, som var delvist beslaglagt af besættelsesmagten. Her kom Fritz Rühe i tæt kontakt med medlemmer af modstandsbevægelsen. I forbindelse med sit arbejde hjalp han de danske fanger ved bl.a. at smugle omkring 4.000-5.000 pakker ind, videregav vigtige oplysninger samt hjalp i forbindelse med flugt.

Fritz Rühe blev ved befrielsen smuglet ud af arresten i en af politiets tjenestevogne og kørt ud til Agtrupvig, hvor han levede i skjul i en periode.

Den 25. september 1948 blev han viet med Anna Gejlager, enke efter portner H.C. Gejlager, som døde ved schalburgtagen på Kolding Folkeblad d. 16. september 1944. Vielsen blev foretaget af pastor Riishøjgaard, som havde været fange i Kolding Arrest under besættelsen. Flere tidligere danske fanger overværede ligeledes vielsen. Parret bosatte sig på Hollændervej, hvor Rühe også havde sin malerforretning. Rühe blev dansk statsborger i 1951 som tak for sin indsats.

Da Rühe i 1950 fyldte 50 år mødte en gruppe tidligere Gestapo-fanger op for at takke og hylde ham.

Ved Rühes begravelse i december 1966 udtalte pastor Anker Sølling følgende i sin begravelsestale: ”Han kunne ikke døje tysk mentalitet, og han ønskede at hjælpe dem, som af tyskerne var blevet fængslet. Hans gerning og indsats var det bedste bevis på, at han ville værne om fred og ret. Vi takker for hans handlekraft og mod. Han gik den sande menneskeligheds ærinde”.

Kilder og litteratur

• Horsens Avis - 16-9-1948
• Hejmdal - 27-9-1948
• Jysk Aktuelt - 13-12-1966
• Frit Folk - 9-12-1950.
• Koldingbogen 2010