Danmark Rundt

Fra KoldingWiki

PostNord Danmark Rundt er et årligt tilbagevendende dansk etapecykelløb med international deltagelse. Løbet blev første gang afviklet i 1985 under navnet Bikuben Danmark Rundt. Siden fulgte en pause i årene 1989-1995. Fra 1995 blev løbet blevet arrangeret af Danmarks Cykle Union. Fra 1995 til 2015 var navnet Post Danmark Rundt, siden PostNord Danmark Rundt. Løbet er på fem etaper og køres hvert år i august.

Den 8. august 1986 havde 4. etape i Bikuben Danmark Rundt Kolding som målby. Den 143,4 km. lange etape startede i Aarhus, og blev afsluttet i Kolding over en rundstrækning på 4,3 kilometer, der blev gennemkørt tre gange. Der var opløb på Lærkevej. En ung Rolf Sørensen startede i den gule førertrøje, hvilket han fortsatte med efter etapen. Af løbets 200 ryttere var det veteranen Jørgen Marcussen fra Bikuben-holdet, der kom først over målstregen. Holdkammeraten, Michael Marcussen blev nummer 2, og belgiske Michel Vermote blev nummer 3. Løbets 5. etape hed Kolding-Odense. Starten gik fra Banegårdspladsen, og den 110 km. lange etape blev vundet af ?. Jesper Worre vandt Danmark Rundt i 1986.

Den 4. august 1995 havde 4. etape i Post Danmark Rundt sin start i Kolding fra Banegårdspladsen. Det italienske Gewiis-Ballan-mandskab dominerede på dette tidspunkt løbet, og holdets danske kaptajn, Bjarne Riis, kørte i gult. På dagens etape, der sluttede i Odense, kørte Bjarne Riis holdkammeraten Nicola Minali til sejr. De to hollændere, Max Vand Heeswijk og Wiebren Veenstra, kom ind som henholdsvis nummer 2 og 3. Danske Bo Hamburger blev nummer 4. Bjarne Riis vandt Post Danmark Rundt i 1995.

Den 9. august 1997 havde 4. etape i Post Danmark Rundt i start i Kolding. Med 235,4 km. var der var tale om løbets Kongeetape, der sluttede i Odense. Hollandske Servais Knaven vandt Post Danmark Rundt i 1997.

Den 14. august 2003 gæstede Post Danmark Rundt igen Kolding. Denne gang var Kolding målby på 3. etape. Der var opløb på Lærkevej, hvor den belgiske kaptajn hos Quick Step, Johan Museeuw ("Flanderns Løve"), kom først over målstregen. Danske Jacob Piil fra Team CSC kom ind som nummer 2, og på 3. pladsen endte norske Kurs Asle Arvesen fra Team Fakta. Tyske Sebastian Lang vandt Post Danmark Rundt i 2003.

Litteratur og kilder

  • JydskeVestkysten - 5-8-1995 og 15-8-2003.
  • Kolding Folkeblad - 8-8-1986, 9-8-1986 og 11-8-1986.
  • Jydske Tidende - 10-8-1986.
  • Djursland - 9-8-1997.