Se kilde til Volkerts Fabrikker

[[Fil:Kolding Fyrværkerifabrik_B50479.jpg|300px|thumb|right|Volkerts Fabrikker, [[1943]].{{uf}}]]
Brdr. Volkerts Fabrikker blev grundlagt at brødrene [[Johan Volkert]] og [[Ditlev Volkert]] i 1877. Brødrene kom fra Neumünster i Holsten, og de havde begge en god uddannelse indenfor farveri, spinderi og væveri. Siden 1869 havde Ditlev været væver ved Crome og Goldsmith i Horsens, og senere i 1875 startede han sit eget spinderi i Haderslev. I Kolding købte brødrene et nedslidt uldspinderi på [[Rendebanen]] 7. 

Efter godt 20 år på Rendebanen havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende [[Agtrupvej]] i 1899, hvor der var plads til udvidelser. I 1899 var Brdr. Volkerts Fabrikker en forholdsvis lille størrelse med kun 31 ansatte, 4 mænd og 27 kvinder. Allerede i 1905 var fabrikken dog blevet landets største uldspinderi, og dermed også Koldings største tekstilfabrik. 

Johan Volkert døde i 1903, hvorefter sønnen [[Heinrich Volkert|Heinrich]] overtog faderens stilling. Den anden grundlægger Ditlev Volkerts søn, [[Gustav Volkert|Gustav]], kom ind i virksomheden i 1911. Ditlev døde i 1915 og allerede i 1918 døde Gustav. Samme år blev Volkerts Fabrikker omdannet til et aktieselskab med Heinrich Volkert som administrende direktør.

Den 13. juni 1915 udbrød der brand på fabrikken. Det gik hårdt ud over væveriet med skader på over 60.000 kr. (over 3.597.429 kr. i dag).

Den 1. oktober 1919 blev der oprettet en syge- og hjælpekasse på fabrikken.

Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Produktionen blev afsat til konfektionsfabriker, trikotagefabrikker, væverier og
possementfabriker landet over.

Den 27. februar 1929 opstod der brand i fabrikkens riveri. Flere tusinde kilo klude gik op i røg. Pga. stærk frost havde brandvæsenet svært ved at skaffe vand.

I 1932 blev Heinrich Volkerts søn, [[Erik Volkert]] knyttet til virksomheden som prokurist. 

Virksomheden beskæftigede i 1938 omkring 200 ansatte og 20 funktionærer. I 1943 døde Heinrich Volkert og han efterfulgtes af sønnen Erik Volkert. Fabrikken udvidede i 1943-1944 med en 800 m2 stor væveribygning i tre etager. Der var rejsegilde d. 14. november 1943. 

Den nyopførte fabriksbygning blev beslaglagt af den tyske værnemagt d. 1. januar 1945. Der var tale om en lidt atypisk beslaglæggelse. Tyskerne havde på dette tidspunkt beslaglagt en stor del af [[Kolding Gymnasium]] - kun østfløjen var ikke taget endnu. For at undgå at tyskerne beslaglagde den sidste del af skolen, der ville være katastrofal for undervisningen og umuliggøre eksamensklassernes fortsatte arbejde, stillede Volkerts Fabrikker deres fabriksbygning til rådighed for Kolding Kommune, der så kunne leje lokalerne ud til tyskerne. Ifølge aftalen stod kommunen for samtlige udgifter, herunder den efterfølgende istandsættelse. 

Efter krigen fik Volkerts Fabrikker efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953. 

I juli 1952 nedlagde virksomhedens 150 arbejdere arbejdet, da der gik rygter om at driftsleder [[Gunnar Volkert]] - bror til Erik, skulle være ny direktør i stedet for Erik. Men sådan endte det dog ikke. I samme måned fratrådte Erik og Gunnar Volkert ledelsen i virksomheden. Familien havde dog stadig aktiemajoriteten i virksomheden, og Gunnars tvillingebror, [[Henrik Volkert]], forblev i sin stilling som salgschef, senere salgsdirektør, frem til 1962. Erik og Gunnars stillinger blev i 1952 overtaget af [[Ove Grau]] og [[Gunnar Petersen]]. De nye ejere havde held med eksport af uldtæpper i nogle år. Frem mod 1960’erne voksede virksomheden, og den blev én af byens største tekstilfabrikker, sammen med [[S. Winkler's Konfektionsfabrik]] og [[Kolding Trikotagefabrik]]. 

Volkerts Fabrikker fik i juni 1956 tilkendt en guldmedalje for fabrikkens gulv- og rejsetæpper på den internationale varemesse California State Fair and Exposition i Sacramento. 

Den 3. juli 1957 opstod der brand på fabrikken. Ilden var dog slukket efter en halv times tid, men skaden ved branden og slukningen var betydelig. 

Den 1. januar 1959 fratrådte Ove Grau sin stilling, idet han overtog rollen som direktør hos Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik i Grejsdalen ved Vejle. Familien Volkert besluttede i 1964 helt at afhænde virksomheden, og alle aktiver og passiver blev overtaget af ægteparret Gerda og [[Valdemar Thorning-Petersen]], Rye Nørskov. Klædevæveriet og tæppevæveriet nedlagdes herefter. Nu skulle fabrikken udelukkende været et spinderi. Vagn Larsen blev senere direktør, men tekstilfabrikation havde svære kår, og i 1988 besluttedes det at sælge bygningerne. I nogle få år lejede fabrikken nogle lokaler, men i 1991 lukkede fabrikken endeligt.

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Volkerts&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Bering Liisberg - De danske byerhverv i tekst og billeder. Jylland (1907).
*Kierulff-Jensen (red.) - Danmarks Amter og deres Mænd (1935).
*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
*Mænd og deres virke (1950).
*Danmarks ældste forretninger (1950).
*De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).
*Gunnar A. Engberg, Knud Moseholm m.fl. (red.): Erhvervslivet i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. Bdr. Volkerts Fabrikker A/S fylder 100 år 1877-1977 (1977).
*Charles W. Jensen - Brdr. Volkerts Fabriker A/S. Koldingbogen 1977.
*Henriette Bornemann Baudtler - Tekstil- og beklædningsindustrien i Kolding. Koldingbogen 2016.
*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Volkerts Fabrikker.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
*Kolding Avis - 14-11-1943.
*Kolding Folkeblad - 14-6-1915.
*Frit Folk - 8-7-1952 og 18-12-1958.
*Horsens Social-Demokrat - 27-2-1929 og 15. august 1959.
*Sydvestjylland - 4-7-1957.
*Aalborg Amtstidende - 17-6-1956.

[[Kategori: Håndværk og industri]]
[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker (Besættelsen)]]