Se kilde til Kolding Købstads Landsogn

[[Fil:Kolding Købstads Landsogn.jpg|300px|thumb|right|Kolding Købstads Landsogn indtegnet på [[Kort over Kolding|bykort]] fra [[1955]]. Kolding Stadsarkiv]]
Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra [[Kolding før 1799|ca. 1760]] til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra [[Fredericiagade]] og [[Slotssøen]]s østside ud til [[Marielund|Marielundsøen]]. Et mindre område lå vest for byen og omfattede [[Aalykkekvarteret]]. 

Oprettelsen af landdistriktet er uklar, men det sættes i forbindelse med ophøret af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] i 1765. I 1769 var [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggertallet]] i landdistriktet 66 personer, i 1809: 144, 1870: 122, 1901: 817 og 1925: 1588. Arealet var 167 ha, hvoraf Dyrehavegård udgjorde 2/3. Skole- og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, bidrag til kirke og afløsning af højtidsoffer administreredes i fællesskab med købstaden, og landdistriktet betalte en andel af købstadens udgifter til de fælles områder.

Området blev fra [[1878]] ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær [[C.G.W. Ræder]] 1878-1887, konsul [[Rasmus Kaalund]] 1887-1900, lærer [[J.C. Bro]] 1900-1906, sagfører [[J.M. Viuff|J.M. Viuf]] 1906-17 og herredsfoged [[W. Nielsen]] 1917-29.

Endnu i 1891 var området svagt bebygget. [[Ejlersvej]] og [[Dyrehavegårdsvej]] var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs [[Fynsvej]]. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der angiveligt kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i [[1914]] [[Dyrehavegård]]. 

Landsognet blev hjemsted for flere industrivirksomheder bl.a. [[Slotsmøllen]]s Fabrikker og [[Kaalunds Sæbefabriker]]. I 1907 fik landsognet gas fra købstaden mod at betale en højere pris end i byen. I 1912 etablerede landsognet eget elektricitetsværk på nuværende [[H. C. Petersensvej|H.C. Petersensvej]].

Allerede i 1878 var der forhandlinger om landsognets indlemmelse i købstaden og igen i 1902. Først ved [[kommuneudvidelsen]] 1. april 1930 blev området [[indlemmelsen|indlemmet]] i Kolding Købstad og Kommune. På bykort fra 1955 er landsognets udstrækning markeret med 2. Det er dog vistnok en fejl, at Slotssøen er markeret som en del af området. 

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=landsogn&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 senenere genudgivet som bind 1.: Koldinghus (1974), samt bind 2.: Det gamle og nyere Kolding, (1975)
*Birgitte Dedenroth-Schou i Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, som bind 3 (1982)
*[[Niels Jacobsen]]: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45.
*[[August F. Schmidt]]: Fra Bramdrup sogn og Kolding landdistrikt, Vejle Amts Årbog 1950.
*K.G. Astrup: Elektricitet på landet, [[Koldingbogen]] 1993.

[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Kolding Landsogn]]