Se kilde til Kolding i 1808 og et kort fra 1796

Når man beskæftiger sig med Kolding i 1808 er et naturligt spørgsmål: hvordan så byen ud i 1808? Det kort, der tidsmæssigt kommer nærmest, er dette kort, der blev udarbejdet i 1796. Kortet stammer fra Vejdirektoratets arkiv i Rigsarkivet. Heri findes en række detaljerede købstadskort fra 1795-1805. Opmålingerne udførtes af fagkyndige officerer og er blevet betegnet som de første tilnærmeligvis korrekte kartografiske gengivelser af Danmarks købstæder. På Statens Arkivers hjemmeside findes en webudstilling om de gamle købstadskort. På kortgengivelsen der, er der mulighed for at forstørre og panorere. 


På kortet er anført, at det er tegnet af P.L. Krebs. Peter Ludvig  Krebs var født i Gambsbøl i Syd-Tønder Amt 1770 og var løjtnant ved 1. sjællandske Batallions lette infanteri. Han fik landmålerbestalling 1795 og blev landinspektør 1803, hvorefter han nedsatte sig i Horsens som praktiserende landinspektør.
Koldings indbyggertal var ifølge folketællingen i 1801 1.672. Der blev brandtakseret 271 huse. Hovederhvervene var brændevinsbrænderi, jordbrug og handel. Der var i byen fast garnisoneret 2 eskadroner kavaleri, hvis heste stod på Staldgården. Under Napoleonskrigene var diise soldater dog forlagt mod syd til bla. Holsten.



==De 4 porte==

Byen havde 4 porte. Indgangen fra syd var [[Sønderport]], hvor [[Søndergade]] nu skærer åen. Mod nordvest var hovedindgangen [[Nørreport]] for enden af [[Nørregade]].  [[Hospitalsporten]] ved siden af [[Sct. Jørgens Hospital]] var forbindelsen til [[Nørremarken]]. I nuværende [[Munkegade]]<nowiki>s</nowiki> nordende lå [[Klosterporten]]. Ved portene lå der accise- eller konsumtionsboder, hvor der skulle betales afgift af mange varer indtil 1850. Sønderport var desuden grænsen til Hertugdømmet Slesvig og her skulle der betales told til kronen bl.a. af levende kreaturer. Både forbrugtafgifterne og tolden gav anledning til et omfattende smugleri.



==Søndergade og Sønderbro i 1808==

Den ny [[Sønderbro]] blev indviet 1807. Det var en helt ny stenbro, der afløste en udslidt træbro. Broen var til 1850 toldgrænse mod syd. Søndergade er blevet betegnet som porten mod syd. På gadens østside  lå byens første posthus i Søndergade 5, hvor der også var hotel "Hamburgerherberget". På det østlige hjørne af Søndergade/[[Helligkorsgade]] lå købmand Wissings gård, som omkring 1808 var én af byens betydeligste købmandsgårde. Huset kunne føres tilbage til 1619 og blev først nedbrudt efter 1869, da sønnen J.P. Wissings var død.

Området ved Sønderbro tjente som aflæsningsplads for byens skibsfart. På et kort fra 1823 anføres, at købmand Wissing havde losseplads og kran på åens nordside og toldvæsnet på sydsiden. Ved siden af dette anløbssted havde havde Jacob Aagaard i 1792 etableret købmandsgård. I 1500-tallet havde man kunnet sejle ind til Sønderbro, men fra slutningen af 1600-tallet sandene åen til og al varetilførsel til byen ad søvejen måtte ske i pramme. Skibene, der kom udefra, lagde til i Strandhuse. Det var derfor a stor betydning for Koldings fremvækst, at Kolding Havn blev anlagt i 1843. 

På Søndergades nordlige vestside lå ned mod åen [[Utzons Farveri]]. Åens vand blev brugt til at skylle tøjet i. Farveriet blev først nedlagt 1970 og var én af byens ældste virksomheder. På den østlige side lå købmand Seest gård. Den blev senere købt af Caspar Müller.



==Rådhuset==

Rådhuset var i 1808 det gamle rådhus fra 1582, en gammel bindingsværksgård, oprindelig [[Viuf Hovedgård]], som Frederik II havde skænket til byen som rådhus. I 1808 var det faldefærdigt. Især arresten, som lå i kælderen, var ikke længere sikker, så fangerne kunne skære huller i skillevæggene og besøge hinanden. Det fortælles, at en mandlig fange gjorde en af de kvindelige fanger gravid. Foran rådhuset stod kagen, hvor borgere kunne blive straffet med kagstrygning, en træhest, som blev brugt til at afstraffe soldater og et springvand, som fik sit vand fra [[Koldinghus]]. På Kong Frederik VIs fødselsdag samledes borgerskabet under anførsel af borgmestre, rådmænd og de eligerede borgere på Torvet og holdt taler og sang. Notabiliteterne var i borgervæbningsuniformer.


Borgmester og byfoged var siden 1795 [[Hans Diechmann]]. Han stammede fra Fredericia, blev juridisk kandidat og i 1784 udnævnt til rådstueskriver i Kolding. Han boede i en gård på den sydlige side af [[Rendebanen]] og havde et fint hjem med en stor bogsamling, sølvtøj og kongeligt porcelæn. Det var Hans Diechmann, der efter Koldinghus brand den 30, marts måtte meddele amtmand H. Selmer " at på Koldinghus Slot dags morgen kl. 4 opkom ildebrand, der inden 2 timer havde lagt det hele slot i akse". Han forestod brandforhørerne sammen med by- og rådstueskriver Ejler Abell. Abell boede i [[Adelgade]] 8.



==[[Borchs Gård]]==

Det gamle hus fra 1595, som var bygget af apoteker Reiminck, ejedes i 1808 af købmand Ludvig Slott. Hans enke solgte gården til Jens Sophus Borch i 1830.



==Apoteket, Akseltorv 6==

Det var apoteker Eilschou, der beboede apoteket i 1808. Umiddelbart sydfor lå en stor renlæssancegård, [[Caspar Markdaner]]<nowiki>s</nowiki> gård. Den blev nedrevet i 1849. Nord for apoteket på hjørnet af [[Markdanersgade]] lå en gammel bindingsværkgård med svalegange, senere kaldet Vaupells gård. Den blev nedrevet i 1900. De gamle relieffriser på muren viser, hvordan den så ud. Der skete et gadegennembrud i 1876, hvor Jernbanegade blev anlagt.



==Slotshaven==

Syd for [[Staldgården]] lå [[Slotshaven]]. Den lå i den firkant, der dannes af nuværende [[Slotsgade]]/[[Spanske Trappe]]-Staldgården-Fredericiagade/Munkegade-Klostergade. Den var anlagt i 1500-tallet under [[Dronning Dorothea]]. Ca. 1750 blev den bortsolgt fra slottet undtagen et lille havestykke langs Staldgården 30 alen bredt. Omtrent ved det sted, hvor den spanske trappe er i dag lå i haven en gård, som tilhørte enken efter apoteker Eilschou. Da hun døde i 1794 var myndighederne uenige om, hvem der skulle foretage skifte i hendes velhavende bo. I den forbindelse afgjorde Danske Kancelli i 1794, at Kolding by havde ret til at betragte den store urtehave som hørende under byen og ikke slotssognet, der administreredes af herredsfogeden i Brusk Herred. Fra 1851 blev området udstykket og bebygget og den østlige del af [[Jernbanegade]]<nowiki>s</nowiki> smalle del og [[Gråbrødegade]] (nuværende navne) blev anlagt. I den sydlige del af haven på hjørnet af Klostergade og [[Persillegade]] lå slotsgartnerens hus.



==Sct. Nicolai Kirke==

I 1805 blev kirkens nordre kapel adskilt fra den øvrige kirke med en skillemur, hvorefter den blev inddelt i to etager. Formålet var at drive skole på stedet, og den blev indviet 28.12.1807, men der gik flere år før skoleformålet gik i opfyldelse. Først flyttede lemmerne fra Sct. Jørgens Hospital ind, da dette blev beslaglagt til lazaret for de franske soldater. Efterfølgende blev det indrettet til lager for korn og huder. Først i 1815 blev der igen skole på stedet.
Rundt om kirken lå den gamle kirkegård. Med anlægget af den ny kirkegård ved nuværende Haderslevvej/Tøndervej i 1806 kunne den nedlægges.  Kirkeværgen fik lov til at benytte kirkegården til græsning, og i 1822 blev den belagt med grus og brolægning.


 
==Latinskolen==

Latinskolen lå umiddelbart vest for kirken. Den var blevet oprettet i 1542 og skolehuset opført 1566 på initiativ af dronning Dorothea. Huset i 1808 var den anden skolebygning, der stod færdig i 1732 og var opført på samme sted som den første skolebygning. Dimensionerne var beskedne: ca. 13 meter i længden og 7 meter i bredden som ydre mål. Her undervistes 1., 2 og 3. klasse i et et rum, medens den øverste klasse havde sit eget rum. Kirkegården uden for tjente som legeplads. Der var ansat 3 hørere (lærere) og 1 rektor. Ved latinskolereformen i 1806 blev hørerne til adjunkter og kongelig udnævnte med fast løn. Samtidig gik man fra klasselærersystemet til faglærersystemet for at højne skolernes faglige niveau. Hovedfagene var græsk og latin, som havde halvdelen eller mere af timetallet. 1805 indførets undervisning i tysk og fransk. Der blev ikke dimissioneret nogle studenter 1807-1809, men i 1806 var tallet 2 og i 1810 3.

Kirkegården uden for tjente som legeplads for børnene.



==Sct. Jørgens Hospital==

Sct. Jørgens Hospital (nuværende Sct. Jørgens gård) i Hospitalsgade var 1804-05 blevet udvidet og facaden mod Hosptalsgade fordoblet. Udvidelsen bestod af stykket ud mod Hospitalsgade fra Hospitalskirken til den nuværende indgang. Samtidig blev Hospitalskirken (nuværende kirkesalen) nedlagt og bygningen inddraget til bolig for lemmerne. I 1801 anføres, at hospitalet havde 17 lemmer samt 16, der boede uden for hospitalet.

I 1808 blev hospialet indrettet til lazaret for de franske soldater og der var 40-90 patienter. Lemmerne flyttede til den ny skole i kirkens nordre korsarm.
Sct. Jørgens Hospital blev drevet med indtægter fra fortrinsvis jord. Hospitalet var oprettet i 1558 af Christian III til ophold for fattige og syge, der ikke kunne klare sig selv. I 1975 blev Sct. Jørgens Hospital nedlagt, bygningerne blev restaureret og indrettet til lokaler for foreningslivet i Kolding.
 


==Fattig- og sygehuse==

Kolding by havde et fattighus, der lå i på østsiden af Munkegade ud for Klostergade.  Dette fattighus tjente formentlig også som byens sygehus. Amtet havde i 1782 indrettet sygehus på nordsiden af Helligkorsgade over for det gamle borgerhus. Det var i et plan med 9 fag og bindingsværk af egetræ. Det var et hus bygget til andet formål, men indkøbt af amtet. I 1798 anføres, at huset havde 7 patienter og 4 senge. Der var et køkken til de syge og et køkken til "opvartersken". 

[[Kategori: Det 19. århundrede]]