Se kilde til Valdemar Juhl

{{person|Valdemar Frederik Juhl|25. september 1888|26. december 1982|Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968)|Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46|Fil: B14381.jpg|Borgmester Valdemar Juhl}}
Valdemar Frederik Juhl var Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46. Han havde forud for kommunevalget i 1930 som formand for den konservative vælgerforening i Kolding til opgave at finde en borgmesterkandidat, da [[Therchild Fischer-Nielsen]], der havde været borgmester 1925-1930, ikke ønskede genvalg. Da ingen af de tidligere byrådskandidater ville påtage sig opgaven, anmodede vælgerforeningen Valdemar Juhl om selv at stille op, og han blev valgt til borgmester med de konservatives og venstres 11 stemmer, der udgjorde flertallet. Han kendte på dette tidspunkt ikke meget til lokalpolitik, men havde en stor støtte i byrådssekretær [[Niels Jacobsen]].

Valdemar Juhl var født 25. september 1888 i Skartved som søn af proprietær Ole Lauesen Juhl, Trøjsel. Han blev student fra Kolding Gymnasium i 1906 og cand.jur. i 1913. Efter soldatertiden, hvor han sluttede som sekondløjtnant ved fæstningsartilleriet, var han i en kort periode i 1915 ansat som fuldmægtig hos sagfører Frederik Elken i Kolding, hvorefter han 1915-1919 var fuldmægtig hos herredsfoged Vilstrup ved Kolding Herred. 1919 fik han egen sagførervirksomhed i Kolding, fra 1925 var han landsretssagfører.

Valdemar Juhl var i 1913 blevet gift med Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968) med hvem han fik to børn, en datter Bitten, der blev gift med advokat Børge Larsen, der overtog Valdemar Juhls advokatvirksomhed i 1954, og en søn, forfatteren [[Ole Juul]], der havde ændret stavemåden på sit efternavn fra Juhl (1918-2009) og bl.a. i 1945 skrev romanen ”De røde Enge” om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.

Valdemar Juhl blev borgmester i Kolding umiddelbart efter tvangsindlemmelsen af de bymæssigt bebyggede områder i sognene omkring Kolding. Valdemar Juhl havde selv boet i Kolding Landsogn i en periode i 1920erne, da hans lejlighed i Jernbanegade 5, hvor han også havde sagførerkontor, var under renovering. Hans første borgmesterperiode 1930-1937 var en meget vanskelig økonomisk periode for Kolding, da der var en verdensomspændende krise med en arbejdsløshed i Danmark på 30%, og det tog nogle år, inden virkningen af indlemmelsen kunne mærkes. I denne periode var der kun råd til få kommunale anlægsarbejder, men bl.a. blev den længe savnede Riis Toft Skole bygget i 1934. Måske var det den lange periode med påholdende kommunal økonomi, der i 1937 gav socialdemokraterne borgmesterposten igen, denne gang med Knud Hansen som borgmester . Valdemar Juhl var så oppositionsleder indtil kommunevalget i maj 1943, hvor de borgerlige fik byrådsflertallet og Valdemar Juhl kunne igen sætte sig på borgmesterposten.

Valdemar Juhl var en anderledes handlekraftig borgmester i den sidste del af besættelsen end den ældede Knud Hansen, og samtidig var modstandsbevægelsen ved at blive organiseret. Hans nærkontakt med den tyske besættelsesmagt kom den 29. august 1943, hvor han blev hidkaldt af besættelsesmagten og skulle forpligte sig at forblive i sit embede uanset tyskernes strengere kurs over for lokalbefolkningen. Alternativet var tysk administration. Valdemar Juhl valgte at blive og fik byrådets tilslutning hertil. I den følgende tid støttede borgmesteren og byrådet under hånden modstandsbevægelsen, så vidt det kunne lade sig gøre, ved uformelle kontakter til enkeltpersoner, først og fremmest bylederne, herredsdommer [[E.G. Strøbech]] og senere kajtajn [[S.A. Schack]]. Borgmesteren tog inititativ til og blev leder af det kommunale vagtværn, som blev etableret som ordensmagt efter at tyskerne den 19. september 1944 havde sat politiet ud af spillet. Han blev også leder af den kommunale luftværn, og arbejdet som luftværnschef beholdt han også, efter at han var gået af som borgmester i 1946.

Valdemar Juhl var en central person ved befrielsesfestlighederne i maj 1945, og han tog imod englænderne den 7. maj, da de drog ind i Kolding. I 1946 var han som sagfører beskikket forsvarer for den første chef for Gestapo på Staldgården, A.W. Naujock samt for flere af de danske stikkere.

Ved byrådsvalget i 1946 fik socialdemokraterne med kommunisternes støtte igen borgmesterposten, nu med Søren M. Jensen som borgmester. I 1950 trak Valdemar Juhl sig helt ud af politik.

I 1954 blev han formand for Kommunekreditforeningen, senere foreningens direktør til 1961, og flyttede til København. Han flyttede tilbage til Kolding i 1968, og her døde han i 1982 94 år gammel. I 1955 havde han deponeret sin sagførerbevilling. I sine sidste år boede han i Grønnegården.

Blandt en række lokale tillidshverv var Valdemar Juhl formand for bestyrelsen på Koldinghus 1944-55.

===Litteratur og kilder===

*Valdemar Juhl: Erindringer fra et langt liv, 1971
*Saglig Samling 99.4 Juhl, Valdemar og 99.4 Juhl, Lilli.
*Niels Jacobsen: Købstaden Kolding. Erindringer om årene 1910-1950, 1953.
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. 
*Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. 
*Kolding Folkeblad 25-5-1943.

{{Kolding borgmestre}}
[[Kategori: Borgmestre |Juhl, Valdemar]]

[[Kategori: Politikere |Juhl, Valdemar]]