Se kildekoden til Karl Kristian Konstantin-Hansen

[[Fil:Karl Kristian Konstantin-Hansen1.jpg|350px|thumb|right|K.K. Konstantin-Hansen ved skrivebordet, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

K.K. Konstantin-Hansen (1860-1934) var født i København 31. marts 1860. Faderen var guldaldermaleren Constantin Hansen. I 1877 tog den unge Konstantin-Hansen polyteknisk adgangseksamen og kom i lære som maskinarbejder på Københavns Tøjhus, hvor han blev svend i 1880. Derefter tog han af konstruktøreksamen fra Københavns Tekniske Skole i 1881. 


Han kom på Askov Højskole 1885-86, hvor han mødte sin senere kompagnon Jens Schrøder, der var søn af højskoleforstander Ludvig Schrøder, og dennes søster Margrethe, som han blev gift med 1889. De to unge mænd foretog studierejser i England og U.S.A og i 1888 startede de i maler Jensens Gård i Låsbygade  firmaet [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Allerede 1892 flyttede virksomheden til Låsbygade 40 (dengang nr. 32) med egne bygninger. Firmaet voksede sig stort med installation og fabrikation af mejerimaskiner til de mange nye andelsmejerier. Konstantin-Hansen tog sig navnlig af beregninger og tegnede maskiner, som også gerne måtte være smukke at se på. 


I 1905 blev virksomheden overtaget af De Danske Mejeriers Fællesindkøb og maskinfabrik og videreført under navnet [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik|De Danske Mejeriers Maskinfabrik A.m.b.a.]], i daglig tale kaldet DDMM. Konstantin-Hansen fortsatte som direktør til 1933.


Ved siden af sit arbejdsliv havde Konstantin-Hansen en lang række tillidsposter. Han var medlem af Kolding Byråd for Venstre 1903-13 og 1917-21. I 1917 var han på tale som borgmester, men afslog ifølge Kolding Folkeblad tilbuddet. Han var formand for koncessionsudvalget for [[Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane]] og til 1928 formand for bestyrelsen. Det fortælles, at han tilbagelagde strækningen mellem Kolding og Troldhede to gange til fods for at orientere sig, og han fulgte arbejdet med banen tæt, hvilket bl.a. kan ses på hans signatur på tegningskopier vedr. opførelse af banens bygninger, broer m.v. og af talrige notater og breve. Han var med til at genoprette Kolding Kunstforening i 1902 og formand for foreningen 1929-1934.


Konstantin-Hansen døde 28. juli 1934 og blev begravet i Askov. Ved [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen i 1937]] blev Konstantin-Hansens Vej opkaldt efter ham. En søster var malerinden Elise Konstantin-Hansen, som boede i Øster Starup.


===Litteratur og kilder===
*Helge Kjærside, Finn & Steen Christensen: Troldhedebanen (2002).
*Gunnar A. Engberg: Erhvervslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
*Når mælk bliver til Stål (2002).
*Lars Aabo: Jomfru i fugleham (2007).
*Saglig Samling 63.7 og 99.4

[[Kategori: Erhvervsfolk]]