Se kildekoden til Kolding i 1940erne

Kolding i 1940erne.

== Besættelsen 1940-1945 ==

Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|right|Tyske fly over Kolding, 9. april 1940. Til højre i billedet ses Låsbyhøj. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]

Klokken 11 om formiddagen indfandt oberst Schartow sig på Kolding Rådhus og udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus, Hotel Kolding som indkvartering for general Kaupitsch med stab, 15 værelser på Hotel Royal (Saxildhus’ sydfløj) og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj (den nuværende socialforvaltning).

Hverdagen gik videre på trods af den tyske besættelsen, selv om den medførte mange forandringer i dagligdagen (se [[Dagligliv under besættelsen]]). Fra efteråret 1942 begyndte et mere organiseret modstandsarbejde at tage form i Kolding. Det varede længe før stemningen i befolkningen vendte sig til fordel for en væbnet modstandskamp. Henover sommeren 1943 skete der imidlertid noget. Her oplevede man landet over en række sabotageaktioner, strejker og uroligheder. Dette førte blandt andet til, at samarbejdspolitikken i august 1943 blev afbrudt.

Efter den aktive modstand kommer i gang, mærker Kolding også de tyske modsvar, blandt andet ved mange Schalburgtage aktioner, eksempelvis den 16. september 1944 mod [[Kolding Folkeblad]] i Jernbanegade, hvor en bombe dræber redaktør N.E. Therkildsen sammen med hans datter og bladets portner H.C. Gejlager. Modstandsbevægelsen havde det svært i Kolding, blandt andet fordi det tyske politi [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] havde et af deres hovedkvarterer på Staldgården

== Befrielsen ==
{{Uddybende|Befrielsen}}
Om aften den 4. maj 1945 lød befrielses budskabet over radioen fra BBC, hvilket medførte folkefest, også i Kolding, hvor mange festede i flere dage. Den 5. maj, den officielle befrielsesdag, englændere ankom fra Vonsild og ned af Haderslevvej til Kolding, stor folkelig jubel og glædelig.

Efter befrielsen kommer de deporterede politibetjente tilbage fra tyske kz-lejre, de bliver officielt genindsat den 13. maj ved en ceremoni ved Kolding Domshus.

== Flygtninge ==
{{Uddybende|Tyske flygtninge}}
I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 240.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. I Kolding fandt man plads til flygtningene rundt omkring i byen på skoler, i forsamlingslokaler og lignende. Ved besættelsens ophør overgik ansvaret for flygtningene fra de tyske til de danske myndigheder. Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf de cirka 3.000 i de nævnte lejre – de øvrige blev indkvarteret i oplandet.

== Efterkrigs tidens Kolding ==
Efter krigen vandt biler større indpas, flere begyndte at eje dem og mange fik kørekort, der var i slutningen af 1940'erne tre forskellige jernbaner i Kolding, den statslige DSB, [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Som følge af de nye tider, med blandt andet andre metoder at transportere ting på, måtte Kolding Sydbaner i 1948 lukke ned.

Der er gang i byggeriet i Kolding, men barakker og andre nødforstandstandinger må stadigt tages i brug for at dække boligmanglen. Kolding vokser langsomt ud over de gamle bygrænser fra før indlemmelserne i 1930. Byrådet arbejder i slutningen af 1940'erne på flere lokalplaner, som blandt andet skal sikre offentlig transport og bilers adgang til Kolding i fremtiden. Af andre ting kan nævnes at i 1947 opføres der ny brandstation på Casper Müllersgade.

===Kommunevalget 12. marts 1946===
{{Uddybende|Kommunevalget 1946}}
Ved dette første valg efter besættelsens ophør beholdt Socialdemokratiet sine 10 mandater, mens Venstre gik frem til 3 og de konservative mistede 2 og således havde 6. Det Radikale Venstre og DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) fik hver 1 mandat, henholdsvis [[P.H. Clausager]] og typograf [[Otto Thaarup Rasmussen]]. DKP havde fremgang både lands- og lokalpolitisk i en periode efter befrielsen p.g.a. deres store engagement i modstandskampen, hvilket altså også gjorde sig gældende i Kolding.

De borgerlige kom i mindretal, da både de radikale og DKP støttede venstrefløjen og valget af socialdemokraten, redaktør [[Søren M. Jensen]] som ny borgmester.

== Tidslinje ==
* 1940 - 9. april, tyskerne besætter Danmark, ankommet om morgen til Kolding.
* 1941 - Kaj Munk taler på Skamling, Alsang ved Koldinghus 
* 1945 - 4. maj, Danmark befries efter fem års tysk besættelse
* 1946 - 12. marts, Kommunevalg til byrådet, redaktør [[Søren M. Jensen]], socialdemokratiet, vælges som ny borgmester
* 1947 - ny brandstation på Casper Müllersgade
* 1948 - 30. september, Kolding Sydbaner køre den sidste tur med tog 
* 1949 - februar, folketællingen i Danmark optælles der 30.117 beboere i Kolding
* samme år - 15. februar, de sidste tyske flygtninge forlader Kolding 

{{Tidslinje}}
[[Kategori: Det 20. århundrede]]