Viuf Kro

Fra KoldingWiki
Version fra 20. jan 2021, 16:03 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Viuf Kro ligger på Storgaden 110 i Viuf Sogn.

Tilbage i 1700-tallet lå kroen ved nuværende Storgaden 74-76, men omkring 1810 flyttede kroen til gården 'Lindely' på Storgaden 97. I forbindelse med at Egtvedbanen kom til byen, blev Viuf Kro i 1897 flyttet op til dens nuværende placering, der var i nærheden af den kommende station på Viuf Stationsvej. Banen blev indviet i 1898.

Før i tiden fungerede kroerne som lokale samlingssteder, der dannede ramme for en lang række arrangementer og aktiviteter. På Viuf kro blev der bl.a. afholdt teaterforestillinger, filmvisning og koncerter. Derudover blev der afholdt foreningsmøder, politiske møder og sognerådsmøder. Fra 1919 blev der desuden oprettet danseskole på kroen.

Kroen fungerede også som pensionat.

I 1937 blev den gamle kørestal revet ned, og kroen blev i stedet udvidet med en veranda og en ny keglebane.

Kroen havde også oprindeligt en krohave med adgang til byens skydebane, der lå øst for haven. Da omfartsvejen uden om Viuf og Almind kom til i 1960-1965, blev krohaven lavet om til parkeringsplads.

Mange kroejere har gjort sig gældende gennem tiden, her bl.a.: Arne Kristian Buhl Christensen, (?-1898), Ole Sørensen (1898-1901), Peter Andersen (1901), Anders Jensen (1902), P. Hansen (1902-1907), Hans Simon Hansen (1907-1908), Jens Nielsen (1908-1910), Marius August Andersen (1910-1913), Hans Christian Hansen (1915-1928), Charles Hansen (1928), Thomas M. C. Geil (1928-1931), Th. Vestergaard (1930-1935), Hjalmer Wael (1936-1937), Gustav Peder Hansen (1938-1950), Nissen (1950-1951), Peter Madsen Pedersen (1951-1963), Arne Schytt Pedersen (1963-1995) og Henning Simonsen (1995-?).

kilder og henvisninger

  • Jyllandsposten 17-3-1897.
  • Vejle Amts Folkeblad 13-9-1919.
  • Fredericia Social-Demokrat 15-8-1930 og 14-5-1937.
  • Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening 2004.
  • Viuf - min barndomsby, Bent Erik Mainz.