Forskel mellem versioner af "Tyske flygtninge"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil: Tyske flygtninge_B14099.jpg|300px|thumb|right|Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
 
I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 240.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.
 
I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 240.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.
  
Linje 11: Linje 13:
  
 
==Lejrlivet for flygtningene==
 
==Lejrlivet for flygtningene==
 +
[[Fil:Tyske flygtninge_B232.jpg|300px|thumb|right|Tyske flygtninge i lejr efter befrielsen. Lejren lå der hvor forbrændingsanstalten på Skamlingvejen, ligger. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
 
Livet i lejrene var ikke en dans på roser. For det første var beboerne mærket af livet på flugt og af krigen i Europa. For det andet blev flygtningene ikke alle steder mødt med åbne arme. Mange danskere nærede efter krigen et stort had til den tidligere besættelsesmagt og dens indbyggere. De fysiske forhold i lejrene var heller ikke optimale. Lejrene var bygget til raske og rørige soldater og ikke til kvinder, børn og ældre. Desuden var forplejningen reduceret til et niveau, som var forsvarligt, men nødtørftigt. Her skal man dog erindre, at samfundet efter krigen generelt var præget af rationeringer.
 
Livet i lejrene var ikke en dans på roser. For det første var beboerne mærket af livet på flugt og af krigen i Europa. For det andet blev flygtningene ikke alle steder mødt med åbne arme. Mange danskere nærede efter krigen et stort had til den tidligere besættelsesmagt og dens indbyggere. De fysiske forhold i lejrene var heller ikke optimale. Lejrene var bygget til raske og rørige soldater og ikke til kvinder, børn og ældre. Desuden var forplejningen reduceret til et niveau, som var forsvarligt, men nødtørftigt. Her skal man dog erindre, at samfundet efter krigen generelt var præget af rationeringer.

Versionen fra 26. jun 2013, 11:31

Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 240.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.


Flygtninge i Kolding

De fleste danske byer modtog flygtninge. I Kolding fandt man plads til flygtningene rundt omkring i byen på skoler, i forsamlingslokaler og lignende. Ved besættelsens ophør overgik ansvaret for flygtningene fra de tyske til de danske myndigheder.


Under besættelsen havde tyskerne opført en række baraklejre til soldater. Efter befrielsen blev disse omdannet til flygtningelejre. I Kolding blev flygtningene derfor indkvarteret i lejre på Dyrehavevej, Lykkegårdsvej og Kløvervej. På Tvedvej var der anlagt 2 lejre. Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf de cirka 3.000 i de nævnte lejre – de øvrige blev indkvarteret i oplandet.


Lejrlivet for flygtningene

Tyske flygtninge i lejr efter befrielsen. Lejren lå der hvor forbrændingsanstalten på Skamlingvejen, ligger. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Livet i lejrene var ikke en dans på roser. For det første var beboerne mærket af livet på flugt og af krigen i Europa. For det andet blev flygtningene ikke alle steder mødt med åbne arme. Mange danskere nærede efter krigen et stort had til den tidligere besættelsesmagt og dens indbyggere. De fysiske forhold i lejrene var heller ikke optimale. Lejrene var bygget til raske og rørige soldater og ikke til kvinder, børn og ældre. Desuden var forplejningen reduceret til et niveau, som var forsvarligt, men nødtørftigt. Her skal man dog erindre, at samfundet efter krigen generelt var præget af rationeringer.


Hjemsendelse

I november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. Kolding blev gennemgangslejr for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. Flygtningene opholdt sig i Kolding i nogle få dage, inden de blev sendt videre sydpå i grupper af cirka 800 mennesker. Livet i gennemgangslejren var ofte en mindre behagelig oplevelse. De øvrige lejre fungerede nærmest som små samfund – det var ikke tilfældet i gennemgangslejrene. Her var livet præget af ventetid og af vagtsomt personale, der skulle sørge for, at personer, der var hjemfalden til straf, ikke forlod landet. Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 flygtninge Danmark fra gennemgangslejren i Kolding.


Litteratur og kilder


  • K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
  • Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
  • Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
  • Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)