Forskel mellem versioner af "Sextine og Rosa Jensen"

Fra KoldingWiki
Linje 20: Linje 20:
  
  
[[Kategori: Journalister og fotografer]]
+
[[Kategori: Journalister og fotografer| Jensen, Sextine og Rosa]]

Versionen fra 9. nov 2015, 11:04

Fra venstre ses et familiemedlem, Sextine Jensen, Rosa Jensen ved klaveret og Kristian Jensen. Billedet er fra familiens tid i Sdr. Bjert.


I Villa Aurora beliggende på adressen Vesterløkke 12 i Sdr. Bjert har der før fotografen Aage Nørgaard boet to andre fotografer; Sextine og Rosa Jensen.


Karen Marie Kristiane Frederikke Sextine Jensen (f. Thomsen) blev født på Stenderupskov i Sdr. Stenderup den 3. april 1864. Hun bliver i 1886 gift med købmand Kristian Jensen og flyttede til Rødby på Falster. Sextine bliver uddannet fotograf i Rødby og bliver medlem af Dansk Fotografisk Forening i september 1894. Derudover drev Sextine sammen med enkefrue Gerda Marie Johansen ”Aktieselskabet Sextine Jensen og Marie Johansen, Rødby”, der solgte modepynt og broderi i periode 1898 til 1901. Sextine og Kristian får syv børn sammen.


Ingeborg Rosa Jensen bliver født i Rødby på Falster den 8. februar 1894 og formodes at være oplært som fotograf af hendes moder, Sextine Jensen. I 1910 flytter familien til Villa Aurora i Sdr. Bjert, hvor Rosa Jensen har fotografisk atelier. I atelieret var et malet rullegardin, således at kunderne kunne fotograferes med Skamlingstøtten og pavillonen i baggrunden. Sextine Jensen havde i samme bygning en modepynt og broderi forretningen og faderen Kristian Jensen havde en købmandsforretning. Den 5. juli 1923 bliver Rosa gift med Axel Rudolf Olesen fra Aabenraa. Hun flytter til Aabenraa ved samme lejlighed og åbner et kunstgalleri. Villa Aurora overtages senest i 1925 af Aage Nørgaard, der fortsætter det fotografiske virke i bygningen.

Litteraturliste og kilder

  • Folketællinger og kirkebøger
  • Handelsregistre
  • Inge Ladegaard: Fotografer I Kolding indtil 1940, Kolding Stadsarkiv 1989
  • Bjørn Ochner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, Bibliotekscentralen 1986