Forskel mellem versioner af "Sønderbro"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 1: Linje 1:
Siden middelalderen har der ligget en bro på det sted, hvor Sønderbro i dag går over Kolding Å. Broen og Søndergade var hovedfærdselsåren mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig og desuden toldsted. Fra slutningen af 1400-tallet kunne stude udført fra Jylland kun fortoldes i Kolding og Ribe og samtiden kaldte Sønderbro et "sølvbjerg" for kongen.
+
Siden middelalderen har der ligget en bro på det sted, hvor Sønderbro i dag går over Kolding Å. Broen og Søndergade var hovedfærdselsåren mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig og desuden toldsted. Fra slutningen af 1400-tallet kunne stude udført fra Jylland kun fortoldes i Kolding og Ribe og samtiden kaldte Sønderbro et "sølvbjerg" for kongen. I middelalderen lå Koldings første havn ved Sønderbro, men en stigende tilsanding af Kolding Å i løbet af 1600-tallet førte til at havnen blev sløjfet.
  
 
Broen var i de første mange århundreder konstrueret af træ, men pga. stigende trafik og en vejforordning o. 1800 besluttede centraladministrationen, at den gamle træbro, der også var dyr at reparere, måtte vige for en ny mere slidstærk bro. Efter et års hårdt arbejde, hvor 100 var beskæftiget, stod en bro af granitkvadre færdig i november 1807. Det blev fejret med et bal under broen. Kolding å blev ført tilbage i sit gamle løb i februar 1808.
 
Broen var i de første mange århundreder konstrueret af træ, men pga. stigende trafik og en vejforordning o. 1800 besluttede centraladministrationen, at den gamle træbro, der også var dyr at reparere, måtte vige for en ny mere slidstærk bro. Efter et års hårdt arbejde, hvor 100 var beskæftiget, stod en bro af granitkvadre færdig i november 1807. Det blev fejret med et bal under broen. Kolding å blev ført tilbage i sit gamle løb i februar 1808.

Versionen fra 16. jan 2021, 16:24

Siden middelalderen har der ligget en bro på det sted, hvor Sønderbro i dag går over Kolding Å. Broen og Søndergade var hovedfærdselsåren mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig og desuden toldsted. Fra slutningen af 1400-tallet kunne stude udført fra Jylland kun fortoldes i Kolding og Ribe og samtiden kaldte Sønderbro et "sølvbjerg" for kongen. I middelalderen lå Koldings første havn ved Sønderbro, men en stigende tilsanding af Kolding Å i løbet af 1600-tallet førte til at havnen blev sløjfet.

Broen var i de første mange århundreder konstrueret af træ, men pga. stigende trafik og en vejforordning o. 1800 besluttede centraladministrationen, at den gamle træbro, der også var dyr at reparere, måtte vige for en ny mere slidstærk bro. Efter et års hårdt arbejde, hvor 100 var beskæftiget, stod en bro af granitkvadre færdig i november 1807. Det blev fejret med et bal under broen. Kolding å blev ført tilbage i sit gamle løb i februar 1808.

Fra 1866 førtes jernbanen gennem Kolding by og passerede Søndergade umiddelbart syd for Sønderbro, hvilket betød forsinkelse for gående og kørende, når toget passerede, og bommene gik ned.

Da der blev behov for en bredere vejbane, satte man i begyndelsen af 1900-tallet en stålkonstruktion til på begge sider. Da jernebanelegemet blev ført over Søndergade på en bro fra 1939, og Bredgade stod færdig i 1943, blev den kørende trafik i Søndergade spærret ved broen.

Da Kgl. Brand i 1984-1985 erhvervede Sønder Torv med opførelse af et mindre butikscenter for øje, var det oplagt at føre den gamle bro tilbage til sit oprindelige udseende, anno 1808. Broen er nu fredet.

Litteratur og kilder


  • Kirsten-Elisabeth Høgsbro: Kolding Sønderbro - til nytte og ziir, Koldingbogen 1985.
  • Kirsten-Elisabeth Høgsbro: Kolding Sønderbro - et efterskrift. Koldingbogen 1986. Kolding, 1986.
  • Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Sønderbro.