Forskel mellem versioner af "Rendebanen"

Fra KoldingWiki
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Rendebanen_B2421.jpg|400px|thumb|right|Rendebanens østlige del, 1866. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Rendebanen_B2421.jpg|400px|thumb|right|Rendebanens østlige del, 1866. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
[[Fil:Rendebanen1.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto efter Bredgade blev anlagt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn skyldes, at den blev brugt af adelen og kongehuset til ”dystrend”, og kortene viser, at gaden har været væsentligt bredere end de øvrige gader. Christian 3. arrangerede dystrend i gaden i årene 1545 og 1548.  
+
Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn skyldes, at den blev brugt af adelen og kongehuset til ”dystrend”, og kortene viser, at gaden har været væsentligt bredere end de øvrige gader. Christian 3. arrangerede dystrend i gaden i årene 1545 og 1548. Gaden er kendt for at være det første sted i Jylland hvor der blev tændt et [[Juletræ i Kolding|juletræ]], hvilket skete i 1822 på Rendebanen 15.
  
 
Treårskrigen 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen 23. april 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag.  
 
Treårskrigen 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen 23. april 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag.  
  
 
I 1940erne ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, Bredgade, blev ført igennem fra Tøndervej til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag Helligkorsgade 20. (Kolding Stadsarkiv)
 
I 1940erne ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, Bredgade, blev ført igennem fra Tøndervej til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag Helligkorsgade 20. (Kolding Stadsarkiv)
 +
 +
Af personer som har boet i Rendebanen kan nævnes: snedkermester [[Søren Iver Andersen]], borgmester og byfoged [[Christen Estrup]], forfatter og politiker [[Carl Ploug]], [[Hans Junghans]], P. Jürgensen([[Juletræ i Kolding]]) og fotograf [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard|Aagaard]]. Forskellige forretninger, foreninger og kasser har også haft lokaler i gaden, her kan nævnes: [[A.L. Johansen og Søn]], [[Kolding Laane- og Diskontokasse]], [[Koldingbibliotekerne]], [[Munks Boghandel]] og [[Volkerts Fabrikker]],
  
  

Nuværende version fra 21. feb 2015, 21:05

Rendebanens østlige del, 1866. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Luftfoto efter Bredgade blev anlagt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn skyldes, at den blev brugt af adelen og kongehuset til ”dystrend”, og kortene viser, at gaden har været væsentligt bredere end de øvrige gader. Christian 3. arrangerede dystrend i gaden i årene 1545 og 1548. Gaden er kendt for at være det første sted i Jylland hvor der blev tændt et juletræ, hvilket skete i 1822 på Rendebanen 15.

Treårskrigen 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen 23. april 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag.

I 1940erne ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, Bredgade, blev ført igennem fra Tøndervej til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag Helligkorsgade 20. (Kolding Stadsarkiv)

Af personer som har boet i Rendebanen kan nævnes: snedkermester Søren Iver Andersen, borgmester og byfoged Christen Estrup, forfatter og politiker Carl Ploug, Hans Junghans, P. Jürgensen(Juletræ i Kolding) og fotograf Aagaard. Forskellige forretninger, foreninger og kasser har også haft lokaler i gaden, her kan nævnes: A.L. Johansen og Søn, Kolding Laane- og Diskontokasse, Koldingbibliotekerne, Munks Boghandel og Volkerts Fabrikker,


Litteratur og kilder

  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • Vivi Jensen: Koldings middelalderlige topografi, 1978.
  • Georg Bruun: Koldings gader, Byraadsbogen 1936–37, 1937.
  • Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.