Peter Valdemar Schmidt

Fra KoldingWiki

Peter Valdemar Schmidt

Født: 13-5-1900

Død: 24-7-1972

Ægtefælle:

Erhverv: Skipper


Peter Valdemar Schmidt. Født 13.5.1900, død 24.7.1972. Skipper, Drejens.

Søn af skipper Martin Schmidt og hustru Helene Kirstine Schmidt

Under besættelsen sejlede skipper Peter Valdemar Schmidt og letmatros Egon Gefion Vejle-Petersen, Kolding, fhv. handelsminister Christmas Møller til Sverige, hvorfra han fløj videre til England. Sejladsen foregik i smug med Schmidts motorgalease ARGO. Schmidt blev for dette idømt 3 års fængsel d. 8. juni 1942, men måneden efter blev straffen ændret til 6 års fængsel. Vejle-Petersens straf blev ligeledes ændret fra 1 til 3 års fængsel.

ARGO (på 53 BRT.) var bygget i 1896 i Södra Garn, Sverige og solgt til reder O. V. Schmidt, Drejens i 1922. Det blev beslaglagt af myndighederne i 1942. I 1946 købte Peter Valdemar Schmidt et nyt og større skib (104 BRT), der ligeledes fik navnet ARGO. Dette skib var bygget i Råå, Sverige i 1915. I september 1956 forliste skipper Schmidt og styrmand Vejle-Petersen ved Fehmern. Makkerparret var på en rejse fra Wismar til Kolding med kalk.

Litteratur og kilder

  • Folkebladet Sydjylland 28-7-1972
  • Kolding Folkeblad 11-6 og 18-7-1942.
  • Ludvig Thomsen - Kolding Sejlskibe (s. 44)