Forskel mellem versioner af "Nordbanegården"

Fra KoldingWiki
m
Linje 1: Linje 1:
Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.  
+
Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.  
  
Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af [[Låsbygade]], der til dels var bekostet af kvarteret, men banen fortsatte ned til [[Statsbanegården]].
+
Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af [[Låsbygade]], men banen fortsatte ned til [[Statsbanegården]].
  
Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle Stationerne langs banen festligt smykket i Dagens Anledning”.
+
Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra, skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle stationerne langs Banen festligt smykket i Dagens Anledning”.
  
Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 rullede det sidst tog ind fra Egtved.  
+
Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra Kolding til Egtved.  
  
Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på [[Låsbyhøj]]/De Gamles Hjem.
+
Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]].
  
  

Versionen fra 28. maj 2013, 12:45

Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man Egtvedbanen, Troldhedebanen og Kolding Sydbaner. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af Låsbygade, men banen fortsatte ned til Statsbanegården.

Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra, skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle stationerne langs Banen festligt smykket i Dagens Anledning”.

Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra Kolding til Egtved.

Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/Låsbyhøj.


Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.