Månedens foto 2017

Fra KoldingWiki
Version fra 1. feb 2017, 13:01 af Henba (diskussion | bidrag) Henba (diskussion | bidrag) (*/FEBRUAR/*)

FEBRUAR

Landsforeningen for Arbejdsløshedens Bekæmpelse var en privat forening, der blev oprettet i 1939 for at bekæmpe arbejdsløsheden. Tidspunktet for opstarten af forening sammenfaldt med vareknapheden under Anden Verdenskrig, og mange af de job, som foreningen fik skabt, forsøgte at afhjælpe varemanglen. Dette skete blandt andet gennem spildindsamling til genbrug, stødoptag til brænde, omsyning af tøj eller indsamling af planter. På billedet ses spildindsamling i Slotsgade omkring 1940. (Fotograf: Aage Nørgaard)


































JANUAR

Børneasylet på Markdanersgade blev oprettet den 12. februar 1867 af Understøttelsesforeningen. I begyndelsen lå børneasylet i lokaler på Vestergade, men allerede samme år havde Understøttelsesforeningen købt byggegrunden på Markdanersgade, da tilstrømningen af børn var stor og krævede større lokaler. På billedet ses asylbestyrerinde Nielsine Eskildsen i begyndelsen af 1900tallet sammen med hendes medhjælpere i baggrunden og cirka 80 børn. (Fotograf: Ludvig Thomsen)