Forskel mellem versioner af "Laurits Albert Winstrup"

Fra KoldingWiki
m
Linje 1: Linje 1:
 +
{{Person uden billede|L.A. Winstrup|?|?|-|Arkitekt}}
 
L. A. Winstrup var født i København og var i maler- og murerlære, inden han i 1826 blev optaget på Kunstakademiet. Fra 1851 var han Stadtbaumeister i Flensborg. 11. april 1860 blev han kongelig bygningsinspektør for Jylland og Fyn med bopæl i Kolding, hvor han boede i Jernbanegade 28. I pagt med tiden kombinerede han i sine bygninger flere historiske stilarter – romansk rundbuestil, gotik og italiensk renæssance.  
 
L. A. Winstrup var født i København og var i maler- og murerlære, inden han i 1826 blev optaget på Kunstakademiet. Fra 1851 var han Stadtbaumeister i Flensborg. 11. april 1860 blev han kongelig bygningsinspektør for Jylland og Fyn med bopæl i Kolding, hvor han boede i Jernbanegade 28. I pagt med tiden kombinerede han i sine bygninger flere historiske stilarter – romansk rundbuestil, gotik og italiensk renæssance.  
  
I Kolding byggede han 1873-75 Råd-, Ting- og Arresthuset i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil. Rådhuset blev i 1924 meget ombygget af [[Ernst Petersen]]. Desuden byggede han Akseltorv 6 på hjørnet af Jernbanegade 1877, Sparekassen for Kolding og Omegn 1879, Jernbanegade 22, den tidligere Låne- og Diskontokasse fra 1884 og formentlig [[Døtreskolen]], Katrinegade 11 (nu en del af Kolding Realskole) i 1881. Han byggede også Ødis Kirke 1856, Tyrstrup Kirke 1862, og ombyggede Hjarup Kirke i 1868, Sdr. Stenderup Kirke i 1869, Dalby Kirke 1872-73 og [[Sct. Nicolai Kirke|Skt. Nikolai Kirke]] i Kolding 1885-86.
+
I Kolding byggede han 1873-75 [[Kolding Rådhus|Råd-, Ting- og Arresthuset]] i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil. Rådhuset blev i 1924 meget ombygget af [[Ernst Petersen]]. Desuden byggede han Akseltorv 6 på hjørnet af Jernbanegade 1877, Sparekassen for Kolding og Omegn 1879, Jernbanegade 22, den tidligere Låne- og Diskontokasse fra 1884 og formentlig [[Døtreskolen]], Katrinegade 11 (nu en del af Kolding Realskole) i 1881. Han byggede også Ødis Kirke 1856, Tyrstrup Kirke 1862, og ombyggede Hjarup Kirke i 1868, Sdr. Stenderup Kirke i 1869, Dalby Kirke 1872-73 og [[Sct. Nicolai Kirke|Skt. Nikolai Kirke]] i Kolding 1885-86.
  
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
 
 
*Jørgen Henneke: L. A. Winstrup – en glemt arkitekt, Koldingbogen 2012.
 
*Jørgen Henneke: L. A. Winstrup – en glemt arkitekt, Koldingbogen 2012.
 
*Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.
 
*Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.
 
  
 
[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]
 
[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]

Versionen fra 28. aug 2018, 15:57

L.A. Winstrup

Født: ?

Død: ?

Ægtefælle: -

Erhverv: Arkitekt

L. A. Winstrup var født i København og var i maler- og murerlære, inden han i 1826 blev optaget på Kunstakademiet. Fra 1851 var han Stadtbaumeister i Flensborg. 11. april 1860 blev han kongelig bygningsinspektør for Jylland og Fyn med bopæl i Kolding, hvor han boede i Jernbanegade 28. I pagt med tiden kombinerede han i sine bygninger flere historiske stilarter – romansk rundbuestil, gotik og italiensk renæssance.

I Kolding byggede han 1873-75 Råd-, Ting- og Arresthuset i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil. Rådhuset blev i 1924 meget ombygget af Ernst Petersen. Desuden byggede han Akseltorv 6 på hjørnet af Jernbanegade 1877, Sparekassen for Kolding og Omegn 1879, Jernbanegade 22, den tidligere Låne- og Diskontokasse fra 1884 og formentlig Døtreskolen, Katrinegade 11 (nu en del af Kolding Realskole) i 1881. Han byggede også Ødis Kirke 1856, Tyrstrup Kirke 1862, og ombyggede Hjarup Kirke i 1868, Sdr. Stenderup Kirke i 1869, Dalby Kirke 1872-73 og Skt. Nikolai Kirke i Kolding 1885-86.


Litteratur og kilder

  • Jørgen Henneke: L. A. Winstrup – en glemt arkitekt, Koldingbogen 2012.
  • Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.