Se kildekoden til Koldings politiske partier og lister

Via link-boksen herunder findes en kortfattet gennemgang af de partier og lokalpolitiske lister der siden 1909 har været indvalgt i Kolding Byråd. De partier og lister der ikke har opnået valg, er således ikke medtaget her. 


Beskrivelsen af de enkelte partiers overordnede hovedtræk og deres lokale historie er primært baseret på værkerne Kolding i det Tyvende Århundrede indtil Kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 3, Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000 og Den Store Danske Encyklopædi. Eventuel litteratur om de enkelte partiers lokale historie er angivet nedenfor i gennemgangen af hvert parti.


Beskrivelserne af de forskellige partiers vælgerforeningsformænd er i nogle tilfælde ufuldstændige på grund af mangelfuldt arkivmateriale, men ud fra henvendelser til de pågældende partier er det imidlertid lykkedes at udfylde hullerne i nogle af listerne, hvilket der hermed skal lyde en stor tak for!



==Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)==
{{uddybende|Kolding-Kommunisterne}}
På baggrund af den kommunistiske revolution i Rusland i 1917 stiftedes Danmarks Venstresocialistiske Parti i 1919. Ved optagelsen i Den Kommunistiske Internationale i 1920skiftede partiet navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). 


DKP var afhængig af Sovjetunionens Kommunistiske Parti som løbende udstedte nye ideologiske retningslinier, men de overordnede mål var ejendomsfællesskab, stærk statslig styring og afskaffelse af sociale klasseskel.


Danmarks Kommunistiske Partis Kolding-afdeling blev stiftet i 1920 og var den største afdeling i provinsen med 300 medlemmer.


DKP var repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1946-1950. Læs mere om Kolding-kommunisternes historie [[Kolding-Kommunisterne|her]].

==Danmarks Retsforbund==
{{uddybende|Danmarks Retsforbund}}
Partiet blev dannet i 1919 inspireret af amerikaneren Henry Georges formuleringer om, at samfundsskabte værdistigninger på jord skal tilhøre samfundet i stedet for det enkelte individ. Danmarks Retsforbund (Retsforbundet) skelnede mellem individets og samfundets ret og de politiske hovedpunkter var derfor indførelsen af fuld grundskyld, mindst mulig statslig indblanding, øget frihandel og modstand mod EF. 


Retsforbundet var repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1950-1954 af forretningsfører Alfred E. Mikkelsen.

==Dansk Folkeparti==

Med Pia Kjærsgaard i spidsen stiftede 4 udbrydere fra Fremskridtspartiet i 1995 Dansk Folkeparti. Hovedmålene for partiet var fra begyndelsen modstand mod EU, bedre forhold for selvstændige og iværksættere, et stærkere social- og sundhedssystem samt en mere restriktiv flygtninge- og indvandrerpolitik. 


Lokalforeningen Dansk Folkeparti i Kolding, Vamdrup og Lunderskov blev oprettet af distriktschef Bjarne Juel Møller umiddelbart efter partiets stiftelse i 1995. Bjarne Juel Møller har været foreningens lokalformand siden 1995.


Dansk Folkeparti har været repræsenteret i Kolding Byråd siden 1997.


==Det Radikale Venstre==
{{uddybende|Det Radikale Venstre}}
Partiet blev stiftet i 1905 på baggrund af et brud med Venstrereformpartiet. Mærkesagerne var dengang en stærk antimilitarisme, bedre forhold for husmændene og dårligt stillede byboere samt bedre uddannelse. 


Den 13. november samme år blev Kolding Bys radikale Venstreforening stiftet med købmand A. K. Heick som formand, og partiet fik fra begyndelsen ca. 50 medlemmer, hvoraf de fleste var håndværksmestre og –svende samt købmænd. I 1907 blev der etableret en egentlig kredsorganisation, Koldingkredsens radikale Venstreforening, der sørgede for opstillingen af folketingskandidater. I 1978 blev de to foreninger fusioneret under navnet Koldingkredsens radikale Venstreforening med Torben Vestergaard Frandsen som formand.


De radikale udgav også en partiavis, Venstrebladet for det sydlige Jylland, der udkom første gang i 1906. I 1958 blev avisen til et ugeblad, men det ophørte ved årsskiftet 1971-1972. Fra 1974 udkom der dog et periodisk tidsskrift, Radikal Information .


Det Radikale Venstre har været repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1913-1933, 1943-1950, 1954-1962, 1970-1985 og siden 1997.

==Fremskridtspartiet==

Partiet blev dannet i 1972 af Mogens Glistrup som et protestparti. Hovedmærkesagerne var i begyndelsen afskaffelse af indkomstskatten, en reduceret offentlig sektor og større frihed til erhvervslivet. 


Fremskridtspartiet var repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1974-1985 og 1989-2000.


==Det Konservative Folkeparti==
{{uddybende|Det Konservative Folkeparti}}
Betegnelsen Højre blev allerede anvendt i 1849 om de konservative helstatsmænd og godsejere, men gruppen var ikke organiseret som et egentligt politisk parti i Rigsdagen. I 1878 var gruppen De Nationalliberale efterhånden blevet indlemmet i Højre og i 1883 blev der dannet en landsorganisation. I 1915 ændrede partiet navn til Det Konservative Folkeparti, men det repræsenterede fortsat handelen, industrien og storlandbrugets interesser samt gik ind for   et stærkt, nationalt forsvar. 


I december 1882 blev Højres Vælger-, Arbejder- og Understøttelsesforening stiftet på initiativ af bl.a. byrådsmedlemmerne fabrikant A. L. Johansen og tobaksfabrikant S. W. Bruun. Vælgerforeningen skulle arbejde for valget af hæderlige og selvstændige mænd til byrådet, Arbejderforeningen skulle samle arbejdere og arbejdsgivere og forbedre arbejdernes levevilkår, mens Understøttelsesforeningen skulle støtte værdigt trængende, så de kunne undgå fattigvæsenet.


Højre organiserede sig første gang i Kolding i december 1882 med oprettelsen af Højres Arbejder- og Vælgerforening, og den 30. juni 1885 blev endnu en konservativ forening, Den konservative Klub, stiftet på Svenssons Hotel. Den 27. november 1896 blev de to foreninger sluttet sammen, og Højreforeningen for Kolding og Omegn, med P. A. Madvig som formand, stiftedes. Foreningen skiftede senere navn til Koldingkredsens Konservative Vælgerforening og i 1970 ændredes navnet igen til Kolding Konservative Vælgerforening.


==Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark==
{{uddybende|Indre Missions-listen}}
Indre Mission fik hurtigt tilhængere i Kolding og omegn i anden halvdel af 1800-tallet, hvor folk i begyndelsen mødtes privat og senere fra 1883 fik et fast mødested med missionshuset Bethel. Indre Missions Samfund i Kolding var repræsenteret i byrådet fra 1930 til 1937 af malermester Frederik Andersen.

==Kristeligt Folkeparti==
Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 som en modreaktion til lovgivningen om fri abort og pornografiens frigivelse. Partiet repræsenterede et kristent livsgrundlag og havde som overordnede mål afskaffelsen af fri abort, større fokus på etik og miljø samt bedre forhold for børnefamilier.

I 2003 skiftede Kristeligt Folkeparti navn til Kristendemokraterne. 

En af frontfigurerne i Kristeligt Folkeparti i Kolding var Jens Møller, der var partiets formand på landsplan fra 1973 til 1979 og sad i Folketinget i samme periode, hvorefter han var i byrådet fra 1985 til 1993.

Kristeligt Folkeparti var repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1974-1978 og 1985-1993.

==Socialdemokraterne==
{{uddybende|Socialdemokraterne}}
I 1871 stiftedes Den Internationale Arbejderforening for Danmark som en underafdeling af Den Internationale Arbejderforening (Første Internationale) for at fremme arbejderklassens forhold generelt. Partiet hed i perioden 1878-1965 Socialdemokratisk Forbund, herefter Socialdemokratiet i Danmark indtil 2002, hvor partiet skiftede navn til Socialdemokraterne. 

I 1880’erne blev der oprettet arbejdersammenslutninger i de større provinsbyer, og Socialdemokratisk Forbund i Kolding blev stiftet ved et møde på Alhambra den 7. august 1886 på initiativ af typograferne H. J. Nielsen-Kolding og Ditlev Thaanum samt formanden for typograferne i Kolding, Peter Hvidtfeldt. Forbundet havde fra begyndelsen 45 medlemmer, hvoraf bl.a. formanden Peter Hvidtfeldt, direktør for Kolding Folkebank C. Busse og redaktør for Kolding Folkeblad Enevold Sørensen også var medlemmer af Venstre. Dette skyldtes, at både Socialdemokratisk Forbund og Venstre i slutningen af det 19. århundrede kæmpede for demokratiske og politiske rettigheder mod konseilpræsident Estrups Højrestyre.

I 1897 fik socialdemokraterne deres eget ugeblad, Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn der i 1899 blev afløst af dagbladet Kolding Social-Demokrat.

Foreningen Socialdemokratiet i Kolding blev nedlagt den 30. oktober 2004 og videreført i en ny forening under navnet Socialdemokraterne i Kolding, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov kommuner.

Socialdemokratiet har været repræsenteret i Kolding Byråd siden 1906.

==Socialistisk Folkeparti==
{{uddybende|Socialistisk Folkeparti}}
I 1959 blev Socialistisk Folkeparti (SF) stiftet af Danmarks Kommunistiske Partis ekskluderede formand Aksel Larsen og andre tidligere kommunister. Hovedmålene var fra begyndelsen en fredelig indførelse af socialismen, nedlæggelse af militæralliancer og modstand mod EF. 

Lokalafdelingen Socialistisk Folkeparti i Kolding blev ligeledes oprettet i 1959 med [[Kai Ibsen]] som den første formand.

==Venstre==
{{uddybende|Venstre}}
Partiet Venstre blev stiftet i 1870 under navnet Det Forenede Venstre for at fremme liberalismen, støtte landbrugets interesser og skabe opposition til Højre. Fra 1895 til 1910 hed det Venstrereformpartiet, i perioden 1910-1963 Venstre og herefter Venstre, Danmarks Liberale Parti. 

I januar 1881 oprettede Venstre den første partiorganisation i Kolding. Forholdet mellem Venstre og Højre i Rigsdagen blev mere og mere anstrengt i 1880’erne, og begge partier opfordrede til at oprette lokale vælgerforeninger. Den udslagsgivende faktor i Kolding var dog nok, at der ved et såkaldt udfyldningsvalg til byrådet den 3. januar 1881 (konsul H. H. Grau ønskede at udtræde) var meget tæt konkurrence mellem Venstres kandidat købmand C. Andersen og Højremanden overretssagfører Ludvig Schwensen, ligesom Højre havde forsøgt at splitte Venstrelisten via løbesedler der opfordrede Venstrefolk til at finde en anden kandidat.

Venstre fik dog indvalgt sin kandidat, men besluttede på initiativ af flere fremtrædende venstremænd at oprette en vælgerforening. Der var imidlertid bekymring for, at en forening kun ville samle en vis del af Venstres vælgere og derfor medføre splittelse. I stedet blev der oprettet et 15-mands-udvalg, Venstres Stående Udvalg som bl.a. iværksatte agitationen forud for valgene, men i 1905 overtog et repræsentantskab dette arbejde.

Fra 1896 organiserede venstrefolkene sig i Venstrevælgerforeningen, der i 1903 skiftede navn til Venstreforeningen for Kolding By og Landsogn, som tilrettelagde møder og politisk arbejde.

I 1908 grundlagdes desuden Venstres Ungdom (VU) for via foredrag og diskusioner at oplyse om Venstres politik for en bredere vælgerskare.

Den 23. maj 1973 fusionerede Kolding Venstreforening med venstreforeningerne fre de 6 tidligere omegnskommuner under navnet Kolding Kommunes Venstreforening.

Venstre har været repræsenteret i Kolding siden 1870.


==Borgerlisten==

Borgerlisten blev oprettet i 1989 af ejendomsmægler Hans Lind, som ellers var blevet suppleant i den socialdemokratiske gruppe i byrådet i 1988. Samarbejdsvanskeligheder med partitoppen fik ham dog til at melde sig ud året efter. 


Hans Lind og W. Gessner Petersen repræsenterede Borgerlisten i Kolding Byråd i årene 1989-1993.


==Kolding-Listen==

Kolding-Listen blev dannet i 2001 af gårdejer Jørgen Jessen, der var blevet løsgænger efter at have været med i Venstres byrådsgruppe siden 1981. Bruddet med Venstre skyldtes interne stridigheder med et par yngre venstrefolk som bl.a. ønskede en anden borgmesterkandidat.

 
Jørgen Jessen blev indvalgt for Kolding-Listen i 2001.



===Litteratur og kilder===
----

*K. E. Reddersen: Op mod en hundredårsdag. Historien om Det Radikale Venstre i Kolding samt  om Venstrebladet for det Sydlige Jylland. 2002. 
*Koldingkredsens Konservative Vælgerforening gennem 70 år. 1967.
*Kolding Konservative Vælgerforening. 100 års jubilæum. 1896-1996. 1996. 
*Det Gamle og Nyere Kolding, 1975.
*J. Møller: Sejre og Nederlag . 1996.
*P. Andersen og T. Christensen: Om 100 år er alting glemt? MON DOG! 1986.
*E. Jørgensen: Fra Hvidtfeldts tid til vore dage...Socialdemokratiet i Kolding 1886-1976.1976.
*B. Rasmussen: Altid på vej. 1997. 
*P. Ravn: Erindringer. 1991.

[[Kategori: Politik]]