Forskel mellem versioner af "Kolding Sømandshjem"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Sømandshjem B816.jpg|300px|thumb|right|Bestyrerparret Henriksen foran sømandshjemmet på Østerbrogade. ca. 1943. Ukendt fotograf.]]  
 
[[Fil:Sømandshjem B816.jpg|300px|thumb|right|Bestyrerparret Henriksen foran sømandshjemmet på Østerbrogade. ca. 1943. Ukendt fotograf.]]  
  
Fra 1897 begyndte medlemmer af Kristelig Forening for Unge Mænd ([[K.F.U.M.]]) regelmæssigt at besøge sømændene på de skibe, er anløb Kolding Havn. Her talte de med sømændene og inviterede dem til foreningens arrangementer. Efterhånden kom man til den konklusion, at der manglede et sømandshjem i Kolding, så søfolkene kunne få bedre forhold, når de opholdt sig i byen. Ligesom missionshotellerne, kunne et sømandshjem tilbyde trygge omgivelser uden adgang til spiritus og andre fristelser.  
+
Fra 1897 begyndte medlemmer af Kristelig Forening for Unge Mænd ([[K.F.U.M.]]) regelmæssigt at besøge sømændene på de skibe, er anløb Kolding Havn. Her talte de med sømændene og inviterede dem til foreningens møder og arrangementer. Efterhånden kom man til den konklusion, at der manglede et sømandshjem i Kolding, så søfolkene kunne få bedre forhold, når de opholdt sig i byen. Ligesom missionshotellerne, kunne et sømandshjem tilbyde trygge omgivelser uden adgang til spiritus og andre fristelser.  
  
 
En bestyrelse bestående af missionær P. Skydsgaard, tømrermester Sax Nielsen, skomagermester P. Dam, skomagermester [[J. H. Bruhn]] og pastor Frederiksen, blev nedsat for at tage stilling til sagen. Byens borgere og Indre Mission i omegnen ydede stor økonomisk hjælp, og den 8. maj 1902 åbnede således et sømandshjem i [[Toldbodgade]] i lejede lokaler ved siden af restaurant [[Skandinavien]]. Sømandshjemmet i Kolding blev en del af foreningen 'Danmarks Indenlandske Sømandsmission', der i 1916 bestod af 22 sømandshjem.
 
En bestyrelse bestående af missionær P. Skydsgaard, tømrermester Sax Nielsen, skomagermester P. Dam, skomagermester [[J. H. Bruhn]] og pastor Frederiksen, blev nedsat for at tage stilling til sagen. Byens borgere og Indre Mission i omegnen ydede stor økonomisk hjælp, og den 8. maj 1902 åbnede således et sømandshjem i [[Toldbodgade]] i lejede lokaler ved siden af restaurant [[Skandinavien]]. Sømandshjemmet i Kolding blev en del af foreningen 'Danmarks Indenlandske Sømandsmission', der i 1916 bestod af 22 sømandshjem.

Versionen fra 4. nov 2021, 09:23

Bestyrerparret Henriksen foran sømandshjemmet på Østerbrogade. ca. 1943. Ukendt fotograf.

Fra 1897 begyndte medlemmer af Kristelig Forening for Unge Mænd (K.F.U.M.) regelmæssigt at besøge sømændene på de skibe, er anløb Kolding Havn. Her talte de med sømændene og inviterede dem til foreningens møder og arrangementer. Efterhånden kom man til den konklusion, at der manglede et sømandshjem i Kolding, så søfolkene kunne få bedre forhold, når de opholdt sig i byen. Ligesom missionshotellerne, kunne et sømandshjem tilbyde trygge omgivelser uden adgang til spiritus og andre fristelser.

En bestyrelse bestående af missionær P. Skydsgaard, tømrermester Sax Nielsen, skomagermester P. Dam, skomagermester J. H. Bruhn og pastor Frederiksen, blev nedsat for at tage stilling til sagen. Byens borgere og Indre Mission i omegnen ydede stor økonomisk hjælp, og den 8. maj 1902 åbnede således et sømandshjem i Toldbodgade i lejede lokaler ved siden af restaurant Skandinavien. Sømandshjemmet i Kolding blev en del af foreningen 'Danmarks Indenlandske Sømandsmission', der i 1916 bestod af 22 sømandshjem.

Med tiden kom der flere og flere sømænd til Kolding. På sømandshjemmet ville man gerne have bedre forhold, ligesom man også gerne ville eje lokalerne. I 1909 havde sømandshjemmets bestyrelse henvendt sig til byrådet med henblik på køb af en havnegrund til opførelse af et sømandshjem. Man havde helt konkret tænkt på en grund på den nordlige side af Saftstationens bro over Kolding Å (ved Østerbrogade broen), men bestræbelserne førte i sidste ende ikke til noget.

I starten af 1920'erne besøgte op mod 10.000 sømænd årligt Kolding. Sømandshjemmet bestod kun af 4 værelser, så der blev efterhånden for alvor behov for forbedringer. I oktober 1925 mente bestyrelsen, at det nu var på tide at man enten købte eller opførte en ny bygning. Til dette formål søgte man offentligt 50.000 kr. i støtte. Pengene blev bl.a. indsamlet via en tre dage lang basar afholdt på Alhambra. Det endte med at man ville opføre en ny bygning på Østerbrogade, ikke langt fra den oprindelig idé fra 1909. Grundstenen blev lagt d. 31. maj 1927, og den 30. oktober samme år kunne det nye sømandshjem åbne på Østerbrogade 4. Arkitekten bag var R. Chr. Christensen, Kolding.

I stueetagen var der indrettet restaurationslokale, spisestue samt lejlighed for hjemmets bestyrerpar. På 1. sal var der en toværelses lejlighed, et pigeværelse samt fire udlejningsværelser beregnet til søfolk, som var uden hyre. Hvis der kom rift om værelserne, ville man nedlægge lejligheden for bestyrerparret, og dermed have yderligere fem udlejningsværelser. I 1943 havde sømandshjemmet 12 udlejningsværelser med i alt 16 senge.

Før Anden Verdenskrig besøgte over 20.000 søfolk normalt Kolding årligt, så der var altid travlt på sømandshjemmet.

Det var både søfolk og havnearbejdere, der benyttede sømandshjemmets restaurationslokale til frokost. Hver søndag aften var der gratis kaffe til søens folk.

Sømandshjemmet arrangerede ofte udflugter for søfolkene, og hvert år blev der afholdt juletræsfest, hvor der bl.a. blev uddelt julegaver. Sømandsmissionens Kvindekreds spillede her en stor rolle i indsamlingen af julegaver. Ved den første julefest i den nye bygning d. 29. december 1927, deltog 80 sømænd, heraf flere englændere.

Den første bestyrerpar af hjemmet hed Niels og Kristine Thomsen. Fra 1935 drev missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen sømandshjemmet. Fra omkring 1947 til 1952 var Ingemann Jørgensen bestyrer af hjemmet. Herefter overtog Hans Buhl rollen som bestyrer, efterfulgt af Hans Hansen.

Ved Sømandshjemmets 40 års jubilæum i maj 1942, bestod bestyrelsen af pastor P. Tobiassen, missionær Janus Rasmussen, direktør A. Christensen, murermester August Poulsen, fabrikant Otto, malermester Frederik Andersen samt skomagermester J. H. Bruhn, der havde fungeret som formand siden 1902.

Efter 1984 blev der ikke længere drevet sømandshjem på adressen, og lokalerne blev bl.a. ombygget til andet erhverv og klublokaler. I dag (2021) drives der Bed & Breakfast på adressen.

Henvisninger

  • Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925 og 3-10-1927.
  • Kolding Folkeblad - 13-9-1909, 17-9-1909, 14-10-1916, 30-12-1927 og 29-4-1942.
  • Kolding Avis - jubilæumsudgave for Kolding Havn - 24-10-1943
  • Land og Folk - 2-12-1952