Forskel mellem versioner af "Juletræ i Kolding"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 8: Linje 8:
 
Juletræets tyske oprindelse gjorde, at der var er vis modstand imod det i sønderjyske kredse, men ved indgangen til det 20.århundrede blev juletræet almindelig udbredt.
 
Juletræets tyske oprindelse gjorde, at der var er vis modstand imod det i sønderjyske kredse, men ved indgangen til det 20.århundrede blev juletræet almindelig udbredt.
  
Traditionen med et juletræ på [[Akseltorv]] stammer helt tilbage fra [[1921]].'De Unges Juleindsamling' rejste d. 9. december 1921 et 10 meter højt juletræ, som skovridder Svendsen, Sdr. Stenderup, havde skænket. [[Kolding Sydbaner]] transporterede det gratis til Kolding, og Kolding Byråd bevilligede gratis lys. Formålet var at kaste glans over byen og især over den juleindsamling, som byens 5 politiske ungdomsorganisationer havde iværksat til fordel for Koldings arbejdsløshedsramte familier.  
+
Traditionen med et juletræ på [[Akseltorv]] stammer tilbage fra [[1921]]. 'De Unges Juleindsamling' rejste d. 9. december 1921 et 10 meter højt juletræ, som skovridder Svendsen, Sdr. Stenderup, havde skænket. [[Kolding Sydbaner]] transporterede det gratis til Kolding, og Kolding Byråd bevilligede gratis lys. Formålet var at kaste glans over byen og især over den juleindsamling, som byens 5 politiske ungdomsorganisationer havde iværksat til fordel for Koldings arbejdsløshedsramte familier.  
  
 
Året efter var initiativet slukket, og der var derfor intet pyntet juletræ med lys på Akseltorv. Tømrermester [[Hans Ludvig Hansen]] sørgede dog for at der alligevel blev rejst et træ. Det var ganske vist ikke pyntet, men det pyntede. Året efter nedsatte Odd Fellow logen en juletræskomite, eller bare [[Julekomiteen]], for juletræet havde vakt så megen opmærksomhed, at det skulle gentages i 1923. Denne gang var det pyntet, og byens installatører skiftedes i de kommende år til at sørge for den elektriske belysning på træet. I 1923 blev der også skabt en ny tradition. Man stillede en indsamlingsbøsse op ved juletræet, og pengene gik til byens fattige. I den nystiftede komité var Hans Ludvig Hansen selvskreven medlem, og i 1924 blev den udvidet med medlemmer, som var udpeget af byrådet. Hans Ludvig Hansen blev formand for komiteen.
 
Året efter var initiativet slukket, og der var derfor intet pyntet juletræ med lys på Akseltorv. Tømrermester [[Hans Ludvig Hansen]] sørgede dog for at der alligevel blev rejst et træ. Det var ganske vist ikke pyntet, men det pyntede. Året efter nedsatte Odd Fellow logen en juletræskomite, eller bare [[Julekomiteen]], for juletræet havde vakt så megen opmærksomhed, at det skulle gentages i 1923. Denne gang var det pyntet, og byens installatører skiftedes i de kommende år til at sørge for den elektriske belysning på træet. I 1923 blev der også skabt en ny tradition. Man stillede en indsamlingsbøsse op ved juletræet, og pengene gik til byens fattige. I den nystiftede komité var Hans Ludvig Hansen selvskreven medlem, og i 1924 blev den udvidet med medlemmer, som var udpeget af byrådet. Hans Ludvig Hansen blev formand for komiteen.

Versionen fra 19. okt 2021, 19:30

Juletræ på Akseltorv 1959; Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad

Det første juletræ i Kolding og Jylland tændtes juleaften 1822 hos kordegn og lærer ved Borgerskolen, P. Jürgensen bosiddende Rendebanen 15.

Skikken med at fælde et nåletræ og tage det ind i huset for at pynte det stammer fra fra det 16. århundredes Elsass. Juletræsskikken kom til Danmark i starten af det 19.århundrede. Den første beretning om et juletræ stammer fra godset Holsteinborg nær Næstved i 1808. Københavns første juletræ blev tændt i 1811.

Traditionen spredte sig fra København via dem, der modtog undervisning på seminarierne og universitetet i den store by. Det var derfor ikke underligt, at det første træ i Jylland blev tændt hos en familie, der havde tre sønner, der studerede i hovedstaden. Tiden var præget af Statsbankerotten i 1813, der knapt var overvundet i starten af 1820erne. Derfor finansierede sønnerne træet, da deres forældre ikke var velhavende. Det usædvanlige syn tiltrak folk fra hele byen.

Juletræets tyske oprindelse gjorde, at der var er vis modstand imod det i sønderjyske kredse, men ved indgangen til det 20.århundrede blev juletræet almindelig udbredt.

Traditionen med et juletræ på Akseltorv stammer tilbage fra 1921. 'De Unges Juleindsamling' rejste d. 9. december 1921 et 10 meter højt juletræ, som skovridder Svendsen, Sdr. Stenderup, havde skænket. Kolding Sydbaner transporterede det gratis til Kolding, og Kolding Byråd bevilligede gratis lys. Formålet var at kaste glans over byen og især over den juleindsamling, som byens 5 politiske ungdomsorganisationer havde iværksat til fordel for Koldings arbejdsløshedsramte familier.

Året efter var initiativet slukket, og der var derfor intet pyntet juletræ med lys på Akseltorv. Tømrermester Hans Ludvig Hansen sørgede dog for at der alligevel blev rejst et træ. Det var ganske vist ikke pyntet, men det pyntede. Året efter nedsatte Odd Fellow logen en juletræskomite, eller bare Julekomiteen, for juletræet havde vakt så megen opmærksomhed, at det skulle gentages i 1923. Denne gang var det pyntet, og byens installatører skiftedes i de kommende år til at sørge for den elektriske belysning på træet. I 1923 blev der også skabt en ny tradition. Man stillede en indsamlingsbøsse op ved juletræet, og pengene gik til byens fattige. I den nystiftede komité var Hans Ludvig Hansen selvskreven medlem, og i 1924 blev den udvidet med medlemmer, som var udpeget af byrådet. Hans Ludvig Hansen blev formand for komiteen.

Under besættelsen fra 1940 til 1945 var juletræet på Akseltorv kun tændt 2 timer om eftermiddagen.

Det er efter besættelsen, formentlig i 1980'erne, blevet en tradition at juletræet udvælges af byens borgmester, i samarbejde med børn fra daginstitutionerne.

Litteratur og kilder

  • Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopedi. København, 1994-2006, bd. 10 og 18.
  • Ratjen, Jesper - Kolding først af alle med gadeillumination til jul? i Koldingbogen 2003.
  • Kolding Folkeblad 30. december 1930
  • Kolding Folkeblad 10. december 1921.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 39.55.