Jens Pallesens Planteskole

Fra KoldingWiki

Jens Pallesen grundlagde J. Pallesens Planteskole den 19. marts 1895 på Vejlevej 14. Han arbejdede sig op fra bunden og havde i starten frugttræer og espaliertræer. Senere blev Svend Pallesen, Jens Pallesens søn, kørt i stilling til at arve planteskolen, som havde tre til fire udlærte beskæftiget og flere elever. Karl og Svend, Jens Pallesens sønner, blev uddannet på planteskolen, og de rejste til Tyskland og Frankrig for at lære det nyeste om plantningsformer. Da Jens Pallesen døde den 11. marts 1942, og hans kone Katrine Pallesen døde to år senere, den 2. marts 1944, blev planteskolen delt mellem Karl og Svend. Karl døde i 1946, og Svend overtog den resterende jord. Jens Erik Pallesen, Svends søn, tog en handelseksamen, og han gik ind i planteskolen i 1958. Grunden blev i 1950erne solgt til bebyggelse, og planteskolen lukkede i 1969.