Hotel Kolding

Fra KoldingWiki
Hotel Kolding, 1920'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

På en af byens mest centrale adresser, Akseltorv 5, byggede Vett og Wessel i 1886 den store bygning tegnet af arkitekt Johan Christian Fussing, der var inspireret af venetiansk renæssance. Vett og Wessel havde i den første tid forretning i stueetagen, ovenpå var der en stor lejlighed og resten var indrettet til hotelværelser med højt til loftet og stuk. Både Herman Bang og Holger Drachmann skulle have boet her.

Den første hotelvært var J. F. Hornstrup, derefter fulgte Carl Lundgren i 1903- 1952, dernæst Holger Svendsen efterfulgt af Johannes Rasmussen i 1962. I starten af 1970erne var der skiftende ejere indtil 1978 da Aase og Erling Eriksen tog over. De overlod hotellet til deres sønner i 1990, men i midten af 1990erne lukkede det. Der blev indrettet klubværelser i bygningen indtil den i 1998 ombyggedes til 30 ejerlejligheder. Bygningen stod oprindelig i mursten, men blev i 1990erne hvidmalet.


Litteratur og kilder

  • Sørensen, Søren Flø. Hotel Kolding – en byggesag fra 1885, Koldingbogen 1986.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.