Forskel mellem versioner af "Holger Kyster"

Fra KoldingWiki
m
Linje 12: Linje 12:
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
  
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
+
[[Kategori: Erhvervsfolk |Kyster, Holger]]

Versionen fra 7. sep 2015, 14:44

I 1904 opdagede arkitekt Thorvald Bindesbøll guldsmed Holger Kyster i Kolding og indledte et nært samarbejde med ham. Bindesbøll var det førende navn i dansk design på det tidspunkt.

Holger Kyster var født i Kolding 1872. Han blev udlært 1891 hos guldsmed Rasmus Jensen i Horsens, dengang Danmarks største sølvsmedje udenfor København. I september samme år tiltrådte han en længere udenlandsrejse, der bragte ham til Berlin og flere andre tyske byer, hvor han arbejdede for at lære det tyske sprog. Derefter fortsatte han til Schweiz, hvor han arbejdede i to år og lærte sig godt fransk. Efter aftjent værnepligt rejste han i efteråret 1896 til Kristiania (Oslo), hvor han var om vinteren, om sommeren i Bergen og igen i vinteren i Kristiania. I 1898 etablerede han sig som guldsmed i Kolding, hvor han åbnede værksted og butik i Adelgade 8 ved siden af faderens skomagerbutik.

Samarbejdet med Bindesbøll, der blev formidlet af broderen bogbinder Anker Kyster i 1904, karakteriserede han selv meget senere som “både frugtbart og fornøjeligt”. Holger Kyster døde i 1944, og værkstedet overgik til Jørgen Krogh, der først havde været lærling og derefter svend hos Kyster siden 1918. Da han døde i 1960, lukkede værkstedet, men butikken førtes videre af enken Erna Krogh til 1973.

Holger Kyster var i 1907 blevet gift med Emma Kyster. Ægteskabet forblev barnløst, hvilket tillod Emma og Holger at beskæftige sig med deres store interesser: Han sølvsmedekunst, keramik, malerkunst og græske og romerske antikviteter, hun håndarbejde, især kniplinger. Deres store samling af sølv, keramik, malerier og tegninger testamenteredes til Museet på Koldinghus, hvis formand Holger Kyster var fra 1929 til sin død.


Litteratur og kilder

  • Holger Kysters arkiv på Museet på Koldinghus.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.