Forskel mellem versioner af "Helge Lorenzen"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:B32639.jpg]]
+
[[Fil:B32639.jpg|400px|thumb|right|Helge Lorenzen, ca. 1960]]
  
Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.
 
Versionen fra 5. mar 2014, 15:00

Helge Lorenzen, ca. 1960

Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.

Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.

I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10.

Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.