Forskel mellem versioner af "Hævn og retsopgør"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'Umiddelbart efter befrielsen var trangen til hævn over de mennesker, der på en eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, stor. '''Anholdelser''' ---- Modstandsb...')
 
({{Kolding under besættelsen}})
(5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 2: Linje 2:
  
  
'''Anholdelser'''
+
==Anholdelser==
----
 
  
 
Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved  middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret.
 
Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved  middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret.
  
  
'''Dødsdomme'''
+
==Dødsdomme==
----
+
 
 +
[[Fil:Hævn og retsopgør_B81218.jpg|250px|thumb|right|Karl Peter Brinkmand blev henrettet den 11. oktober 1947. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
 
Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret.
 
Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret.
  
 +
 +
==Litteratur og kilder==
 +
*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
 +
*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
 +
*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
 +
*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
 +
 +
{{Kolding under besættelsen}}
 
[[Kategori: Besættelsen]]
 
[[Kategori: Besættelsen]]

Versionen fra 30. maj 2018, 19:00

Umiddelbart efter befrielsen var trangen til hævn over de mennesker, der på en eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, stor.


Anholdelser

Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret.


Dødsdomme

Karl Peter Brinkmand blev henrettet den 11. oktober 1947. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret.


Litteratur og kilder

  • K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
  • Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
  • Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
  • Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)