Forskel mellem versioner af "Garnisoner i Kolding"
m |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i 1940erne og 1950erne. | Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i 1940erne og 1950erne. | ||
| − | I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. | + | I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. |
| − | + | ||
| + | ===Litteratur og kilder=== | ||
| + | |||
| + | *N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. | ||
| + | *Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. | ||
| + | *Forsvarets Arkiver bd.l Hæren, 1984. | ||
| + | *Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet. | ||
| + | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5. | ||
[[Kategori: Militær]] | [[Kategori: Militær]] | ||
Nuværende version fra 24. jun 2013, 08:41
I 1700- og 1800-tallet var flere forskellige regimenter i længere perioder indkvarteret i Kolding. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på Staldgården. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.
Følgende regimenter har helt eller delvist været indkvarteret i Kolding: 1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment 1720-24: Holstenske Rytterregiment 1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment 1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment 1743-47: Neubergs Regiment 1763-67: Husarregimentet 1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment 1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment
Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i Dyrehavelejren i 1940erne og 1950erne.
I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende.
Litteratur og kilder
- N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67.
- Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III.
- Forsvarets Arkiver bd.l Hæren, 1984.
- Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5.
