Elisabeth Henriette Rosenstand

Fra KoldingWiki
Version fra 27. mar 2013, 13:40 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Elisabeth Henriette Rosenstand (f. Friis) var uddannet lærerinde. Hun tog præliminæreksamen ved Døtreskolen i hjembyen Kolding og fortsatte derefter sin uddannelse på F...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Elisabeth Henriette Rosenstand (f. Friis) var uddannet lærerinde. Hun tog præliminæreksamen ved Døtreskolen i hjembyen Kolding og fortsatte derefter sin uddannelse på Frk. Zahles Skole i København. Efter endt uddannelse i 1894 vendte hun hjem til Kolding, hvor hun fik arbejde. I 1899 blev hun gift med lektor K.V. Rosenstand og flyttede igen til København. Ægteskabet holdt dog ikke, og Elisabeth Henriette Rosenstand flyttede i 1912 igen hjem til Kolding, hvor hun fik arbejde ved Døtreskolen.


Elisabeth Rosenstand sad i Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti i perioden 1933-1941. Hun fulgte dermed i faderens fodspor, da vinhandler Hans Christian Thomsen Friis havde været medlem af byrådet for Højre i perioden 1885-1901.


I sin første periode byrådsperiode sad Elisabeth Henriette Rosenstand i Udvalget for Aldersrente og Enkebørnsunderstøttelse, Legatudvalget, Kriseudvalget, Tilsynet med Biograferne, Skolekommissionen, Børneværnet og bestyrelsen for Centralbiblioteket. I forbindelse med socialreformen i 1933 blev bl.a. Børneværnet og Udvalget for Aldersrente og Enkebørnsunderstøttelse lagt ind under det nyoprettede Socialudvalg, hvori Elisabeth Henriette Rosenstand fik sæde. I sin anden byrådsperiode var Elisabeth Henriette Rosenstand medlem af Socialudvalget, Skoleudvalget, Legatudvalget og Skolekommissionen.


Hun blev syg i 1941 og måtte forlade både Døtreskolen og Byrådet, og hun forlod også byen.


Litteratur og kilder

  • Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.