Ejstrup
Ejstrup er en landbys bebyggelse og et ejerlav i Harte Sogn. Landsbyen lå mellem 1842 og 1970 i sognekommunen Harte-Bramdrup, derefter indlemmet i Kolding Kommune.
Ejstrups historie
Ud fra arkæologiske undersøgelser, hvor der er fundet flere huse, grave og andet i Ejstrup og det omkringliggende område, har området været beboet siden stenalderen. Ved Havgård tæt ved Ejstrup, blev der i 1990erne fundet rester af en landsbybebyggelse fra tiden omkring 700-1300, det lykkedes arkæologer at påvise 30 huse(langhuse, grubehuse, en staklade og en brønd), hvoraf de fleste angiveligt stammede fra tiden omkring 1000-1100. Navnet Ejstrup, tidligere Ejstorp, kan i historiske kilder spores tilbage til 1452.
Det sted hvor Kolding Å åben løber forbi Ejstrup opførtes i 1790 en bro, som førte over til Vranderup i Seest Sogn. Fordi den anden side af åen ligger i hertugdømmet Slesvig, blev der i den forbindelse også etableret et toldsted nord for åen (på Ejstrup siden), som fungerede frem til toldgrænsens ophævelse i 1851. Toldstedet blev betjent af en toldkontrollør og ifølge en indberetning fra 1842 “to beredne, edsvorne toldkarle”.
På et ældre kort fra 1826, kan man se at landsbyen Ejstrups oprindelige centrum har ligget samme sted som byens stationsbygning senere blev opført. Etableringen af jernbanen indebar i midten af 1800'tallet, at nogle af landsbyens ældre gårde blev nedrevet, samt at landsbyens centrum blev rykket til krydset hvor Hvilestedvej og Nedervej mødes.
Igennem historien har Ejstrup flere gange været påvirket og hærget af krige, bl.a. under Treårskrigen i april 1849, hvor der samtidig med Slaget ved Kolding, også var kampe ved Ejstrup, til minde om dette slag står der på Harte Kirkegård en gravsten over tre danske soldater, som faldt i slaget ved Ejstrup. Derudover findes ved Kuglehuset på Vranderupvej 164(Seest Sogn) desuden en mindetavle for kampene ved Ejstrup.
Under besættelsestiden var der også indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup til patruljering af jernbanen - jernbanestrækningen mellem Kolding og Ejstrup blev mindst to gange under besættelsen udsat for jernbanesabotage.
Særligt fra midten af 1800tallet voksede Ejstrup, især efter jernbanens indvielse i 1868 og etableringen af Ejstrup Station (nedlagt 1965). I 1886 etableredes en privatskole i Ejstrup, som senere blev overtaget af Harte-Bramdrup Sogneråd i 1898, skolen lukkede dog i 1968, hvorefter børnene i Ejstrup er blevet henvist til Harte Skole. I 1897 etableres Ejstrup Brugsforening (brugsen lukkede 1998) og et afholdshotel (nedlagt 1962), der har også tidligere i Ejstrup været bagerforretning og en frisørsalon, derudover kan nævnes Stenvad Mølle og Genforeningsstenen.
Af foreningsliv, kan nævnes en borgerforening, der omkring 2001-2002 havde 150 medlemmer, samt en foredragsforening, der eksisterede fra 1910 til ca. 1916.
Omkring år 2002 er Ejstrup landsbyen beskrevet som bestående af ca. 75 ejendomme, og en landsby der primært er udbygget langs Nedervej og Hvilestedvej.
Befolkningsudvikling
Befolkningsudviklingen for Ejstrup
| Årstal | Antal | Kommentar |
|---|---|---|
| 1855 | 62 | Kilde: folketælling |
| 1860 | 98 | Kilde: folketælling |
| 1906 | ca. 200 | |
| 1985 | 351 | * 1 |
| 1990 | 367 | * 1 |
| 1995 | 352 | * 1 |
| 2002 | 367 | * 1 |
- 1: Udviklingsperspektiv for Ejstrup og Vranderup, af Ejstrup Borgerforening (2003)
Henvisninger
- Arkivalier om Ejstrup (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Harte, af Elisabeth Mørch (2011), Kolding Stadsarkiv
- Udviklingsperspektiv for Ejstrup og Vranderup, af Ejstrup Borgerforening (2003) - Se rapport (link åbner ny fane), pdf-format på kolding.dk
Harte-Bramdrup Sognekommune • Ejerlav: Harte, Påby, Ejstrup, Stubdrup og Rådvad
Harte sogn • Sogne kategori • Ejendomme • Gader og veje • Foreninger • Personer • Sognerådsvalg
