Forskel mellem versioner af "De danske Våbenbrødre"

Fra KoldingWiki
Linje 8: Linje 8:
  
  
Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optoges imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul [[H. H. Grau]] og kredsens folketingsmand [[Chresten Berg]] som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.
+
Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optages imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul [[H. H. Grau]] og kredsens folketingsmand [[Chresten Berg]] som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen, og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.
  
  
Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var det fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning.  Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.
+
Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var der fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning.  Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.
 
   
 
   
  
Linje 17: Linje 17:
  
  
I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og  der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalfosaming lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest.  Festsalen var dekoreret med våben og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen.  Bygningen beliggende  [[Jernbanegade 54]] kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]]), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.
+
I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og  der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalforsamling lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest.  Festsalen var dekoreret med våben, og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen.  Bygningen beliggende  [[Jernbanegade 54]] kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]]), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.
  
  
I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem O.Chr. Hadberg tilbage og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.
+
I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem, O.Chr. Hadberg, tilbage, og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.
  
  

Versionen fra 29. feb 2016, 14:21

Våbenbrødrenes bygning 1890. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.


Selskabet De Danske Våbenbrødre var en landsdækkende forening bestående af medlemmer, der i krigen havde hørt til hær eller flåde. Landsforeningen blev stiftet 10.4.1859 og lokalafdelingen i Kolding 22.10.1859. Formålet at holde krigens minder i hævde for at styrke forsvarsviljen, at hjælpe foreningens syge og invalide medlemmer og deres enker samt at knytte foreningens medlemmer sammen ved bl.a. selskabelige sammenkomster.


I praksis kom foreningen til at bestå af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. På sit højeste havde lokalafdelingen et medlemstal på 530. I 1909 var det faldet til 90. Blandt foreningens formænd var den energiske Jens Jensen.


Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optages imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul H. H. Grau og kredsens folketingsmand Chresten Berg som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen, og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.


Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var der fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning. Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.


I 1874 tog foreningen initiativ til at erhverve en plads på kirkegården for her at rejse en gravhøj over de faldne. Det lykkes og 25.7.1875 kunne foreningen indvi mindehøjen, som kgl. bygningsinspektør Laurits Albert Winstrup havde tegnet.


I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalforsamling lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest. Festsalen var dekoreret med våben, og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen. Bygningen beliggende Jernbanegade 54 kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen Missionshotellet, Jernbanegade 54), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.


I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem, O.Chr. Hadberg, tilbage, og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.


Litteratur og kilder

  • De danske våbenbrødre, Jubilæumsskrift ved selskabet de danske våbenbrødre Kolding Afde-lings 50 –aars jubilæum. Kolding, 1909.
  • Saglig Samling 36.506