Forskel mellem versioner af "Chresten Berg"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kol...')
 
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|300px|thumb|right|Chresten Berg som ung. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
 
Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
 
Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
  
 
I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28.11.1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
 
I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28.11.1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. (Kolding Stadsar-kiv).
+
Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. (Kolding Stadsarkiv).
 +
 
 +
 
 +
===Litteratur og kilder===
  
''Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896). P. Elias-sen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911. Dansk Biogra-fisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4. Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.''
+
*Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
 +
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 +
*Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
 +
*Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
 +
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4. Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.
  
 
[[Kategori: Politikere]]
 
[[Kategori: Politikere]]

Versionen fra 25. feb 2013, 12:41

Chresten Berg som ung. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede Borgerskole, nu Nicolai-Historie, og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i Kolding Folkebibliotek. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til Kolding Tekniske Skole, der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul Grau og købmand Gross og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.

I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28.11.1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent. Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. (Kolding Stadsarkiv).


Litteratur og kilder

  • Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
  • Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4. Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.