Andreas Gamsts Handelsgartneri

Fra KoldingWiki

Andreas Gamsts Handelsgartneri blev grundlagt i 1918 ved Lykkegaardsvej 31a, og det blev indtil 1931 drevet af Søren Vyff. Andreas Gamst (1908-1958), søn af Johan Petersen Gamst, overtager handelsgartneriet i 1931. Andreas Gamst var uddannet hos Aksel Olsen i årene 1923-24 og hos A.S. Pedersen i Kolding i 1924-26 samt Svend Bruun i Brøndbyvester i 1926-27. Han var medhjælper ved faderens planteskole i årene 1927-31.

Gartneriet var placeret på en grund, hvor der var god muld med sandunderlag. Grunden var omgivet af et levende læhegn. Det blev drevet som et blandet handelsgartneri med fire drivhuse med 120 vinduer. Det samlede areal af drivhusene var på 550m2. Udover produktionen i drivhusene var der 0,75 hektar med køkkenurter og 0,5 hektar med blomster. Der blev årligt produceret 100 snese agurker, 150 kg meloner, 2.000 cyclamen, 7.000 krysantemum, 1.000 hortensier, 1.000 cineraria, 3.000 primula og 7.000 begonier og udplantningsplanter og 300 kg jordbær. Gartneriet udbetalte årligt 2.500 kr. i arbejdsløn og havde en omsætning på 10.000 kroner. Der var en medhjælper og en elev hele året samt yderligere to ufaglærte ansat i højsæsonen. Forretningen gik ikke så godt for Andreas Gamst. Der var gæld i grunden, da han overtog, og han havde svært ved at øge omsætningen. Som følge deraf tog sit eget liv i et af drivhusene.

Litteratur og kilder:

  • Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejdere (bind 2), s. 1526