KoldingWiki - Seneste ændringer [da]

Den 9. april i glimt

2026-08-14T22:21:15Z

‎Erindringer

Politiinformants rapport (9. april 1940)

2026-08-14T22:11:18Z

Oprettede siden med "Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den 9. april 1940. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En ko..."

Ny side

Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den [[9. april 1940]]. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En kopi af rapporten er opbevaret hos Kolding Stadsarkiv.

== Politiinformants rapport ==
::''”Kl. 8.30 kørte jeg selv i Motorvogn ledsaget af en Politibetjent ad Haderslevvej for at inspicere posterne og passerede kort forinden jeg naaede Købstadsgrænsen et dansk motoriseret Feltbatteri, som i meget stærk Fart kørte nord paa … Ved min Ankomst til den ved Bygrænsen opstillede Dobbeltpost forsøgte jeg ved Forhøring af Førerne paa de syd fra kommende Motorkøretøjer af få nærmere Oplysninger om den tyske Hærs Fremrykning, men forgæves, og da der derfor kort efter kom 2 Motorcykler med Sidevogn kørende syd Fra bemandet med Soldater, som jeg ansaa som danske, gik jeg ud paa vejbanen og standede kl. 9.12 den forreste ved at række en Haand i vejret. Motorcyklen kørte imidlertid helt op paa Siden af mig og standsede idet den i Sidevognen siddende Soldat rettede sin Karabin mod mit Underliv, hvorved jeg blev klar over at det var den forreste patrouille i den tyske Fremrykning der var standset. Motorcyklens Fører spurgte derefter om der var dansk Militær i Kolding og da jeg oplyste at der befandt sig et Kompagni Ingeniører, spurgte han videre om der vilde blive ydet Modstand at dette, hvorved jeg oplyste at der af Regeringen var givet Ordre til ikke at yde Modstand. Motorcyklerne der begge var Standset op fortsatte derefter Kørselen mod Kolding og umiddelbart efter fulgte en motoriseret Kolonne kørende der fortsatte igennem Byen søgende efter Vej til Fredericia og saaledes fortsattes derefter hele Dagen og til langt ud paa Aftenen kørselen med motoriserede Kolonner igennem Byen […] ”''

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=9+april&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om 9. april 1940] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Se også KoldingWiki's artikel om [[Den 9. april i glimt|9. april 1940 i Kolding]]

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Kildematerialer (besættelsen)]]

Blåkærskov

2026-08-14T12:06:33Z

Omdirigering til Blåkær Skov oprettet

Ny side

#redirect [[Blåkær Skov]]

Blåkær Skov

2026-08-14T12:06:20Z

Oprettede siden med "thumb|Krigergrav og mindesten for Edvard Larsen (1826-1849), faldet i april [[1849 under Treårskrigen]]..."

Ny side

[[Fil:Edvard Larsen 1849 Mindesten.jpg|thumb|Krigergrav og mindesten for Edvard Larsen (1826-1849), faldet i april [[1849]] under [[:Kategori:Treårskrigen|Treårskrigen]]]]
Blåkær Skov (''også stavet Blåkærskov eller Blaakær Skov'') er en skov beliggende i [[Viuf Sogn]] i Kolding Kommune. Skoven er historisk kendt for militære træfninger under de slesvigske krige samt smukke naturoplevlelser i et kuperede morænelandskab. Skoven ligger op af [[Viuf Skov]].

==De slesvigske krige ==
Der findes et mindesmærke og gravsten i skoven for overjæger Eduard Balthazar Larsen, som faldt under en træfning den 7. maj [[1849]]. Mindesmærket findes ved hovedlandevejen mellem Kolding og Vejle, ca. 3 km nord for landsbyen [[Viuf]](Adresse: Hovedvejen 136, 6052 Viuf).

Under [[:Kategori:Krigen 1864|1864-krigen]], den 28. februar [[1864]] stod en mindre ryttertræfning ved skoven, hvor den 22-årige danske dragon Niels Kjeldsen (kendt som dragon Ullerup) faldt under tragiske omstændigheder.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Blåkær+Skov&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori: Skove]]
[[Kategori:Krigen 1864]]
[[Kategori:Treårskrigen]]

Sognerådsvalget for Vamdrup 1925

2026-08-13T08:37:49Z

‎Henvisninger

Rudolf Sørensen

2026-08-13T07:57:05Z

Borgmesterens nytårstale 1942-43

2026-08-13T07:56:33Z

‎Henvisninger

Dagbog fra besættelsen (uddrag)

2026-08-13T07:56:20Z

Fil:B150230 -Hevea - ca. 1990.jpg

2026-08-12T20:19:08Z

Hevea

2026-08-12T20:19:03Z

1944

2026-08-12T20:17:03Z

‎Januar

Skabelon:Kolding under besættelsen

2026-08-12T20:10:33Z

Frovin Jørgensen

2026-08-12T20:09:36Z

Dagbog fra besættelsen (uddrag)

2026-08-12T20:08:06Z

Oprettede siden med "Uddrag fra Line Jørgensens dagbog fra besættelsen. Line Jørgensen var gift med Frovin Jørgensen. En kopi af dagbogen findes på Kolding Stadsarkiv. == Dagbogs uddra..."

Ny side

Uddrag fra Line Jørgensens dagbog fra besættelsen. Line Jørgensen var gift med [[Frovin Jørgensen]]. En kopi af dagbogen findes på Kolding Stadsarkiv.

== Dagbogs uddrag ==
=== Juni 1943===
Vi hørte i aftes i BBC, at arresterede norske modstandsfolk bliver deporteret til K.Z. lejre i Tyskland i lukkede kreaturvogne. Det er frygteligt at tænke på. De kører lige forbi os, og vi kan intet gøre.

=== 29. august 1943 ===
Mange Koldingensere er blevet arresterede. Vi er alle meget oprevet og bedrøvede. Fru Svendsen kom herover, helt fortvivlet. Vi satte os ude på skråningen og græd begge to.

=== 5. september 1943 ===
Carl Martin blev døbt i dag, men der er undtagelsestilstand i byen, så vor udenbys familie kan ikke komme. Didde og Andreas fra Sillerup kom dog kørende i gig og kørte ad Mosevej og ad forskellige smågader for at undgå vagtposterne. Taxa kunne vi ikke få. Vi kørte med barnevogn til kirken.

Der går patruiller i gaderne. Da vi sad og spiste, ringede det på døren. Jeg lukkede op. Uden for stod 3 soldater. Føreren så ud til at have fået en granat lige midt i ansigtet. Han så forfærdelig ud. De så sig omkring og forlangte at se min mand. – Hvad skal han? spurte jeg, han kan ikke tysk. – Med sin cykel har han kørt lige ind i delingen her nede på gaden. Vi vil have fat i ham. – Jeg måtte hente Frovin og forklare ham, at han skulle lade, som han ikke forstod tysk. – Men da føreren for soldaterne så ham, sagde han: Das ist erledigt, og fik sin vej, og vi slap med skrækken.

=== Oktober 1943 ===
Frovin er gået med i en gruppe, der mødes hos Købmand Egon Berg. Kommunisten Ib Nørlund skal sove her under sit ophold i byen.

=== November 1943 ===
En dag kom en bil med en stor kasse, indeholdende trykkeriet til “Budstikken”. Den er fra Ægge-Nielsen, der ordner det praktiske. Han siger, det er vanskeligt at få et sted at trykke bladet. Derfor har Frovin sagt ja til, at det må ske hos os, og en aften, efter at børnene er kommet til ro, kommer to unge mænd og går i gang med trykningen. Vi drikker kaffe sammen om natten, og henad morgenstunden går de. – Der bliver et farligt postyr, da “Budstikken” kommer ud. Nogle er forargede over tonen, andre siger, at det er udmærket, og Gestapo farer rundt for at finde trykkestedet.

Tømrer Aksel Christensen har været hos Frovin, om han vil være redaktør af bladet næste gang. De talte sammen i Helligkorsgade. Frovin vil måske nok, men noget skal så ændres i bladet.

=== 3. december 1943===
Det er herligt vejr, let frost og skøjteføre på engen. De tre store er på isen. Frovin og jeg vil gå med de mindste til tænding af byens juletræ på torvet. Som vi skal til at gå, kimer det voldsomt på døren. Frovin lukker op. På trappen står en mand med begge hænderne i lommerne. – Er det hr Jørgensen? spørger han. Frovin siger ja, og i det samme trækker manden en pistol og siger: hænderne i vejret. Det er det tyske sikkerhedspoliti! Ud af bilen stormer 2 gestapofolk, og Frovin og jeg må gå baglæns ind i stuen med hænderne over hovedet. Her får vi anvist plads, Frovin i en stol og jeg foran radioen og får lov til at tage hænderne ned, efter gestapofolkene havde undersøgt, om vi havde våben på os.

Så begynder de at forhøre os begge to, om trykkeri, illegale blade osv. Vi benægter alt. Imens gennemsøger en dansktalende gestapomand huset, endevender skuffer, skabe, senge, roder i tørvene i fyrkælderen, men finder intet. Han går ud og låser fordøren og kommer ind, snavset på hænder og i ansigtet af tørvene. Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde taget et franskbrød ud af ovnen, og spurte, om jeg måtte gøre det. Den tyske gestapomand sagde nej. Lidt efter kom den dansktalende ind og sagde, at han havde gjort det.

Hvorfor er De så oprevet, når De er så uskyldig, som De siger? spurgte den tysktalende pludseligt. – Jeg svarede, at vi ikke var vant til at få pistoler sat for brystet. -Åh, sagde han, den er kun farlig, når den knalder.

Det ringede på døren. Det er de tre store, som kommer hjem fra isen. Den dansktalende lukker dem ind og tager dem i forhør ude i spisestuen. Bag efter kommer han ind og siger, at Aase havde sagt: Åh, det er Budstikken! – Det passer ikke, siger vi begge. Aase kender overhovedet ikke noget til nogen budstikke, for der har ikke været nogen her, så det kan hun ikke have sagt. Så forlod han det emne.

Per så sit snit til at gå ind i stuen og stod og kikkede på os med bange øjne. En politisoldat, som stod ved siden af Frivin, sagde: Få ham ud. Dette her er ikke godt for Ham. Per gik: men lidt efter stod han inde i den anden stue.

Efter to timers ransagning og forhør har de intet fundet. Den tysktalende gestapomand stillede sig hen til Frovin og sagde: Sie sind unser Deind, das wissen wir, wir wissen alles! Så holdt de op, og Frovin fik ordre til at lægge sine “Taschensachen” fra sig, fik nattøj og overtøj. Han skulle med. I spisestuen tager vi afsted og siger til Hinanden: Vi bøjer ikke nakken- Så kørte de.

Efterpå føles det isende koldt, både i stuerne og inden i mig. Jeg må berolige børnene, som ikke kan forstå, hvad det alt sammen er for noget, og sammen sidder vi helt stille en tid. Vi sender bud over på sygehuset, om min søster vil komme til os, når hun er færdig, og da børnene er kommet i seng, sætter jeg hende ind i situationen; men knap er vi færdige med det, før de tyske biler igen kommer susende. Gestapofolkene springer ud og fare op på skråningen, kommer tilbage med trykkeriet og smider ind i bilen, hvorpå de kører bort. Kassen lader de stå ude på vejen.

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Besættelsen]]

Jørgen Kelstrup

2026-08-12T02:52:09Z

Fil:Marielundspavillonen B32966.jpg

2026-08-12T02:48:15Z

Fil:Marielundspavillon indenfor B2816.jpg

2026-08-12T02:47:55Z

Fil:Marielundspavillonen B2851.jpg

2026-08-12T02:47:44Z

Marielundspavillonen

2026-08-12T02:47:37Z

Vejlevej

2026-08-12T02:46:41Z

Skovvangen

2026-08-12T02:46:08Z

Rylevej

2026-08-12T02:45:23Z

Duevej

2026-08-12T02:45:03Z

Lærkevej

2026-08-12T02:44:15Z

Påfuglevej

2026-08-12T02:43:53Z

Ribe Landevej

2026-08-12T02:42:56Z

Dronning Dorotheas Vej

2026-08-12T02:41:58Z

Christian X Gade

2026-08-12T02:39:26Z

Fil:Kolding Most og Frugtsaft B37622.jpg

2026-08-12T02:33:21Z

Kolding Most og Frugtsaft

2026-08-12T02:32:53Z

Fil:Mosteri B80704.jpg

2026-08-12T02:31:52Z

1875

2026-08-12T02:31:01Z

Marielundsskoven

2026-08-12T02:30:41Z

Fil:Marielundsskoven B2911.jpg

2026-08-12T02:29:57Z

Fil:B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940.jpg

2026-08-12T02:27:48Z

Hans Ludvigs Vej

2026-08-12T02:27:39Z

Vestre Ringgade

2026-08-12T02:23:52Z

Kolding i 1970erne

2026-08-12T01:53:52Z

‎Tidslinie:

Søndergade

2026-08-12T01:49:02Z

Terasseparken

2026-08-12T01:47:49Z

Nørregyde

2026-08-12T01:46:05Z

Gl. Jens Holms Vej

2026-08-12T01:45:15Z

Nordkajen

2026-08-12T01:43:05Z

←Ældre version		Versionen fra 14. aug 2026, 22:21
Linje 22:		Linje 22:

	::''Vi fik dog hurtigt lov at komme hjem igen. Jeg husker ikke rigtig, om der var tyskere der. De havde i hvert fald en telegraf og alle deres store biler i gården, hvor min fars fine græsplæner blev pløjet ned. Vi mærkede ikke meget til tyskerne, udover at vi altid var låst inde. Portene til Staldgården var lukket i begge ender, og der stod en vagt i et skilderhus. Men de kendte jo os børn, så vi led ingen nød. Hauptmann Mahler var byens første kommandant. Han ville gerne tale med os børn, og han talte flydende dansk. Han var venlig over for os, og det var soldaterne også. Men vi skulle ikke fraternisere. Allerede fra krigens begyndelse fik vi at vide af rektor, at han ikke ville have ballade med tyskerne. Vi skulle opføre os ordentligt, når vi kom uden for [[Latinskolen]]. Der var vist et par episoder med snebolde.'' ..."		::''Vi fik dog hurtigt lov at komme hjem igen. Jeg husker ikke rigtig, om der var tyskere der. De havde i hvert fald en telegraf og alle deres store biler i gården, hvor min fars fine græsplæner blev pløjet ned. Vi mærkede ikke meget til tyskerne, udover at vi altid var låst inde. Portene til Staldgården var lukket i begge ender, og der stod en vagt i et skilderhus. Men de kendte jo os børn, så vi led ingen nød. Hauptmann Mahler var byens første kommandant. Han ville gerne tale med os børn, og han talte flydende dansk. Han var venlig over for os, og det var soldaterne også. Men vi skulle ikke fraternisere. Allerede fra krigens begyndelse fik vi at vide af rektor, at han ikke ville have ballade med tyskerne. Vi skulle opføre os ordentligt, når vi kom uden for [[Latinskolen]]. Der var vist et par episoder med snebolde.'' ..."
		+
		+	=== Politiinformants rapport ===
		+	Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den 9. april 1940. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En kopi af rapporten er opbevaret hos Kolding Stadsarkiv.
		+
		+	::''”... Ved min Ankomst <sup>(ca. kl. 8:30, red.)</sup> til den ved Bygrænsen opstillede Dobbeltpost forsøgte jeg ved Forhøring af Førerne paa de syd fra kommende Motorkøretøjer af få nærmere Oplysninger om den tyske Hærs Fremrykning, men forgæves, og da der derfor kort efter kom 2 Motorcykler med Sidevogn kørende syd Fra bemandet med Soldater, som jeg ansaa som danske, gik jeg ud paa vejbanen og standede kl. 9.12 den forreste ved at række en Haand i vejret. Motorcyklen kørte imidlertid helt op paa Siden af mig og standsede idet den i Sidevognen siddende Soldat rettede sin Karabin mod mit Underliv, hvorved jeg blev klar over at det var den forreste patrouille i den tyske Fremrykning der var standset. Motorcyklens Fører spurgte derefter om der var dansk Militær i Kolding og da jeg oplyste at der befandt sig et Kompagni Ingeniører, spurgte han videre om der vilde blive ydet Modstand at dette, hvorved jeg oplyste at der af Regeringen var givet Ordre til ikke at yde Modstand. ... ”''
		+
		+	* [[Politiinformants rapport (9. april 1940)\|Læs den fulde rapport]]

	==Tyskernes besættelse af Danmark==		==Tyskernes besættelse af Danmark==

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Opstillede kandidater ==
 :''Listen er ikke komplet''
 == Valgte ==
@@ Linje 8: / Linje 21: @@
 == Henvisninger ==
+* Kolding Social-Demokrat,  4. marts 1925. [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:54f8f4ae-c35a-49d5-9a94-dd0ca42ed852 Læs avis på mediestream] {{lnf}}
 {{Sognerådsvalg for Vamdrup Sognekommune}}
 [[Kategori: Sognerådsvalg i Vamdrup Sogn]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 == Henvisninger ==
 * [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?103797 Opslag i Modstandsdatabasen], Frihedsmuseet
-* ''Kolding Kæmper'', redigeret af Erik Voss, 1985, Kolding Bogcafe's Forlag
+* ''Kolding Kæmper'', redigeret af Erik Voss, 1985, Kolding Bogcafe's Forlag - Se også: [[Før besættelsen (boguddrag)]]
 [[Kategori: Politikere|Sørensen, R.]]

←Ældre version		Versionen fra 13. aug 2026, 07:56
Linje 17:		Linje 17:

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
−	[[Kategori: Kildematerialer]]	+	[[Kategori:Kildematerialer (besættelsen)]]
−	~~[[Kategori: Besættelsen~~]]

←Ældre version		Versionen fra 13. aug 2026, 07:56
Linje 37:		Linje 37:

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
−	[[Kategori: ~~Besættelsen~~]]	+	[[Kategori:Kildematerialer (besættelsen)]]

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 20:19
Linje 1:		Linje 1:
	Villa Hevea. Arkivnummer B150230. Ca. 1990, fotograf ukendt.		Villa Hevea. Arkivnummer B150230. Ca. 1990, fotograf ukendt.
		+	[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Efter nogle år at have drevet virksomhed i København vendte Christian Eff i 1906 tilbage til Kolding, hvor han byggede villaen ”Hevea”, Søgade 10, efter tegning af arkitekt Th. Gundestrup, København.
-Villaen blev beslaglagt af den tyske værnemagt d. 29. juni 1944.
+Villaen blev beslaglagt af [[den tyske værnemagt]] den 29. juni [[1944]].
 Efter Effs død i 1953 boede hans døtre [[Elisabeth Eff]] og Ella Eff i huset og værnede om hjemmet. Da den længstlevende Ella Eff døde i 1985 kom huset på andre hænder.

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 :::''Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger.<br />Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen.<br />Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække.<br />På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]''
 ::<sup>Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.</sup>
 === Februar ===

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 <tr>
 <td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;width:20 %; vertical-align: top;”>Begivenheder og tidslinjer : </td>
-<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Før besættelsen (boguddrag)|Før besættelsen]] <sup>(boguddrag)</sup> • [[Pulterkammerrydningen 1939|Pulterkammerrydningen]] <sup>1939</sup> • [[Mulige tilflugtsrum 1939|Tilflugtsrum]] <sup>1939</sup> • [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940|Luftværnsmøde]] <sup>feb. 1940</sup> • [[Den 9. april i glimt|Den 9. april]] <sup>1940</sup> • [[Danske kvinders beredskab (boguddrag)|Danske kvinders beredskab]] <sup>(1940-45, ''boguddrag'')</sup> • [[Borgmesterens nytårstale 1942-43|Borgmesterens nytårstale]] <sup>1942-43</sup> • [[Kolding i 1943 (Koldingbogen 1986)|Kolding i 1943]] <sup>(''boguddrag'')</sup> • [[Engelsk flyver i Sdr. Stenderup]] <sup>1943</sup> • [[Kommunevalget 1943|Byrådsvalget]] <sup>1943</sup> • [[Befrielsen]] <sup>1945</sup><br />Tidslinjer: [[1939]] • [[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] • [[1945]]</td>
+<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Før besættelsen (boguddrag)|Før besættelsen]] <sup>(boguddrag)</sup> • [[Pulterkammerrydningen 1939|Pulterkammerrydningen]] <sup>1939</sup> • [[Mulige tilflugtsrum 1939|Tilflugtsrum]] <sup>1939</sup> • [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940|Luftværnsmøde]] <sup>feb. 1940</sup> • [[Den 9. april i glimt|Den 9. april]] <sup>1940</sup> • [[Danske kvinders beredskab (boguddrag)|Danske kvinders beredskab]] <sup>(1940-45, ''boguddrag'')</sup> • [[Borgmesterens nytårstale 1942-43|Borgmesterens nytårstale]] <sup>1942-43</sup> • [[Kolding i 1943 (Koldingbogen 1986)|Kolding i 1943]] <sup>(''boguddrag'')</sup> • [[Dagbog fra besættelsen (uddrag)|Dagbog fra besættelsen]] <sup>(1943)</sup> • [[Engelsk flyver i Sdr. Stenderup]] <sup>1943</sup> • [[Kommunevalget 1943|Byrådsvalget]] <sup>1943</sup> • [[Befrielsen]] <sup>1945</sup><br />Tidslinjer: [[1939]] • [[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] • [[1945]]</td>
 </tr>
 <tr>

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Frovin Schultz Jørgensen (født 27. oktober 1902 - død 26. november 1994) skoleinspektør ved [[Aalykkeskolen]], lokalhistorisk forfatter, byrådsmedlem for [[Venstre]] [[Kommunevalget 1946|1946]]-[[Kommunevalget 1962|1962]] og [[Modstandsbevægelsen|modstandsmand]].
-Frovin Jørgensen blev, for hans deltagelse i modstandsarbejdet med det illegale blad [[Budstikken (illegalt blad)|Budstikken]], anholdt i hjemmet på [[Poul Møllersvej]] af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] den 4. december [[1943]]. Efter anholdelsen kom han til afhøring på Staldgården, siden indsat i [[Kolding arrest]], men deporteret den 21. december (samme år) til koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han blev i april 1944 evakueret med [[De Hvide Busser]] og derved reddet ud af de tyske kz-lejre. Den 17. maj 1945 kunne Frovin Jørgensen igen vende hjem til Kolding.
+Frovin Jørgensen blev, for hans deltagelse i modstandsarbejdet med det illegale blad [[Budstikken (illegalt blad)|Budstikken]], anholdt i hjemmet på [[Poul Møllersvej]] af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] den 4. december [[1943]]. Efter anholdelsen kom han til afhøring på Staldgården, siden indsat i [[Kolding arrest]], men deporteret den 21. december (samme år) til koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han blev i april [[1945]] evakueret med [[De Hvide Busser]] og derved reddet ud af de tyske kz-lejre. Den 17. maj 1945 kunne Frovin Jørgensen igen vende hjem til Kolding.
-Både Frovin Jørgensen og hans hustru Line afleverede deres erindringer til [[Kolding Stadsarkiv]].
+Både Frovin Jørgensen og hans hustru Line afleverede deres erindringer til [[Kolding Stadsarkiv]]. På Koldingwiki kan du læse et uddrag af Frovin Jørgensens hustru Line Jørgensens [[Dagbog fra besættelsen (uddrag)|dagbog]] fra 1943.
 == Kilder og henvisninger ==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person|Jørgen Kelstrup|25. januar 1913|27. november 1944|Ugift|Prokurist|Fil:Kelstrup_B9418.jpg|Jørgen Kelstrup, ca. 1940. Ukendt fotograf. Kolding Stadsarkiv}}
+Jørgen Kelstrup (født 25-01-1913, Kolding - død 27-11-1944, kz-lejren Neuengamme, Tyskland). Prokurist.
 Søn af manufakturhandler [[Holger Kelstrup]] og hustru Alma K. Dreyer.

←Ældre version	Versionen fra 12. aug 2026, 02:48
Linje 1:	Linje 1:

	+	[[Kategori:Restaurationer]]
	+	[[Kategori:Skove]]

←Ældre version	Versionen fra 12. aug 2026, 02:47
Linje 1:	Linje 1:

	+	[[Kategori:Restaurationer]]

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:47
Linje 28:		Linje 28:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
		+	[[Kategori:Restaurationer]]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:46
Linje 1:		Linje 1:
−	Vejlevej er en vej i Kolding, samt landevej mod Vejle. Vejen var tidligere kendt som [[Vejle Landevej]], vejen har haft sit nuværende navn siden [[1937]].	+	{{Gadevejub\|{{PAGENAME}}\|Kolding\| ? \|1937 \|Kolding Kommune \|{{PAGENAME}}}}
		+	Vejlevej er en vej i Kolding, samt landevej mod Vejle. Vejen var tidligere kendt som [[Vejle Landevej]], vejen har haft sit nuværende navn siden [[Gadenavnereformen 1937\|gadenavnereformen]] i [[1937]].

	Landevejen blev officielt indviet i [[1845]], angiveligt af kong Christian 8. Dengang startede vejen ved [[Munkenborg Kro]], siden er vejen dog blevet ændret flere gange.		Landevejen blev officielt indviet i [[1845]], angiveligt af kong Christian 8. Dengang startede vejen ved [[Munkenborg Kro]], siden er vejen dog blevet ændret flere gange.

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 01:46
Linje 6:		Linje 6:
	* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] <sup>(alle links åbner nye faner)</sup>		* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] <sup>(alle links åbner nye faner)</sup>

−	[[Kategori:Gader og veje]]	+	[[Kategori:Gader og veje i Nørre Bramdrup Sogn]]

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:45
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Gadevejub\|{{PAGENAME}}\|Kolding\| ? \|1937 \|Kolding Kommune \|{{PAGENAME}}}}
	Rylevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937\|gadenavnereformen]] i [[1937]]. Tidligere var den en del af [[Nørremarksvej]] fra 1916/17 og indtil 1937. Den østlige side var oprindelig en del af Haveselskabet Dyrehavebo, oprettet 6. november [[1942]].		Rylevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937\|gadenavnereformen]] i [[1937]]. Tidligere var den en del af [[Nørremarksvej]] fra 1916/17 og indtil 1937. Den østlige side var oprindelig en del af Haveselskabet Dyrehavebo, oprettet 6. november [[1942]].

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:44
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Gadevejub\|{{PAGENAME}}\|Kolding\| ? \|1937 \|Kolding Kommune \|{{PAGENAME}}}}
	Lærkevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937\|gadenavnereformen]] i [[1937]] og betegner strækningen fra [[Vejlevej]] til [[Rylevej]], vejen blev ført igennem til [[Skovvangen]] i ca. 1970. Lærkevej er tidligere benævnt [[Tværvej]] (strækningen fra Vejlevej til Rylevej), og i 1879 benævnt [[Nørremarkens Tværvej]].		Lærkevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937\|gadenavnereformen]] i [[1937]] og betegner strækningen fra [[Vejlevej]] til [[Rylevej]], vejen blev ført igennem til [[Skovvangen]] i ca. 1970. Lærkevej er tidligere benævnt [[Tværvej]] (strækningen fra Vejlevej til Rylevej), og i 1879 benævnt [[Nørremarkens Tværvej]].

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Påfuglevej er en vej i Kolding. Den 14. oktober [[1963]] blev [[Siskenvej]] indlemmet i Påfuglevej. Påfuglevej er sidevej til [[Duevej]] og [[Lærkevej]].
@@ Linje 6: / Linje 7: @@
 *Lokale vejvisere 1877 - 1993.
-[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]
+[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Ribe Landevej, også kaldet Ribevej, var navne indtil [[1937]] for den nuværende [[Esbjergvej]].
+Ribe Landevej, også kaldet Ribevej, var navne indtil [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]] for den nuværende [[Esbjergvej]].
@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 *Lokale vejvisere 1877 - 1993.
-[[Kategori: Gader og veje]]
+[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Dronning Dorothes Vej har haft sit navn siden 1937, og hørte oprindeligt til haveselskabet Frem.
+{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |Dronning+Dorotheas+Vej}}
 ===Litteratur og kilder===
 *Lokale vejvisere 1877 - 1993.
-[[Kategori: Gader og veje]]
+[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

←Ældre version	Versionen fra 12. aug 2026, 02:33
Linje 1:	Linje 1:
−	+	[[Kategori:Håndværk og industri]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i Industriforeningen, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i [[Industriforeningen]], [[1950]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-[[Fil:mosteri_B80704.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på Tvedvej, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:mosteri_B80704.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på [[Tvedvej]], 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

←Ældre version	Versionen fra 12. aug 2026, 02:31
Linje 1:	Linje 1:
−	+	[[Kategori:Håndværk og industri]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 <div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1870'erne '''<br />[[1870]] • [[1871]] • [[1872]] • [[1873]] • [[1874]] • [[1875]] • [[1876]] • [[1877]] • [[1878]] • [[1879]]</center></div>
-[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|400px|right|thumb|[[Marielundsskoven|Marielund]] med udsigt til Marielundssøen og [[Marielundspavillonen]], 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|thumb|[[Marielundsskoven|Marielund]] med udsigt til Marielundssøen og [[Marielundspavillonen]], 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Året {{PAGENAME}}
 __TOC__

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:30
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, [[1875]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

←Ældre version	Versionen fra 12. aug 2026, 02:29
Linje 1:	Linje 1:
−	+	[[Kategori: Skove]]

←Ældre version		Versionen fra 12. aug 2026, 02:27
Linje 1:		Linje 1:
	B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940 - fotograf Bøilesen		B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940 - fotograf Bøilesen
		+	[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940.jpg|thumb|Hans Ludvigs Vej, set imod Låsbygade, ca. 1940. Fotograf Bøilesen, Kolding]]
+[[Fil:B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940.jpg|thumb|Hans Ludvigs Vej, set imod [[Låsbygade]], ca. 1940. Fotograf Bøilesen, Kolding]]
-Navnet er anvendt fra 1937 til 14. august 1995, hvor den blev en del af [[Vester Ringgade]].
+Hans Ludvigs Vej er en nedlagt vej i Kolding. Vejnavnet blev anvendt fra [[1937]] til 14. august [[1995]], hvor den blev indlemmet som en del af [[Vester Ringgade]].
-Før 1937 en del af [[Katrinegade]]. Før 1930 var gaden kommunegrænse, og vestsiden var såkaldt skattely i [[Kolding Landsogn]].
+Før 1937 var vejen en del af [[Katrinegade]]. Før [[indlemmelsen]] i [[1930]] var gaden kommunegrænse, og vestsiden var såkaldt skattely i [[Kolding Landsogn]], fordi landsognet havde lavere kommuneskat end Kolding by.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 *Lokale vejvisere 1877 - 1993.
-[[Kategori: Gader og veje]]
+[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 ==Tidslinie:==
-Kommunesammenlægningen gennemført 1. april
+1. del af motorvejen til [[Bramdrupdam]]
-1. del af motorvejen til Bramdrupdam
+[[Bakkeskolen]]
-Bakkeskolen
+[[Skovparken]] færdigbygget
-Skovparken færdigbygget
+[[Nicolaistræde]] nedbrydes
 Oliekrisen
-Motorvejstrækningen til Christiansfeld færdig
+Motorvejstrækningen til [[Christiansfeld]] færdig
-1. etape af Munkevænget Skole
+1. etape af [[Munkevænget Skole]] færdiggøres
 Kolding Gymnasium flytter til Skovvangen
-Koldinghus´genopbygning påbegyndes
+[[Koldinghus]] fuldstændige genopbygning påbegyndes
-Sct. Jørgens Gård ombygget til foreningernes hus
+[[Sct. Jørgens Gård]] ombygget til foreningernes hus
-Borgmester Peter Ravn afløses af Bent Rasmussen
+Borgmester [[Peter Ravn]] afløses af [[Bent Rasmussen]]
 GORIs brand

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:B38335 - Søndergade nordlige del 1870.png|thumb|Den nordlige del af Søndergade, [[1870]]. Midt på gaden byens trommeslager [[Cornelius Hals]] ]]
 [[Fil:Søndergade 1970.jpg|thumb|Søndergade, [[1970]]. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]]
-Søndergade er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra [[Helligkorsgade]]/ [[Rendebanen]] i nord til [[Sydbanegade]]/[[Tøndervej]] i Syd.
+Søndergade er en vej i Kolding, det er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra [[Helligkorsgade]]/ [[Rendebanen]] i nord til [[Sydbanegade]]/[[Tøndervej]] i Syd.
 Den nordlige og ældste del af Søndergade sluttede ved Kolding Å med [[Sønderport]] og [[Sønderbro]]. Åen var Danmarks sydlige grænse indtil [[1864]], men allerede i [[1809]] blev Sønderport flyttet syd for åen. I [[1807]]-[[1808|08]] var den gamle træbro erstattet af en stenbro. Både [[Byporte i Kolding|Sønderport]] og [[Sønderbro]] var velkendte i senmiddelalderen, idet Kolding var et af de to godkendte udførselssteder for stude. Studetolden var en meget vigtig indtægtskilde for kronen.
@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 *Teknisk Forvaltning 1898-1998.
-[[Kategori: Gader og veje]]
+[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]
 [[Kategori:Søndergade]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Terasseparken har haft sit navn siden 9. februar 1970.
+Terasseparken er en et boligkompleks og vej i Kolding-bydelen [[Strandhuse]]. Vejen har haft sit navn siden 9. februar [[1970]].
 ===Litteratur og kilder===
 *Lokale vejvisere 1877 - 1993.
-[[Kategori: gader og veje]]
+[[Kategori: gader og veje i Strandhuse]]