Vesterbro - Versionshistorie

Jkrause med 9. jun 2025, 09:04

2025-06-09T09:04:36Z

Jkrause med 9. jun 2025, 09:00

2025-06-09T09:00:30Z

Jkrause med 16. maj 2025, 17:01

2025-05-16T17:01:16Z

Jkrause med 16. maj 2025, 17:00

2025-05-16T17:00:28Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:58

2025-05-16T16:58:48Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:54

2025-05-16T16:54:58Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:39

2025-05-16T16:39:58Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:27

2025-05-16T16:27:23Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:16

2025-05-16T16:16:18Z

Jkrause med 16. maj 2025, 16:13

2025-05-16T16:13:41Z

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 Der blev afholdt licitation på projektet d. 14. januar 1924. Byggeriet skred fremad, men broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul [[Christian Eff]] i januar [[1925]], om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."
-Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Et par år efter anlæggelsen havde man fået arkitekt Ernst Petersen til at tegne fire pæne lygter til broen. Hele bro-projektet løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt for ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
+Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Et par år efter anlæggelsen havde man fået arkitekt [[Ernst Petersen]] til at tegne fire pæne lygter til broen. Hele bro-projektet løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt for ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
 Omkring 1990 blev broen lukket for kørende biltrafik.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Kolding by set fra Seest. På billede ses træbroen Langebro, der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen]]
-Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over [[Kolding Å]]. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør [[C.A. Lassen]]. Med broen blev det muligt at køre i bil eller hestevogn fra [[Platangade]] (nu [[Vesterbrogade]]) til [[Kralundsgade]] (nu [[Sct. Michaelsgade]]). Før var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående og cyklister.
+Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over [[Kolding Å]]. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør [[C.A. Lassen]]. Med broen blev det muligt at køre i bil eller hestevogn fra [[Platangade]] (nu [[Vesterbrogade]]) til [[Kralundsgade]] (nu [[Sct. Michaelsgade]]). Før var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående og cyklister. I middelalderen havde der også eksisteret en bro i området, hvilket ses på Henrik Ranzaus prospekt af Kolding fra 1587.
-Vedligeholdelse af træbroen var dog mangelfuld. I foråret [[1898]] kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april [[1899]] besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester [[Caspar Peter Charles Schjørring]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
+Vedligeholdelse af Langebro var dog mangelfuld. I foråret [[1898]] kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april [[1899]] besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester [[Caspar Peter Charles Schjørring]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
 Byrådet besluttede i 1924 at erstatte træbroen med en ny kørebro. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Vesterbro.jpg|thumb|Vesterbro omkring 1928. Ukendt fotograf, Kolding Stadsarkiv]]
-[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra Seest, på billede ses Langebro der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen]]
+[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Kolding by set fra Seest. På billede ses træbroen Langebro, der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen]]
 Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over [[Kolding Å]]. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør [[C.A. Lassen]]. Med broen blev det muligt at køre i bil eller hestevogn fra [[Platangade]] (nu [[Vesterbrogade]]) til [[Kralundsgade]] (nu [[Sct. Michaelsgade]]). Før var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående og cyklister.

←Ældre version		Versionen fra 16. maj 2025, 17:00
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~B35943 - Vesterbrogade 1960 fotograf Torben Barkholt~~.~~png~~\|thumb\|Vesterbro ~~i [[1960]] set fra fortorvet foran [[Vesterbrogade]] 25 (nedrevet [[1984]])~~. ~~Fotograf Torben Barkholt~~]]	+	[[Fil:Vesterbro.jpg\|thumb\|Vesterbro omkring 1928. Ukendt fotograf, Kolding Stadsarkiv]]
	[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png\|thumb\|Postkort med motiv af Kolding by set fra Seest, på billede ses Langebro der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen]]		[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png\|thumb\|Postkort med motiv af Kolding by set fra Seest, på billede ses Langebro der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen]]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 *[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Vesterbro&valgtearkiverids=326 Se billeder og arkivalier om "Vesterbro"], åbner på arkiv.dk
 *Sten Krarup: Ernst Petersen. Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
-*Kolding Folkeblad - 22-1-1924 + 20-1-1925.
+*Kolding Folkeblad - 7-4-1899, 17-11-1899, 22-1-1924 + 20-1-1925.
-*Kolding Social-Demokrat - 12-8-1927.
+*Kolding Social-Demokrat - 23-4-1899 + 12-8-1927.
 [[Kategori: Broer i Kolding]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Vedligeholdelse af træbroen var dog mangelfuld. I foråret [[1898]] kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april [[1899]] besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester [[Caspar Peter Charles Schjørring]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
-Byrådet besluttede i 1924 at erstatte træbroen med en ny kørebro. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man fik dog alligevel arktiekt [[Ernst Petersen]] til at tegne fire pæne lygter til broen. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst.
+Byrådet besluttede i 1924 at erstatte træbroen med en ny kørebro. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst.
 Der blev afholdt licitation på projektet d. 14. januar 1924. Byggeriet skred fremad, men broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul [[Christian Eff]] i januar [[1925]], om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."
-Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i [[1927]] følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Anlæggelsen af broen løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
+Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i [[1927]] følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Efter et par år havde man fået arktiekt [[Ernst Petersen]] til at tegne fire pæne lygter til broen. Anlæggelsen af broen løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
-Oprindelig kunne man fra 1925 køre over Vesterbro, men formentligt fra omkring 1990 blev broen dog lukket for kørende biltrafik.
+Omkring 1990 blev broen lukket for kørende biltrafik.
 ==Henvisninger ==