Tyske flygtninge i Kløverparken - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-12-04T10:36:48Z

‎Litteratur og kilder

Billy med 4. dec 2025, 10:35

2025-12-04T10:35:58Z

Jkrause med 24. jan 2024, 18:02

2024-01-24T18:02:56Z

Jkrause med 24. jan 2024, 18:02

2024-01-24T18:02:15Z

Jkrause med 19. dec 2023, 09:26

2023-12-19T09:26:21Z

Jkrause med 19. dec 2023, 09:26

2023-12-19T09:26:09Z

Jkrause med 19. dec 2023, 09:20

2023-12-19T09:20:21Z

Jkrause med 19. dec 2023, 09:19

2023-12-19T09:19:56Z

Henba med 21. nov 2016, 10:04

2016-11-21T10:04:29Z

Henba med 21. nov 2016, 10:04

2016-11-21T10:04:18Z

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 10:36
Linje 18:		Linje 18:

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
−	~~[[Kategori: Besættelsen]]~~
	[[Kategori: Tyske flygtninge 1945-1949]]		[[Kategori: Tyske flygtninge 1945-1949]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 10:35
Linje 17:		Linje 17:
	*Kolding Folkeblad, Hjemsendelsen af de sidste flygtninge begynder i dag, årgang 78 nr. 31 (Mandag den 7 februar).		*Kolding Folkeblad, Hjemsendelsen af de sidste flygtninge begynder i dag, årgang 78 nr. 31 (Mandag den 7 februar).

		+	{{Kolding under besættelsen}}
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]
		+	[[Kategori: Tyske flygtninge 1945-1949]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Alene i Kløverlejren boede omkring 400 flygtninge. Lejren bestod af tidligere tyske militærbarakker opført på en grund, ved Kløvervej langs med Fjordstien. Lederen af denne lejr hed Alfred Hansen, og han var lejrleder fra oktober 1945 til april 1947.
-I et interview med Alfred Hansen, nævner han, at der var en fastsat ordning over mængden af kalorier som flygtningene fik lov til at indtage, hvilket var på 2.500 kalorier pr. dag. Men fordi der var klager fra bl.a. de polske myndigheder om, at polakkerne fik tildelt et mindre kalorieantal end tyskerne, blev en voksenration i stedet sat ned til 2000 kalorier pr. dag. Ifølge Kirsten Lyllof, forfatteren bag bogen ”Barn eller Fjende”, var kosten fattig på kalorier, vitaminer og mineraler. Det var hårdt for de store drenge med den lave kaloriemængde. For børn under 8 år var det meget værre, netop fordi 3 børn skulle deles om den daværende voksenration på 2500 kalorier pr. dag, hvilket svarer til 650 kalorier mindre, end hvad ét barn i den alder egentlig bør indtage.
+I et interview med Alfred Hansen, nævner han, at der var en fastsat ordning over mængden af kalorier som flygtningene fik lov til at indtage, hvilket var på 2.500 kalorier pr. dag. Men fordi der var klager fra bl.a. de polske myndigheder om, at polakkerne fik tildelt et mindre kalorieantal end tyskerne, blev en voksenration i stedet sat ned til 2000 kalorier pr. dag. Ifølge Kirsten Lyllof, forfatteren bag bogen ”Barn eller Fjende”, var kosten fattig på kalorier, vitaminer og mineraler. Det var hårdt for de store drenge med den lave kaloriemængde. For børn under 8 år var det meget værre, netop fordi 3 børn skulle deles om den daværende voksenration på 2.500 kalorier pr. dag, hvilket svarer til 650 kalorier mindre, end hvad ét barn i den alder egentlig bør indtage.
 Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigsministeriet og amtsmanden over Åbenrå-Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år. En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland. Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde ansvaret for anbringelsen af flygtningene

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[fil:Flygtningelejr_b50199.jpg|300px|thumb|right|Et luftfoto af Kløverlejren ca. 1950. Fotograf: Kolding Luftfart.]]
-I foråret 1945 ankom de første civile [[Tyske flygtninge]] til Danmark. De blev fordelt på mange flygtningelejre rundt omkring i landet. Én af disse var Kløverlejren, som på det tidspunkt var Koldings største flygtningelejr. I denne lejr boede omkring 400 flygtninge (1).
+I foråret 1945 ankom de første civile [[Tyske flygtninge]] til Danmark. De blev fordelt på mange flygtningelejre rundt omkring i landet. Én af disse var Kløverlejren, som på det tidspunkt var Koldings største flygtningelejr. I denne lejr boede omkring 400 flygtninge.
-Den russiske hærs fremrykning fra øst mod Tyskland re¬sulterede i en massiv tysk flygtningestrøm mod vest. Cirka 250.000 (2) af disse nåede Danmark i krigens sidste tre måneder, og i Kolding blev der modtaget over 4500 (3) tyske flygtninge, der blev indkvarteret på fa-brikker, skoler, haller og baraklejre som for eksempel dem på Tvedvej og Kløvervej i Kolding.
+Den russiske hærs fremrykning fra øst mod Tyskland resulterede i en massiv tysk flygtningestrøm mod vest. Cirka 250.000 af disse nåede Danmark i krigens sidste tre måneder, og i Kolding blev der modtaget over 4.500 tyske flygtninge, der blev indkvarteret på fabrikker, skoler, haller og baraklejre som for eksempel dem på Tvedvej og Kløvervej i Kolding.
 Alene i Kløverlejren boede omkring 400 flygtninge. Lejren bestod af tidligere tyske militærbarakker opført på en grund, ved Kløvervej langs med Fjordstien. Lederen af denne lejr hed Alfred Hansen, og han var lejrleder fra oktober 1945 til april 1947.
-I et interview med Alfred Hansen, nævner han, at der var en fastsat ordning over mængden af kalorier som flygtningene fik lov til at indtage, hvilket var på 2500 kalorier pr. dag. Men fordi der var klager fra bl.a. de polske myndigheder om, at polakkerne fik tildelt et mindre kalorie¬antal end tyskerne, blev en voksenration i stedet sat ned til 2000 kalorier pr. dag(5). Ifølge Kirsten Lyllof, forfatteren bag bogen ”Barn eller Fjende”, var kosten fattig på kalorier, vitaminer og mineraler. Det var hårdt for de store drenge med den lave kaloriemængde. For børn under 8 år var det meget værre, netop fordi 3 børn skulle deles om den daværende voksenration på 2500 kalorier pr. dag, hvilket svarer til 650 kalorier mindre, end hvad ét barn i den alder egentlig bør indtage (6).
+I et interview med Alfred Hansen, nævner han, at der var en fastsat ordning over mængden af kalorier som flygtningene fik lov til at indtage, hvilket var på 2.500 kalorier pr. dag. Men fordi der var klager fra bl.a. de polske myndigheder om, at polakkerne fik tildelt et mindre kalorieantal end tyskerne, blev en voksenration i stedet sat ned til 2000 kalorier pr. dag. Ifølge Kirsten Lyllof, forfatteren bag bogen ”Barn eller Fjende”, var kosten fattig på kalorier, vitaminer og mineraler. Det var hårdt for de store drenge med den lave kaloriemængde. For børn under 8 år var det meget værre, netop fordi 3 børn skulle deles om den daværende voksenration på 2500 kalorier pr. dag, hvilket svarer til 650 kalorier mindre, end hvad ét barn i den alder egentlig bør indtage.
-Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigs¬ministeriet og amtsmanden over Åbenrå -Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år (8). En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland (9). Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde an-svaret for anbringelsen af flygtningene
+Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigsministeriet og amtsmanden over Åbenrå-Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år. En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland. Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde ansvaret for anbringelsen af flygtningene
 == Litteratur og kilder ==
@@ Linje 17: / Linje 15: @@
 *https://stadsarkiv.kolding.dk/administrator/components/com_koldingbogen/media/06df5f431de801d6e7579a1142bc2fd6-1982-Kloevervejlejren.pdf
-*Kolding Folkeblad, Hjemsendelsen af de sidste flygtninge begynder i dag, årgang 78 nr. 31 (Mandag den 7 februar) (Fundet: Kolding Stadsarkiv; Materiale sendt fra Kurt Nielsen)
+*Kolding Folkeblad, Hjemsendelsen af de sidste flygtninge begynder i dag, årgang 78 nr. 31 (Mandag den 7 februar).
 [[Kategori: Besættelsen]]

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 == Litteratur og kilder ==
-*Lylloff Kirsten: Dødsårsager for tyske flygtningebørn i 1945. Ugeskrift for læger, årgang 162 nr. 9
+*Lylloff Kirsten: Dødsårsager for tyske flygtningebørn i 1945. Ugeskrift for læger, årgang 162 nr. 9 (2000) s. 1227-1230 (fundet i: Kolding Stadsarkiv saglig samling 96.71.14 Engsig: flygtningetransporter)
 *https://stadsarkiv.kolding.dk/administrator/components/com_koldingbogen/media/06df5f431de801d6e7579a1142bc2fd6-1982-Kloevervejlejren.pdf

←Ældre version		Versionen fra 21. nov 2016, 10:04
Linje 11:		Linje 11:

	Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigs¬ministeriet og amtsmanden over Åbenrå -Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år (8). En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland (9). Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde an-svaret for anbringelsen af flygtningene		Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigs¬ministeriet og amtsmanden over Åbenrå -Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år (8). En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland (9). Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde an-svaret for anbringelsen af flygtningene
−
−
−
−	~~== Hjemsendelse ==~~