Tyske flygtninge - Versionshistorie

Billy med 4. dec 2025, 10:36

2025-12-04T10:36:39Z

Billy med 23. apr 2025, 21:14

2025-04-23T21:14:20Z

Billy med 23. apr 2025, 21:12

2025-04-23T21:12:31Z

Billy: /* Flygtninge i Kolding */

2025-02-19T17:12:42Z

‎Flygtninge i Kolding

Jkrause: /* Lejrlivet for flygtningene */

2025-01-02T14:25:52Z

‎Lejrlivet for flygtningene

Jkrause med 2. jan 2025, 14:18

2025-01-02T14:18:06Z

Jkrause med 2. jan 2025, 14:17

2025-01-02T14:17:35Z

Jkrause med 2. jan 2025, 14:15

2025-01-02T14:15:54Z

Jkrause med 2. jan 2025, 14:14

2025-01-02T14:14:47Z

Jkrause med 2. jan 2025, 14:10

2025-01-02T14:10:43Z

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 10:36
Linje 43:		Linje 43:

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
−	[[Kategori: ~~Besættelsen~~]]	+	[[Kategori: Tyske flygtninge 1945-1949]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil: Tyske flygtninge_B14099.jpg|300px|thumb|Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-[[Fil:Gravsted sønder kirkegård 2 - 2025.jpg|300px|thumb|Tyske flygtninge grave på [[Sønder Kirkegård]]. Foto: Billy Sørensen / Koldingwiki, april 2025]]
+[[Fil:Gravsted søndre kirkegård 2 - 2025.jpg|300px|thumb|Tyske flygtninge grave på [[Sønder Kirkegård]]. Foto: Billy Sørensen / Koldingwiki, april 2025]]
 I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret [[1945]] ankom cirka 250.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.

←Ældre version		Versionen fra 23. apr 2025, 21:12
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil: Tyske flygtninge_B14099.jpg\|300px\|thumb~~\|right~~\|Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	[[Fil: Tyske flygtninge_B14099.jpg\|300px\|thumb\|Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+	[[Fil:Gravsted sønder kirkegård 2 - 2025.jpg\|300px\|thumb\|Tyske flygtninge grave på [[Sønder Kirkegård]]. Foto: Billy Sørensen / Koldingwiki, april 2025]]
	I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret [[1945]] ankom cirka 250.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.		I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret [[1945]] ankom cirka 250.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 De fleste danske byer modtog flygtninge. I Kolding fandt man plads til flygtningene rundt omkring i byen på skoler, i forsamlingslokaler, fabrikker og lignende. Ved besættelsens ophør overgik ansvaret for flygtningene fra de tyske til de danske myndigheder.
-Under besættelsen havde tyskerne opført en række større baraklejre til soldater ved Kolding. Lejrene og de beslaglagte bygninger i byen skulle efter planen have huset 15.000 soldater i alt. I slutningen af krigen blev disse lejre omdannet til flygtningelejre. Der var lejre på [[Dyrehavevej]], [[Lykkegårdsvej]] og [[Kløvervej]] - se [[Tyske flygtninge i Kløverparken]]. På [[Tvedvej]] var der anlagt to lejre - Tvedlejr I og Tvedlejr II. Der var også barakker ved [[Marielundsvej]] og på nordhavnen. Derudover blev der bl.a. indkvarteret flygtninge på [[Kolding Højere Almenskole]], [[Volkerts Fabrikker]], [[Alhambra]], [[Industriforeningen]], [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]], [[Kolding Højskolehjem]], [[Døtreskolen]], Nicolai Skole m.fl.
+Under besættelsen havde tyskerne opført en række større baraklejre til soldater ved Kolding. Lejrene og de beslaglagte bygninger i byen skulle efter planen have huset 15.000 soldater i alt. I slutningen af krigen blev disse lejre omdannet til flygtningelejre. Der var lejre på [[Dyrehavevej]] ([[Dyrehavelejren]]), [[Lykkegårdsvej]]([[Leave Camp]]) og [[Kløvervej]]([[Tyske flygtninge i Kløverparken|Kløverparken]]). På [[Tvedvej]] var der anlagt to lejre - Tvedlejr I og Tvedlejr II. Der var også barakker ved [[Marielundsvej]] og på nordhavnen. Derudover blev der bl.a. indkvarteret flygtninge på [[Kolding Højere Almenskole]], [[Volkerts Fabrikker]], [[Alhambra]], [[Industriforeningen]], [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]], [[Kolding Højskolehjem]], [[Døtreskolen]], Nicolai Skole m.fl.
-Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf befandt cirka 3.500 sig i Kolding by. De øvrige flygtninge var indkvarteret i oplandet. Her kan der bl.a. nævnes Vejstrup By, [[Grænseborgen]] ved Hejls, Grønninghoved, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. I oktober 1945 havde Tvedlejr II flest flygtninge, nemlig 1.697.
+Ved krigens [[befrielsen|afslutning]] befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf befandt cirka 3.500 sig i Kolding by. De øvrige flygtninge var indkvarteret i oplandet. Her kan der bl.a. nævnes [[Vejstrup Sogn|Vejstrup By]], [[Grænseborgen]] ved [[Hejls Sogn|Hejls]], [[Grønninghoved]], [[Sdr. Bjert Sogn|Sdr. Bjert]] og [[Sdr. Stenderup Sogn|Sdr. Stenderup]]. I oktober 1945 havde Tvedlejr II flest flygtninge, nemlig 1.697.
 Udover tyske flygtninge var der også de såkaldt allierede flygtninge, der bl.a. kom fra Rusland, Polen, Ungarn, Letland og Litauen. Disse var indkvarteret i badmintonhallen på [[Østerbrogade]].
-Flygtningelejrene ved Tvedvej og Kløvervej hørte først under det civile luftværn, hvis leder var borgmester [[Valdemar Juhl]], mens den daglige administration blev foretaget af kaptajn Maahr. Derefter blev købmand Damgaard Petersen lejrleder. Sidenhen overførtes lejren til politimester Sten Clausen, og den daglige ledelse varetoges af kaptajn Foss som lejrchef.
+Flygtningelejrene ved Tvedvej og Kløvervej hørte først under det civile luftværn, hvis leder var borgmester [[Valdemar Juhl]], mens den daglige administration blev foretaget af kaptajn Maahr. Derefter blev købmand [[B. Damgaard-Petersen|Damgaard Petersen]] lejrleder. Sidenhen overførtes lejren til politimester Sten Clausen, den daglige ledelse og drift varetoges derefter af kaptajn Foss som lejrchef.
 ==Lejrlivet for flygtningene==

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 Livet i lejrene var ikke en dans på roser. For det første var beboerne mærket af livet på flugt og af krigen i Europa. For det andet blev flygtningene ikke alle steder mødt med åbne arme. Mange danskere nærede efter krigen et stort had til den tidligere besættelsesmagt og dens indbyggere. De fysiske forhold i lejrene var heller ikke optimale. Lejrene var bygget til raske og rørige soldater og ikke til kvinder, børn og ældre. Desuden var forplejningen reduceret til et niveau, som var forsvarligt, men nødtørftigt. Her skal man dog erindre, at samfundet efter krigen generelt var præget af rationeringer.
-Flere af de tyske flygtninge var svage og syge ved deres ankomst til Kolding, og ikke allerede overlevede. På [[Søndre Kirkegård]] i Kolding er der begravet 152 tyske flygtninge og 34 soldater. I december 1959 blev der rejst et mindemærke for dem - som det første sted i Danmark. I starten af 1950'erne var der snak om at etablere en fælleskirkegård i Kolding for 5.420 tyske soldater og flygtninge, der lå begravet forskellige steder i Vejle, Ribe og Ringkøbing Amter, men forslaget mødte for stor modstand i sidste ende.
+Flere af de tyske flygtninge var svage og syge ved deres ankomst til Kolding, og ikke alle overlevede. På [[Søndre Kirkegård]] i Kolding er der begravet 152 tyske flygtninge og 34 soldater. I december 1959 blev der rejst et mindemærke for dem - som det første sted i Danmark. I starten af 1950'erne var der snak om at etablere en fælleskirkegård i Kolding for 5.420 tyske soldater og flygtninge, der lå begravet forskellige steder i Vejle, Ribe og Ringkøbing Amter, men forslaget mødte for stor modstand i sidste ende.
 ==Hjemsendelse==

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 *Birgitte Dedenroth-Schou - De tyske flygtninge i Kolding 1945 – 1949, Koldingbogen 1982.
 *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
 *A98-677: Borgmesterarkivet, Tyske Flygtninge, Kolding Stadsarkiv.
 *Hejmdal - 12-4-1949