Torvegade - Versionshistorie

Billy med 6. sep 2025, 03:31

2025-09-06T03:31:03Z

Billy med 28. aug 2025, 11:01

2025-08-28T11:01:39Z

Billy med 14. aug 2025, 07:44

2025-08-14T07:44:25Z

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

2025-03-16T23:24:50Z

* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

Billy med 4. mar 2025, 10:40

2025-03-04T10:40:23Z

Henba med 14. maj 2019, 07:40

2019-05-14T07:40:26Z

Billy med 10. dec 2018, 20:47

2018-12-10T20:47:37Z

Billy med 10. dec 2018, 20:47

2018-12-10T20:47:28Z

Billy med 10. dec 2018, 20:47

2018-12-10T20:47:19Z

Billy med 2. mar 2018, 19:00

2018-03-02T19:00:24Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen.jpg|thumb|Torvegade i november [[1934]], vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]
-Torvegade er en gade Kolding, som hører til blandt byens ældste gader. Den findes indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs kort]] fra [[Kolding før 1799|1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhns]] Koldingbog.
+Torvegade er en gade Kolding.
 Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og [[Vestergade]], hvor senere [[Sct. Nicolai Kirke|Skt. Nicolai kirkes]] præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst [[Niels Jespersen]], og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig  til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I [[1840]] blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i [[1911]] flyttede præsteboligen til [[Hyrdestræde]].

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen.jpg|thumb|Torvegade i november [[1934]], vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]
-Torvegade er en gade Kolding, som hører til blandt byens ældste gader. Den findes indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhns]] Koldingbog.
+Torvegade er en gade Kolding, som hører til blandt byens ældste gader. Den findes indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs kort]] fra [[Kolding før 1799|1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhns]] Koldingbog.
 Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og [[Vestergade]], hvor senere [[Sct. Nicolai Kirke|Skt. Nicolai kirkes]] præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst [[Niels Jespersen]], og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig  til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I [[1840]] blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i [[1911]] flyttede præsteboligen til [[Hyrdestræde]].

←Ældre version		Versionen fra 14. aug 2025, 07:44
Linje 16:		Linje 16:
	*Martin Gubi, Jens Åge Petersen, Birgitte Dedenroth-Schou: Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998, 1998.		*Martin Gubi, Jens Åge Petersen, Birgitte Dedenroth-Schou: Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998, 1998.

−	[[Kategori: Gader og veje]]	+	[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ===Litteratur og kilder===
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *Jens Jørgen Fyhn: Efterretninger om Kjøbstaden Kolding 1848 med supplement 1858.
 *[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen.jpg|thumb|Torvegade i november 1934, vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]
+[[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen.jpg|thumb|Torvegade i november [[1934]], vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]
-Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhns]] Koldingbog.
+Torvegade er en gade Kolding, som hører til blandt byens ældste gader. Den findes indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhns]] Koldingbog.
-Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og Vestergade, hvor senere Skt. Nicolai kirkes præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst Niels Jespersen, og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig  til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I 1840 blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i 1911 flyttede præsteboligen til Hyrdestræde.
+Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og [[Vestergade]], hvor senere [[Sct. Nicolai Kirke|Skt. Nicolai kirkes]] præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst [[Niels Jespersen]], og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig  til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I [[1840]] blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i [[1911]] flyttede præsteboligen til [[Hyrdestræde]].
-I 1926 blev den gamle præstegård i [[Torvegade]] indrettet til brandstation, men pladsen blev efterhånden for trang, og i 1949 blev brandstationen på havnen taget i brug. Efterfølgende husede bygningen i mange år brugtvognsforretning for Motor Company og Automobilhuset.
+I [[1926]] blev den gamle præstegård i [[Torvegade]] indrettet til brandstation, men pladsen blev efterhånden for trang, og i [[1949]] blev brandstationen på [[Kolding Havn|havnen]] taget i brug. Efterfølgende husede bygningen i mange år brugtvognsforretning for Motor Company og [[Automobilhuset]].
-I 1930 blev det besluttet at nedrive posthuset i Vestergade på vestsiden af gaden, og i 1935 blev gadegennembruddet foretaget fra Katrinegade til Torvegade. Man kunne nu køre fra [[Banegårdspladsen]] til Ålykkegade. Byggeriet af Cityarkaden og Midtgården i slutningen af 1980erne medførte, at man ikke længere kunne køre i Torvegade.
+I [[1930]] blev det besluttet at nedrive posthuset i Vestergade på vestsiden af gaden, og i [[1935]] blev gadegennembruddet foretaget fra [[Katrinegade]] til Torvegade. Man kunne nu køre fra [[Banegårdspladsen]] til [[Ålykkegade]]. Byggeriet af [[Cityarkaden]] og [[Midtgården]] i slutningen af 1980erne medførte, at man ikke længere kunne køre i Torvegade.
@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 *Jens Jørgen Fyhn: Efterretninger om Kjøbstaden Kolding 1848 med supplement 1858.
-*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
+*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *Henrik Frandsen: Den gamle præstegård i Kolding, Jydske Tidende, 5. december, 1965.
 *Martin Gubi, Jens Åge Petersen, Birgitte Dedenroth-Schou: Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998, 1998.
 [[Kategori: Gader og veje]]

←Ældre version		Versionen fra 10. dec 2018, 20:47
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen\|thumb\|Torvegade i november 1934, vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]	+	[[Fil:B1535 - Torvegade - 1934 - Bøilesen.jpg\|thumb\|Torvegade i november 1934, vejen der går på langs er [[Bredgade]], fotograf Bøilesen.]]
	Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587\|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn\|Fyhns]] Koldingbog.		Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587\|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn\|Fyhns]] Koldingbog.

←Ældre version		Versionen fra 2. mar 2018, 19:00
Linje 1:		Linje 1:

−	Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587\|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til Fyhns Koldingbog.	+	Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587\|Braunius og Hogenbergs kort fra 1587]], men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirkegade, men på kort fra 1858 i supplementsbindet til [[Jens Jørgen Fyhn\|Fyhns]] Koldingbog.

	Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og Vestergade, hvor senere Skt. Nicolai kirkes præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst Niels Jespersen, og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I 1840 blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i 1911 flyttede præsteboligen til Hyrdestræde.		Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er [[Kalentegildet]], som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og Vestergade, hvor senere Skt. Nicolai kirkes præstegård lå. Kalentegildet var tilknyttet Skt. Nicolai kirke i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen. Den blev i 1549 overdraget af Christian 3. til Koldings første evangelisk-lutherske præst Niels Jespersen, og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund. I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig til beboelse. Derfor skænkede Frederik 2. midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I 1840 blev denne præstegård revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i 1911 flyttede præsteboligen til Hyrdestræde.

Torvegade - Versionshistorie

Billy med 6. sep 2025, 03:31

Billy med 28. aug 2025, 11:01

Billy med 14. aug 2025, 07:44

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

Billy med 4. mar 2025, 10:40

Henba med 14. maj 2019, 07:40

Billy med 10. dec 2018, 20:47

Billy med 10. dec 2018, 20:47

Billy med 10. dec 2018, 20:47

Billy med 2. mar 2018, 19:00

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk