Theodor Martin Sophus Quistgaard - Versionshistorie

Billy med 4. sep 2023, 11:12

2023-09-04T11:12:42Z

Billy med 26. feb 2020, 04:01

2020-02-26T04:01:29Z

Billy med 8. dec 2018, 18:50

2018-12-08T18:50:26Z

Henba med 7. sep 2015, 12:56

2015-09-07T12:56:31Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 11. okt 2013, 08:05

2013-10-11T08:05:09Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 09:12

2013-06-03T09:12:59Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Th. Quistgaard var borg...'

2013-03-25T12:30:15Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Th. Quistgaard var borg...'

Ny side

[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.

Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.

I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelse af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen oh banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.

[[Kategori: Borgmestre]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
+Theodor Martin Sophus Quistgaard (Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april [[1849]], og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
 Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].
-Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.
+Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.
-I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].
+I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].
 Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
+Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
-Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.
+Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.
 I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

←Ældre version		Versionen fra 7. sep 2015, 12:56
Linje 16:		Linje 16:
	*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958		*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958

−	[[Kategori: Borgmestre]]	+	[[Kategori: Borgmestre \|Quistgaard, Theodor Martin Sophus]]

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
 [[Kategori: Borgmestre]]