Theodor Martin Sophus Quistgaard - Versionshistorie

Billy med 30. sep. 2026, 03:34

2026-09-30T03:34:01Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 03:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding ~~Stadsarkiv~~, ~~Fotograf N~~. N.]]		[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850.{{uf}}]]
			Theodor Martin Sophus Quistgaard (Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var [[Borgmestre efter 1660\|borgmester]] og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup\|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april [[1849]], og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.

	~~Theodor Martin Sophus~~ Quistgaard ~~(Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i~~ [[~~Østergade~~]] ~~17, hvor også hans forgænger~~ [[~~Christen Estrup\|Chr. Estrup~~]] ~~havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor~~ og ~~politikontor~~ på ~~1. sal. De første år~~ af ~~hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i~~ og ~~ved Kolding 20. og 23. april~~ [[~~1849~~]], ~~og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper~~.		Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], som det lykkedes at etablere takket være private donationer.

	Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.		I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og [[Kolding Banegård\|banegården]] ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

	I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

	Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.		Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.
Linje 11:		Linje 10:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Quistgaard&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.		*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
	*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958		*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958

	[[Kategori: Borgmestre \|Quistgaard, Theodor Martin Sophus]]		[[Kategori: Borgmestre \|Quistgaard, Theodor Martin Sophus]]

Billy med 4. sep. 2023, 11:12

2023-09-04T11:12:42Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2023, 11:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup\|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.		Theodor Martin Sophus Quistgaard (Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup\|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april [[1849]], og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.

	Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.		Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.
Linje 7:		Linje 7:
	I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].		I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

	Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.		Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.

Billy med 26. feb. 2020, 04:01

2020-02-26T04:01:29Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2020, 04:01
Linje 5:		Linje 5:
	Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.		Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.

	I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].		I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

	Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.		Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.

Billy med 8. dec. 2018, 18:50

2018-12-08T18:50:26Z

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2018, 18:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg\|300px\|thumb\|right\|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.		Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup\|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.

	Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.		Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.

	I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].		I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

Henba med 7. sep. 2015, 12:56

2015-09-07T12:56:31Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2015, 12:56
Linje 16:		Linje 16:
	*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958		*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958

	[[Kategori: Borgmestre]]		[[Kategori: Borgmestre \|Quistgaard, Theodor Martin Sophus]]

Birgitte Dedenroth-Schou med 11. okt. 2013, 08:05

2013-10-11T08:05:09Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2013, 08:05
Linje 14:		Linje 14:
	*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.		*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
			*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958

	[[Kategori: Borgmestre]]		[[Kategori: Borgmestre]]

MartinMølgaard med 3. jun. 2013, 09:12

2013-06-03T09:12:59Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2013, 09:12
Linje 5:		Linje 5:
	Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.		Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.

	I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i ~~bebyggelse~~ af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen oh banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].		I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

	Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus~~. (Kolding Stadsarkiv)~~.		Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Th. Quistgaard var borg...'

2013-03-25T12:30:15Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Th. Quistgaard var borg...'

Ny side

[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.

Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.

I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelse af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen oh banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].

Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.

[[Kategori: Borgmestre]]