Skanderup Kirke - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2024-12-29T21:08:48Z

‎Litteratur og kilder

Billy: Kategori:Skanderup Sogn

2018-10-27T11:21:41Z

Kategori:Skanderup Sogn

Jkrause med 27. sep 2017, 12:50

2017-09-27T12:50:39Z

Jkrause med 27. sep 2017, 12:40

2017-09-27T12:40:44Z

Jkrause med 27. sep 2017, 11:47

2017-09-27T11:47:28Z

Jkrause med 26. sep 2017, 11:32

2017-09-26T11:32:57Z

Jkrause med 24. sep 2017, 09:37

2017-09-24T09:37:58Z

Jkrause med 24. sep 2017, 08:25

2017-09-24T08:25:49Z

Jkrause: Oprettede siden med 'Skanderup Kirke ligger i Skanderup Sogn, og er opført i 1200-tallet. Kirken er en statelig romansk kvaderstensbygning, vel fra omkring 1200, der er forlænget mod vest...'

2017-09-24T08:25:04Z

Oprettede siden med 'Skanderup Kirke ligger i Skanderup Sogn, og er opført i 1200-tallet. Kirken er en statelig romansk kvaderstensbygning, vel fra omkring 1200, der er forlænget mod vest...'

Ny side

Skanderup Kirke ligger i [[Skanderup Sogn]], og er opført i 1200-tallet.

Kirken er en statelig romansk kvaderstensbygning, vel fra omkring 1200, der er forlænget mod vest endnu i romansk tid. Hertil er i senmiddelalderen føjet et anseeligt tårn, ombygget og forsynet med spir i 1871. Et våbenhus i syd, nævnt første gang i 1642, blev revet ned i 1862 i forbindelse med flytningen af en romansk søjleportal til tårnets vestside. I 1934 opførtes en apsis ved korets østgavl.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont, mens senmiddelalderen repræsenteres af højaltertavlen fra omkring 1500, et omtrent samtidigt korbuekrucifiks og alterstager fra omkring 1525, støbt af Morten Jensen til et Skt. Nikolaj-alter. Den øvrige indretning er i det væsentlige fra renæssancetiden. Alterbordspanelet og resterne af en skriftestol bærer årstallet 1577 og skyldes ligesom nogle stolestadegavle
samme snedker. Prædikestolen, opsat i 1589 af [[Caspar Markdanner]], er et charmerende arbejde i ungrenæssancestil, mens højrenæssancen er slået igennem i de få år yngre stolegavle (vistnok fra 1596). 1600-tallet er repræsenteret ved et dåbsfad og tre relieffer med Jesu barndomshistorie, der ikke nødvendigvis har gammel tilknytning til kirken, nu indsat i nyere salmenummertavler. En ældre klokke blev omstøbt i 1736 af Caspar König og bekostet af generalinde Levetzow til Bygholm. Altersølvet, hvoraf kun kalken er bevaret, blev i 1714 skænket af kirkeejeren Theodosius Levetzow til Oksholm.

Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.

===Litteratur og kilder===
http://danmarkskirker.natmus.dk

[[Kategori:kirker]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *http://danmarkskirker.natmus.dk
+* Thomas Christensen - Skanderup Sogns Historie (1996)
 [[Kategori:kirker]]
 [[Kategori:Skanderup Sogn]]

←Ældre version		Versionen fra 27. okt 2018, 11:21
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori:kirker]]		[[Kategori:kirker]]
		+	[[Kategori:Skanderup Sogn]]

←Ældre version		Versionen fra 27. sep 2017, 12:50
Linje 10:		Linje 10:
	Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.		Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.

−	Kirken er beliggende på Kirkebyen 1, Skanderup.	+	Kirken er beliggende på Kirkebyen 1, Skanderup Kirkeby.

←Ældre version		Versionen fra 27. sep 2017, 12:40
Linje 9:		Linje 9:

	Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.		Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.
		+
		+	Kirken er beliggende på Kirkebyen 1, Skanderup.

←Ældre version		Versionen fra 26. sep 2017, 11:32
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Skanderup Kirke_B15020.jpg\|thumb\|right\|300px\|Skanderup Kirke omkring 1890-1920. Kolding Stadsarkiv, fotograf: ukendt.]]
		+
	Skanderup Kirke ligger i [[Skanderup Sogn]], og er opført i 1200-tallet.		Skanderup Kirke ligger i [[Skanderup Sogn]], og er opført i 1200-tallet.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont, mens senmiddelalderen repræsenteres af højaltertavlen fra omkring 1500, et omtrent samtidigt korbuekrucifiks og alterstager fra omkring 1525, støbt af Morten Jensen til et Skt. Nikolaj-alter. Den øvrige indretning er i det væsentlige fra renæssancetiden. Alterbordspanelet og resterne af en skriftestol bærer årstallet 1577 og skyldes ligesom nogle stolestadegavle
-samme snedker. Prædikestolen, opsat i 1589 af [[Caspar Markdanner]], er et charmerende arbejde i ungrenæssancestil, mens højrenæssancen er slået igennem i de få år yngre stolegavle (vistnok fra 1596). 1600-tallet er repræsenteret ved et dåbsfad og tre relieffer med Jesu barndomshistorie, der ikke nødvendigvis har gammel tilknytning til kirken, nu indsat i nyere salmenummertavler. En ældre klokke blev omstøbt i 1736 af Caspar König og bekostet af generalinde Levetzow til Bygholm. Altersølvet, hvoraf kun kalken er bevaret, blev i 1714 skænket af kirkeejeren Theodosius Levetzow til Oksholm.
+samme snedker. Prædikestolen, opsat i 1589 af [[Caspar Markdaner]], er et charmerende arbejde i ungrenæssancestil, mens højrenæssancen er slået igennem i de få år yngre stolegavle (vistnok fra 1596). 1600-tallet er repræsenteret ved et dåbsfad og tre relieffer med Jesu barndomshistorie, der ikke nødvendigvis har gammel tilknytning til kirken, nu indsat i nyere salmenummertavler. En ældre klokke blev omstøbt i 1736 af Caspar König og bekostet af generalinde Levetzow til Bygholm. Altersølvet, hvoraf kun kalken er bevaret, blev i 1714 skænket af kirkeejeren Theodosius Levetzow til Oksholm.
 Kirken var ifølge et brev fra 1397 viet til Skt. Nikolaj. Kronen skødede i 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgård og Estrup. Den overgik sammen med Estrup i 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han i 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte i 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den i 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den i 1773. Dennes enke ejede endnu kirken i 1804, men i 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1919.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Skanderup Kirke ligger i [[Skanderup Sogn]], og er opført i 1200-tallet.
-Kirken er en statelig romansk kvaderstensbygning, vel fra omkring 1200, der er forlænget mod vest endnu i romansk tid. Hertil er i senmiddelalderen føjet et anseeligt tårn, ombygget og forsynet med spir i 1871. Et våbenhus i syd, nævnt første gang i 1642, blev revet ned i 1862 i forbindelse med flytningen af en romansk søjleportal til tårnets vestside. I 1934 opførtes en apsis ved korets østgavl.
+Kirken er en statelig romansk kvaderstensbygning, der er forlænget mod vest. Hertil er i senmiddelalderen føjet et anseeligt tårn, ombygget og forsynet med spir i 1871. Et våbenhus i syd, nævnt første gang i 1642, blev revet ned i 1862 i forbindelse med flytningen af en romansk søjleportal til tårnets vestside. I 1934 opførtes en apsis ved korets østgavl.
 Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont, mens senmiddelalderen repræsenteres af højaltertavlen fra omkring 1500, et omtrent samtidigt korbuekrucifiks og alterstager fra omkring 1525, støbt af Morten Jensen til et Skt. Nikolaj-alter. Den øvrige indretning er i det væsentlige fra renæssancetiden. Alterbordspanelet og resterne af en skriftestol bærer årstallet 1577 og skyldes ligesom nogle stolestadegavle