Sct. Hedvigs Klinik - Versionshistorie

Billy med 4. sep. 2026, 15:27

2026-09-04T15:27:15Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2026, 15:27
Linje 9:		Linje 9:
	Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.		Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

	Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.		Under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976.		*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976.
	*E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.		*E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.
Linje 20:		Linje 19:
	[[Kategori: Sundhed og sygdom]]		[[Kategori: Sundhed og sygdom]]
	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
			[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]

Billy med 4. jul. 2025, 23:26

2025-07-04T23:26:28Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 23:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. [[1973]]. Domhuset til venstre og [[Domhusparken]] til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

Billy med 4. jul. 2025, 23:26

2025-07-04T23:26:00Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 23:26
Linje 5:		Linje 5:
	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.		Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.

	Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.		Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge [[Kaj H. Baagø\|Kaj Baagøe]], der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.

	Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.		Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

Billy med 20. feb. 2025, 00:00

2025-02-20T00:00:22Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2025, 00:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.		Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.
Linje 19:		Linje 19:

	[[Kategori: Sundhed og sygdom]]		[[Kategori: Sundhed og sygdom]]
			[[Kategori: Sundhedsvæsen]]

Jkrause med 20. aug. 2022, 09:28

2022-08-20T09:28:03Z

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2022, 09:28
Linje 2:		Linje 2:

	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.


	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.		Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.


	Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.		Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.


	Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.		Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.


	Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.		Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

MartinMølgaard med 3. jun. 2013, 10:06

2013-06-03T10:06:34Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2013, 10:06
Linje 4:		Linje 4:


	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 30. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.		Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.

MartinMølgaard med 8. apr. 2013, 08:55

2013-04-08T08:55:44Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2013, 08:55
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

MartinMølgaard med 4. apr. 2013, 13:17

2013-04-04T13:17:22Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2013, 13:17
Linje 11:		Linje 11:


	Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i Kolding Arrest, som tyskerne kontrollerede.		Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976. E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.		*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976.
			*E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.
	*Torsten Sørensen: Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, 2000.		*Torsten Sørensen: Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, 2000.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.7.

	[[Kategori: Sundhed og sygdom]]		[[Kategori: Sundhed og sygdom]]

MartinMølgaard med 3. apr. 2013, 08:06

2013-04-03T08:06:24Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2013, 08:06
Linje 1:		Linje 1:
	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der...'

2013-03-27T14:18:07Z

Oprettede siden med 'Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der...'

Ny side

Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 30. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.

Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.

Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i Kolding Arrest, som tyskerne kontrollerede.

===Litteratur og kilder===

*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976. E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.
*Torsten Sørensen: Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, 2000.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.7.

[[Kategori: Sundhed og sygdom]]