Sct. Hedvigs Klinik - Versionshistorie

Billy med 4. jul 2025, 23:26

2025-07-04T23:26:28Z

Billy med 4. jul 2025, 23:26

2025-07-04T23:26:00Z

Billy med 20. feb 2025, 00:00

2025-02-20T00:00:22Z

Jkrause med 20. aug 2022, 09:28

2022-08-20T09:28:03Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 10:06

2013-06-03T10:06:34Z

MartinMølgaard med 8. apr 2013, 08:55

2013-04-08T08:55:44Z

MartinMølgaard med 4. apr 2013, 13:17

2013-04-04T13:17:22Z

MartinMølgaard med 3. apr 2013, 08:06

2013-04-03T08:06:24Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der...'

2013-03-27T14:18:07Z

Oprettede siden med 'Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der...'

Ny side

Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 30. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.

Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.

Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i Kolding Arrest, som tyskerne kontrollerede.

===Litteratur og kilder===

*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976. E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.
*Torsten Sørensen: Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, 2000.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.7.

[[Kategori: Sundhed og sygdom]]

←Ældre version		Versionen fra 4. jul 2025, 23:26
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. [[1973]]. Domhuset til venstre og [[Domhusparken]] til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.
-Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.
+Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge [[Kaj H. Baagø|Kaj Baagøe]], der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.
 Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg|300px|thumb|right|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
+Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i [[1921]] grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
 Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 [[Kategori: Sundhed og sygdom]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
 Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.
 Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.
 Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.
 Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.
 ===Litteratur og kilder===

←Ældre version		Versionen fra 3. jun 2013, 10:06
Linje 4:		Linje 4:


−	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 30. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.	+	Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af [[Kolding Domhus]], og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, ”Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene”.

←Ældre version		Versionen fra 8. apr 2013, 08:55
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Sct. Hedvigs Klinik_B70177.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sct. Hedvigs Hospital, 12.3. 1973. Domhuset til venstre og Domhusparken til højre. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.		Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
-Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i Kolding Arrest, som tyskerne kontrollerede.
+Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i [[Kolding Arrest]], som tyskerne kontrollerede.
 ===Litteratur og kilder===
-*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976. E. Frandsen: Øjenlæge i Kolding i 34 år, Koldingbogen 1993.
+*Gudrun Hechmann: Sct. Hedvigssøstrene var gode værtsfolk, Koldingbogen 1976.
 *Torsten Sørensen: Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, 2000.
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.7.
 [[Kategori: Sundhed og sygdom]]

←Ældre version		Versionen fra 3. apr 2013, 08:06
Linje 1:		Linje 1:
−	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.	+	Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på [[Sct. Michaels Skole]] fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.