Sankt Nicolai Kirkesogn - Versionshistorie

Billy med 4. nov 2025, 23:36

2025-11-04T23:36:59Z

Jkrause med 24. sep 2017, 09:54

2017-09-24T09:54:07Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:40

2017-09-22T11:40:38Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:40

2017-09-22T11:40:16Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:37

2017-09-22T11:37:36Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:37

2017-09-22T11:37:23Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:33

2017-09-22T11:33:54Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:33

2017-09-22T11:33:26Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:33

2017-09-22T11:33:09Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:32

2017-09-22T11:32:20Z

←Ældre version		Versionen fra 4. nov 2025, 23:36
Linje 24:		Linje 24:

	[[Kategori: Sogne]]		[[Kategori: Sogne]]
		+	[[Kategori: Sct. Nicolai Sogn]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Sankt Nicolai Kirkesogn1.jpg|300px|thumb|right|Sankt Nicolai Kirkesogns udstrækning. Kolding Stadsarkiv]]
-I Sankt Nicolai Kirkesogn ligger [[Sct. Nicolai Kirke]], der stammer fra slutningen af 1200-tallet.
+I Sankt Nicolai Kirkesogn ligger [[Sct. Nicolai Kirke]], der er opført omkring 1250.
 Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] blev udskilt af sognet i 1979.
-I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930 blev [[Kolding Købstads Landsogn]] lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760'erne hørte dette område formentlig under [[Koldinghus]], men efter salget af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
+I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930, blev [[Kolding Købstads Landsogn]] lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760'erne hørte dette område formentlig under [[Koldinghus]], men efter salget af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
 Inspiration til brugen af Sankt Nicolai i det nye sognenavn kom fra kirkens middelalderlige skytshelgen, som havde betydning før reformationen i 1536. Navnet Nicolai er en afledning af Nikolaus, som er det oprindelige navn. Han var i 300-tallet biskop i Myra i Lilleasien i den østlige (byzantinske) del af romerriget. I 500-tallet blev biskop Nikolaus grav et søgt valfartssted for kristne troende, og han blev helgenkåret. I 800-tallet blev han som helgen indført i det romersk-katolske Vesteuropa. En helgen er en person, som efter sin død regnes for at være særligt hellig. Han eller hun formodes at være kommet direkte i himmelen og have fået del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder i katolske og ortodokse kirker, men helgener tilbedes ikke i protestantiske kirker.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] blev udskilt af sognet i 1979.
-I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930 blev Kolding Landsogn lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760'erne hørte dette område formentlig under [[Koldinghus]], men efter salget af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
+I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930 blev [[Kolding Købstads Landsogn]] lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760'erne hørte dette område formentlig under [[Koldinghus]], men efter salget af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
 Inspiration til brugen af Sankt Nicolai i det nye sognenavn kom fra kirkens middelalderlige skytshelgen, som havde betydning før reformationen i 1536. Navnet Nicolai er en afledning af Nikolaus, som er det oprindelige navn. Han var i 300-tallet biskop i Myra i Lilleasien i den østlige (byzantinske) del af romerriget. I 500-tallet blev biskop Nikolaus grav et søgt valfartssted for kristne troende, og han blev helgenkåret. I 800-tallet blev han som helgen indført i det romersk-katolske Vesteuropa. En helgen er en person, som efter sin død regnes for at være særligt hellig. Han eller hun formodes at være kommet direkte i himmelen og have fået del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder i katolske og ortodokse kirker, men helgener tilbedes ikke i protestantiske kirker.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] blev udskilt af sognet i 1979.
 I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930 blev Kolding Landsogn lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760'erne hørte dette område formentlig under [[Koldinghus]], men efter salget af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
 Inspiration til brugen af Sankt Nicolai i det nye sognenavn kom fra kirkens middelalderlige skytshelgen, som havde betydning før reformationen i 1536. Navnet Nicolai er en afledning af Nikolaus, som er det oprindelige navn. Han var i 300-tallet biskop i Myra i Lilleasien i den østlige (byzantinske) del af romerriget. I 500-tallet blev biskop Nikolaus grav et søgt valfartssted for kristne troende, og han blev helgenkåret. I 800-tallet blev han som helgen indført i det romersk-katolske Vesteuropa. En helgen er en person, som efter sin død regnes for at være særligt hellig. Han eller hun formodes at være kommet direkte i himmelen og have fået del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder i katolske og ortodokse kirker, men helgener tilbedes ikke i protestantiske kirker.
 Allerede i 500-tallet blev den første kirke viet til Sankt Nikolaus. Det skete i Konstantinopel, nu Istanbul. Sidenhen er over 2000 kirker blevet indviet til ham og bærer hans navn. I Danmark er 19 kirker opkaldt efter Sankt Nikolaus.

←Ældre version		Versionen fra 22. sep 2017, 11:37
Linje 5:		Linje 5:
	Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.		Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.

−	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] ~~er senere~~ udskilt af sognet.	+	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] blev udskilt af sognet i 1979.

←Ældre version		Versionen fra 22. sep 2017, 11:33
Linje 5:		Linje 5:
	Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.		Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.

−	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. Simon Peters ~~Sogn~~ er senere udskilt af sognet.	+	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed [[Kolding Kirkesogn]]. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. [[Simon Peters Kirkesogn]] er senere udskilt af sognet.

←Ældre version		Versionen fra 22. sep 2017, 11:32
Linje 5:		Linje 5:
	Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.		Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.

−	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed Kolding Sogn. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[~~Kristkirke~~]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. Simon Peters Sogn er senere udskilt af sognet.	+	Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed Kolding Sogn. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor [[Kristkirkens Kirkesogn]] blev oprettet til den nybyggede [[Kristkirken]]. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. Simon Peters Sogn er senere udskilt af sognet.