Saftstationen - Versionshistorie

Billy med 23. apr 2025, 20:57

2025-04-23T20:57:36Z

Billy med 23. apr 2025, 20:57

2025-04-23T20:57:03Z

Jkrause med 1. feb 2025, 10:13

2025-02-01T10:13:15Z

Jkrause med 1. feb 2025, 08:42

2025-02-01T08:42:05Z

Jkrause med 3. dec 2023, 19:59

2023-12-03T19:59:52Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 09:49

2013-06-03T09:49:36Z

MartinMølgaard med 10. apr 2013, 07:37

2013-04-10T07:37:14Z

MartinMølgaard med 10. apr 2013, 07:35

2013-04-10T07:35:08Z

MartinMølgaard med 10. apr 2013, 07:34

2013-04-10T07:34:29Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd de...'

2013-03-27T13:39:41Z

Oprettede siden med 'Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd de...'

Ny side

Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.

Dyrkningen af sukkerroer i Danmark tog begyndte i 1880erne, og bestyrelsen for Kolding Herreds Landbrugsforening besluttede i 1881 at nedsætte et udvalg til oprettelse af en lokal sukkerfabrik. Den gode jord på egnen var velegnet til dyrkning af sukkerroer. Der blev skabt kontakt til De Danske Sukkerfabrikker, som etablerede Saftstationen i 1899. Mellem 1899 og 1971 blev affaldet fra sukkerroerne udlagt i området ved Saftstationens, der omfattede 1740 ha. Skyllevandet fra rensningen af roerne blev ledt ud nord og øst for saftstationen, og snavset fra roerne medgik til opfyldning af fjorden.

Roedyrkningen var arbejdskrævende, fordi roeplanterne skulle udtyndes, og der skulle luges omkring dem. Den årlige roekampagne startede normalt sidst i september og sluttede i begyndelsen af december. I roesæsonen i efterårsmånederne var der også meget transport forbundet med leverance af roerne til Saftstationen. Det skete fra 1911- 1948, da Sydbanerne eksisterede, oftest med tog og fra ca. 1930 i stigende grad med traktor og vogn eller med lastbil. De lange rækker af ventende vogne var et specielt islæt i bybilledet.

Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*H.C. Ervald: Saftstationen i Kolding, Koldingbogen 1991.
*Birgitte Dedenroth-Schou (red.): Kolding Havn 1843-1993.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.62.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Saftstationen_B29509-63.jpg|400px|thumb|right|Roerne ankommer til saftstationen, ca. 1955-1956. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.
+Saftstationen i Kolding blev etableret i [[1899]] og bestod til 1970. Den lå ved [[Østerbrogade]] lige syd for [[Kolding Å|åen]] og tæt på [[Kolding Havn]]. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.
 Dyrkningen af sukkerroer i Danmark begyndte i 1880erne, og bestyrelsen for Kolding Herreds Landbrugsforening besluttede i 1881 at nedsætte et udvalg til oprettelse af en lokal sukkerfabrik. Den gode jord på egnen var velegnet til dyrkning af sukkerroer. Der blev skabt kontakt til De Danske Sukkerfabrikker, som etablerede Saftstationen i 1899. Mellem 1899 og 1971 blev affaldet fra sukkerroerne udlagt i området ved Saftstationen, der omfattede 1740 ha. Skyllevandet fra rensningen af roerne blev ledt ud nord og øst for saftstationen, og snavset fra roerne medgik til opfyldning af fjorden.

←Ældre version		Versionen fra 1. feb 2025, 10:13
Linje 8:		Linje 8:

	Som led i udviklingen, blev der på Kolding Havns sydside opført en stor tank som kunne rumme 550 m3. saft, hvilket betød at lasttiden kunne nedsættes med ca. en time. DFDS, der stod for søtransporten, rationaliserede løbende. Det betød at fra at have fragtet saften i flere mindre skibe, fik DFDS i 1961 bygget et nyt og større motorskib med navnet M/S BETA med fem store tanke og en samlet kapacitet på i alt 425 m3. BETA kunne sejle tre dobbeltture pr. døgn og dermed klare hele safttransporten alene.		Som led i udviklingen, blev der på Kolding Havns sydside opført en stor tank som kunne rumme 550 m3. saft, hvilket betød at lasttiden kunne nedsættes med ca. en time. DFDS, der stod for søtransporten, rationaliserede løbende. Det betød at fra at have fragtet saften i flere mindre skibe, fik DFDS i 1961 bygget et nyt og større motorskib med navnet M/S BETA med fem store tanke og en samlet kapacitet på i alt 425 m3. BETA kunne sejle tre dobbeltture pr. døgn og dermed klare hele safttransporten alene.
		+
		+	Sukkereventyret sluttede i 1970, hvor den sidste roekampagne blev afviklet på Kolding saftstation. Her overførte BETA 164 laster fra Kolding Havn til Assens.

	Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet.		Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet.

←Ældre version		Versionen fra 3. jun 2013, 09:49
Linje 4:		Linje 4:


−	Dyrkningen af sukkerroer i Danmark ~~tog~~ begyndte i 1880erne, og bestyrelsen for Kolding Herreds Landbrugsforening besluttede i 1881 at nedsætte et udvalg til oprettelse af en lokal sukkerfabrik. Den gode jord på egnen var velegnet til dyrkning af sukkerroer. Der blev skabt kontakt til De Danske Sukkerfabrikker, som etablerede Saftstationen i 1899. Mellem 1899 og 1971 blev affaldet fra sukkerroerne udlagt i området ved ~~Saftstationens~~, der omfattede 1740 ha. Skyllevandet fra rensningen af roerne blev ledt ud nord og øst for saftstationen, og snavset fra roerne medgik til opfyldning af fjorden.	+	Dyrkningen af sukkerroer i Danmark begyndte i 1880erne, og bestyrelsen for Kolding Herreds Landbrugsforening besluttede i 1881 at nedsætte et udvalg til oprettelse af en lokal sukkerfabrik. Den gode jord på egnen var velegnet til dyrkning af sukkerroer. Der blev skabt kontakt til De Danske Sukkerfabrikker, som etablerede Saftstationen i 1899. Mellem 1899 og 1971 blev affaldet fra sukkerroerne udlagt i området ved Saftstationen, der omfattede 1740 ha. Skyllevandet fra rensningen af roerne blev ledt ud nord og øst for saftstationen, og snavset fra roerne medgik til opfyldning af fjorden.


Linje 10:		Linje 10:


−	Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet~~. (Kolding Stadsarkiv)~~.	+	Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet.

←Ældre version		Versionen fra 10. apr 2013, 07:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Saftstationen_B29509-63.jpg\|400px\|thumb\|right\|Roerne ankommer til saftstationen, ca. 1955-1956. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Saftstationen_B29509-63.jpg\|400px\|thumb\|right\|Roerne ankommer til saftstationen, ca. 1955-1956. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
−	~~[[Fil:~~

	Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.		Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.

←Ældre version		Versionen fra 10. apr 2013, 07:34
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Saftstationen_B29509-63.jpg\|400px\|thumb\|right\|Roerne ankommer til saftstationen, ca. 1955-1956. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+	[[Fil:
		+
	Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.		Saftstationen i Kolding blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Den lå ved Østerbrogade lige syd for åen og tæt på Kolding Havn. Hertil leverede omegnens landmænd deres sukkerroer. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *H.C. Ervald: Saftstationen i Kolding, Koldingbogen 1991.
 *Birgitte Dedenroth-Schou (red.): Kolding Havn 1843-1993 (1993).

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Roedyrkningen var arbejdskrævende, fordi roeplanterne skulle udtyndes, og der skulle luges omkring dem. Den årlige roekampagne startede normalt sidst i september og sluttede i begyndelsen af december. I roesæsonen i efterårsmånederne var der også meget transport forbundet med leverance af roerne til Saftstationen. Det skete fra 1911- 1948, da Sydbanerne eksisterede, oftest med tog og fra ca. 1930 i stigende grad med traktor og vogn eller med lastbil. De lange rækker af ventende vogne var et specielt islæt i bybilledet.
 Produktionsbygningen lå ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Alle bygninger er fjernet i forbindelse med vejomlægningerne og nybyggeriet Design City og Syddansk Universitet.
 ===Litteratur og kilder===
 *H.C. Ervald: Saftstationen i Kolding, Koldingbogen 1991.
-*Birgitte Dedenroth-Schou (red.): Kolding Havn 1843-1993.
+*Birgitte Dedenroth-Schou (red.): Kolding Havn 1843-1993 (1993).
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.62.
 [[Kategori: Håndværk og industri]]