Søbadeanstalten ved Rebæk - Versionshistorie

Billy med 6. dec 2025, 01:50

2025-12-06T01:50:10Z

Billy med 14. aug 2025, 06:25

2025-08-14T06:25:01Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:38

2025-07-06T16:38:44Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:35

2025-07-06T16:35:03Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:34

2025-07-06T16:34:43Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:31

2025-07-06T16:31:31Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:14

2025-07-06T16:14:36Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:12

2025-07-06T16:12:03Z

Jkrause med 6. jul 2025, 16:09

2025-07-06T16:09:05Z

Jkrause med 6. jul 2025, 15:40

2025-07-06T15:40:16Z

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2025, 01:50
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]		[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]
		+	[[Kategori: Ejendomme i Dalby Sogn]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Søbadeanstalten kunne dog kun bruges i sommerhalvåret, så i 1930'erne opstod ønsket om en svømmehal, så svømning kunne dyrkes hele året. Der skulle dog gå mange år før ønsket blev opfyldt. Søbadeanstalten var i brug frem til 1954, hvorefter den blev erstattet af et friluftsbad i [[Hospitalsgade]]. I 1971 blev der i tilknytning til friluftsbadet bygget en svømmehal og i 1994 indviedes [[Slotssøbadet]].
 ===Kilder og litteratur===
 *Kolding Folkeblad - 5-7-1920
 *Kolding Social-Demokrat - 24-11-1916, 6-3-1920 og 5-7-1920.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I begyndelsen blev den kommunale søbadeanstalt anset for at være en af provinsens bedst indrettede. Søbadeanstalten var i 1920'erne og 1930'erne særdeles populær, og den blev ivrigt brugt af både almindelige borgere og af aktive sportsudøvere. [[Kolding Svømmeklub|Kolding Svømme-klub]], der blev stiftet i [[1922]], benyttede f.eks. i stor stil søbadeanstalten. Gennem 1920'erne hjembragte klubben mere end 100 pokaler til Kolding.
-Søbadeanstalten kunne dog kun bruges i sommerhalvåret. I 1930erne opstod ønsket om en svømmehal, så svømning kunne dyrkes hele året. Søbadeanstalten var i brug frem til 1954, hvorefter den blev erstattet af et friluftsbad i [[Hospitalsgade]]. I 1971 blev der i tilknytning til friluftsbadet bygget en svømmehal og i 1994 indviedes [[Slotssøbadet]].
+Søbadeanstalten kunne dog kun bruges i sommerhalvåret, så i 1930'erne opstod ønsket om en svømmehal, så svømning kunne dyrkes hele året. Der skulle dog gå mange år før ønsket blev opfyldt. Søbadeanstalten var i brug frem til 1954, hvorefter den blev erstattet af et friluftsbad i [[Hospitalsgade]]. I 1971 blev der i tilknytning til friluftsbadet bygget en svømmehal og i 1994 indviedes [[Slotssøbadet]].
 [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget.
-I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Initiativet kom især fra uddeler [[J. P. Jensen]] som også sad i Havneudvalget. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der blev afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag). Badeanstalten var tegnet af assistent på stadsingeniørens kontor, hr. Buhl. Den bestod af en dame- og en herreafdeling samt en kiosk. Der var ansat en mandlig og en kvindelig bademester samt en kioskbestyrer. Der var gratis badning for børn i tidsrummet kl. 10-12 og 13-15.
+I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Initiativet kom især fra uddeler [[I. P. Jensen]] som også sad i Havneudvalget. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der blev afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag). Badeanstalten var tegnet af assistent på stadsingeniørens kontor, hr. Buhl. Den bestod af en dame- og en herreafdeling samt en kiosk. Der var ansat en mandlig og en kvindelig bademester samt en kioskbestyrer. Der var gratis badning for børn i tidsrummet kl. 10-12 og 13-15.
 Der var adgang til badeanstalten fra landsiden, men der sejlede også en motorfærge fra Kolding Havn.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Den 8. juli [[1920]] indviedes den kommunale søbadeanstalt ved [[Tved]] / [[Rebæk]] ud til [[Kolding Fjord]].
-Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget. I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der var afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag).
+Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget.
-Badeanstalten var tegnet af assistent på stadsingeniørens kontor, hr. Buhl. Badeanstalten bestod af en dame- og en herreafdeling samt en kiosk. Der var ansat en mandlig og en kvindelig bademester. Der var gratis badning for børn i tidsrummet kl. 10-12 og 13-15. Der var adgang til badeanstalten fra landsiden, men i starten sejlede der også en motorfærge fra Kolding Havn.
+I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Initiativet kom især fra uddeler [[J. P. Jensen]] som også sad i Havneudvalget. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der blev afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag). Badeanstalten var tegnet af assistent på stadsingeniørens kontor, hr. Buhl. Den bestod af en dame- og en herreafdeling samt en kiosk. Der var ansat en mandlig og en kvindelig bademester samt en kioskbestyrer. Der var gratis badning for børn i tidsrummet kl. 10-12 og 13-15.
 I begyndelsen blev den kommunale søbadeanstalt anset for at være en af provinsens bedst indrettede. Søbadeanstalten var i 1920'erne og 1930'erne særdeles populær, og den blev ivrigt brugt af både almindelige borgere og af aktive sportsudøvere. [[Kolding Svømmeklub|Kolding Svømme-klub]], der blev stiftet i [[1922]], benyttede f.eks. i stor stil søbadeanstalten. Gennem 1920'erne hjembragte klubben mere end 100 pokaler til Kolding.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget. Efter 1. Verdenskrig kunne byrådet endelig nå til enighed. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her.
 I begyndelsen blev den kommunale søbadeanstalt anset for at være en af provinsens bedst indrettede. Søbadeanstalten var i 1920'erne og 1930'erne særdeles populær, og den blev ivrigt brugt af både almindelige borgere og af aktive sportsudøvere. [[Kolding Svømmeklub|Kolding Svømme-klub]], der blev stiftet i [[1922]], benyttede f.eks. i stor stil søbadeanstalten. Gennem 1920'erne hjembragte klubben mere end 100 pokaler til Kolding.
@@ Linje 11: / Linje 13: @@
 ===Kilder og litteratur===
 *Kolding Folkeblad - 5-7-1920
-*Kolding Social-Demokrat - 24-11-1916.
+*Kolding Social-Demokrat - 24-11-1916 og 5-7-1920.