Parkkommandoen - Versionshistorie

Billy med 26. jan. 2026, 19:49

2026-01-26T19:49:56Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 19:49
Linje 1:		Linje 1:
	Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2. Fem store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes i 1943 på nordhavnen. De såkaldte "Belgierhaller" skulle tilknyttes skibsværftet samt fungere som militærlager for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.		Parkkompagniet var en enhed i Kolding under [[Dagligliv under besættelsen\|2. verdenskrig]], der spillede en central rolle i afviklingen og registreringen af tysk materiel og beslaglagte danske køretøjer i perioden efter befrielsen i maj [[1945]].

			Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af [[Kolding Havn\|Kolding nordhavn]]. I [[1942]] begyndte byggeriet af et skibsværft, og i [[1943]] indhegnedes et område på 46.000 m2. Fem store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes i 1943 på nordhavnen. De såkaldte "Belgierhaller" skulle tilknyttes skibsværftet samt fungere som militærlager for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

	Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III, med oberst Kristen Kjeldsen i spidsen, havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i Belgierhallerne på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.		Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III, med oberst Kristen Kjeldsen i spidsen, havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i Belgierhallerne på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.

	Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landets jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.		Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landets jernbaner. Allerede kort efter [[befrielsen]] den 15. maj [[1945]] blev der udtaget våben og tegn til [[Museet på Koldinghus]]. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.

	I april 1946 var Parkkommandoen i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr.		I april [[1946]] var Parkkommandoen i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr.

	Kolding Byråd havde håbet at kunne købe Belgierhallerne på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.		Kolding Byråd havde håbet at kunne købe Belgierhallerne på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober [[1948]].

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			*Leo Frederiksen: Afviklingsudvalget og Parkkompagniet i Kolding, Koldingbogen 1982

	*Leo Frederiksen: Afviklingsudvalget og Parkkompagniet i Kolding~~, Koldingbogen 1982.~~		{{Kolding under besættelsen}}

	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]
			[[Kategori: Besættelsen]]

Jkrause med 8. maj 2023, 08:36

2023-05-08T08:36:11Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2023, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. Fem store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes i 1943 på nordhavnen. De såkaldte "Belgierhaller" skulle tilknyttes skibsværftet samt fungere som militærlager for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.		Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2. Fem store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes i 1943 på nordhavnen. De såkaldte "Belgierhaller" skulle tilknyttes skibsværftet samt fungere som militærlager for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

	Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i Belgierhallerne på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.		Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III, med oberst Kristen Kjeldsen i spidsen, havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i Belgierhallerne på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.

	Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landets jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.		Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landets jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.

Jkrause med 8. maj 2023, 08:34

2023-05-08T08:34:11Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2023, 08:34
Linje 1:		Linje 1:
	Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes~~, og her etableredes et~~ militærlager ~~bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj~~ for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.		Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. Fem store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes i 1943 på nordhavnen. De såkaldte "Belgierhaller" skulle tilknyttes skibsværftet samt fungere som militærlager for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

	Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i "Belgierhallerne" på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.		Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i Belgierhallerne på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.

	Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af ~~landet~~ jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.		Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landets jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.

	I april 1946 var Parkkommandoen i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr.		I april 1946 var Parkkommandoen i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr.

Jkrause med 8. maj 2023, 08:30

2023-05-08T08:30:14Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2023, 08:30
Linje 1:		Linje 1:
	Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.		Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

	Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. ~~Allerede 15. maj 1945~~ blev ~~der udtaget våben~~ og ~~tegn~~ til ~~Museet~~ på ~~Koldinghus~~. Der oprettedes ~~derefter~~ et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og ~~efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk~~ fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter.		Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere og mere materiel til Kolding Havn, hvor Parkkommando III havde ansvaret. Her blev krigsmateriellet opbevaret i "Belgierhallerne" på nordhavnen, mens køretøjer blev placeret på sydhavnen. Der oprettedes et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang.

	~~Kolding Byråd havde håbet at kunne købe~~ de ~~belgiske haller på havnen~~, ~~men~~ fik ~~ikke lov pga~~. ~~den herskende valutamangel~~. De blev ~~derfor afmonteret~~ og sendt ~~tilbage~~ til ~~Belgien~~ i ~~oktober 1948 (Kolding Stadsarkiv)~~.		Efter ordre blev alt regulært krigsmateriel af særlig vigtig og brugbar art fjernet og videregivet til de rette organer i hær, flåde og værn. Også redningskorpsene fik noget. Mange af de tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis solgt og ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne. Almindelige køretøjer og både blev bl.a. solgt til privatfolk. Eksklusivt radar, indflyvningsmateriel til flyvepladser m.m. blev sendt til England eller destrueret af Royal Air Force. Telefoner og radiomateriel blev på englændernes foranledning sendt retur til Tyskland, hvor det skulle indgå i genopbygningen af landet jernbaner. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Sidenhen ankom Tøjhusmuseet i København ligeledes for at udvælge våben til samlingen. De resterende våben blev destrueret. Derudover blev der afholdt auktioner med salg af diverse reservedele, værktøj og jern. Kontormøbler og bohave blev solgt til institutioner og organisationer.

			I april 1946 var Parkkommandoen i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr.

			Kolding Byråd havde håbet at kunne købe Belgierhallerne på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Birgitte Dedenroth-Schou med 18. jul. 2013, 11:14

2013-07-18T11:14:27Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2013, 11:14
Linje 1:		Linje 1:
	Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her ~~etablerede~~ et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.		Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

	Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter.		Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter.

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og....'

2013-03-25T10:50:28Z

Oprettede siden med 'Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og....'

Ny side

Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etablerede et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter.

Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948 (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*Leo Frederiksen: Afviklingsudvalget og Parkkompagniet i Kolding, Koldingbogen 1982.

[[Kategori: Militær]]