P. Eliassen - Versionshistorie

Jkrause med 2. jul 2025, 05:11

2025-07-02T05:11:13Z

Jkrause med 2. jul 2025, 05:06

2025-07-02T05:06:27Z

Jkrause med 2. jul 2025, 05:01

2025-07-02T05:01:30Z

Billy med 14. apr 2025, 17:23

2025-04-14T17:23:20Z

Billy med 23. jul 2024, 01:15

2024-07-23T01:15:41Z

Billy med 3. feb 2018, 18:17

2018-02-03T18:17:34Z

Henba med 7. sep 2015, 12:27

2015-09-07T12:27:27Z

MartinMølgaard med 27. mar 2013, 11:45

2013-03-27T11:45:16Z

MartinMølgaard med 20. feb 2013, 13:41

2013-02-20T13:41:10Z

MartinMølgaard med 7. feb 2013, 10:56

2013-02-07T10:56:49Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person uden billede|P. Eliassen|24. juli 1874|8. maj 1928|-|Historiker og journalist|}}
-Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.
+Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var i 1889-1990 og igen i 1893-1994 elev på Askov Højskole. I årene 1892-1996 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.
-P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen i 1920 var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Bestyrelsesmedlem for [[Museet på Koldinghus]] og for [[Kolding Bibliotek]], som begge fik glæde af hans store arbejdsevne.
+P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-1975 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt i 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen i 1920 var han 1922-1923 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Han var bestyrelsesmedlem for [[Museet på Koldinghus]] og for [[Kolding Bibliotek]], som begge fik glæde af hans store arbejdsevne.
 I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Efter 1. Verdenskrig var P. Eliassen én af de store fortalere for, at et nyt landsarkiv skulle placeres i Kolding. Sådan et arkiv, der både skulle dække hele Sønderjylland samt Ribe og Vejle Amter, skulle ifølge Eliassen placeres på Koldinghus, når slotsruinen var blevet genopbygget. Argumentet var bl.a. at landsarkiverne i Viborg og Odense var overfyldte, ligesom de lå for langt væk. I sidste ende endte det dog med, at et landsarkiv for Sønderjylland blev placeret i Aabenraa (opført i 1933).
-P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.(Kolding Stadsarkiv)
+P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.
 == Bibliografi ==

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
-Efter 1. Verdenskrig var P. Eliassen én af de store fortalere for, at et kommende sønderjysk landsarkiv skulle placeres i Kolding. Sådan et arkiv skulle, ifølge Eliassen, i så fald placeres på Koldinghus, når slotsruinen var blevet genopbygget. I sidste ende endte det dog med, at landsarkivet i 1931 blev placeret i Aabenraa.
+Efter 1. Verdenskrig var P. Eliassen én af de store fortalere for, at et nyt landsarkiv skulle placeres i Kolding. Sådan et arkiv, der både skulle dække hele Sønderjylland samt Ribe og Vejle Amter, skulle ifølge Eliassen placeres på Koldinghus, når slotsruinen var blevet genopbygget. Argumentet var bl.a. at landsarkiverne i Viborg og Odense var overfyldte, ligesom de lå for langt væk. I sidste ende endte det dog med, at et landsarkiv for Sønderjylland blev placeret i Aabenraa (opført i 1933).
 P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.(Kolding Stadsarkiv)

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
 P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.(Kolding Stadsarkiv)
@@ Linje 23: / Linje 25: @@
 *Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 99.4., A7010.
 [[Kategori: Forfattere |Eliassen, Peder]]
 [[Kategori: Journalister og fotografer |Eliassen, Peder]]

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 ==Litteratur og kilder==
+* [https://arkiv.dk/vis/2217433 Arkivalier fra Peder Marius Elias Eliassen] (link åbner ny fane) hos Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I. O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928.
 *Peter Eliassen om farfaren i Koldinghus (1. del af genudgivelsen af 1908/10-værket)(1974).

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.
-P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Både bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]] og bestyrelsen for [[Kolding Bibliotek]] fik glæde af hans store arbejdsevne.
+P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen i 1920 var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Bestyrelsesmedlem for [[Museet på Koldinghus]] og for [[Kolding Bibliotek]], som begge fik glæde af hans store arbejdsevne.
 I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.(Kolding Stadsarkiv)
-===Litteratur og kilder===
+== Bibliografi ==
 *Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I. O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928.

←Ældre version		Versionen fra 3. feb 2018, 18:17
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{person uden billede\|P. Eliassen\|24. juli 1874\|8. maj 1928\|-\|Historiker og journalist\|}}
	Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.		Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved gadenavnereformen i 1937 opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham.(Kolding Stadsarkiv)
-''Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I.O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928. Peter Eliassen om farfaren i Koldinghus (1. del af genudgivelsen af 1908/10-værket)(1974). August F. Schmidt: Sydøstjyllands historikere,1950. Otto Wang: Redaktør P. Eliassen i hans: Kolding anno 1900, 1941. Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 99.4., A7010.''
+===Litteratur og kilder===
 [[Kategori: Forfattere]]
 [[Kategori: Journalister og fotografer]]