Overmarksgården - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-12-04T20:33:25Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. dec. 2025, 20:33
Linje 22:		Linje 22:

	[[Kategori: Fattiggårde]]		[[Kategori: Fattiggårde]]
			[[Kategori:Socialvæsen og velfærd]]

Billy med 20. apr. 2025, 04:18

2025-04-20T04:18:52Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2025, 04:18
Linje 13:		Linje 13:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.		*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.
	*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.		*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

Billy med 19. dec. 2024, 07:40

2024-12-19T07:40:47Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2024, 07:40
Linje 12:		Linje 12:
	I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.		I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

	===Litteratur og kilder===		==Litteratur og kilder==

	*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.		*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.
	*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.		*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

			=== Se også ===
			* [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]]
			* [[Fattigvæsnet]]

	[[Kategori: Fattiggårde]]		[[Kategori: Fattiggårde]]

Billy med 15. okt. 2018, 17:08

2018-10-15T17:08:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 17:08
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg\|400px\|thumb\|right\|Overmarksgården med vandtårnet på Gøhlmannsvej. Foran kolonihavehus, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg\|400px\|thumb\|right\|Overmarksgården med vandtårnet på Gøhlmannsvej. Foran kolonihavehus, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens fattiggård, der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.		Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens [[Kolding Fattiggård (Svietorvet)\|fattiggård]], der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.

	Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.		Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.

Billy med 29. maj 2018, 12:59

2018-05-29T12:59:37Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2018, 12:59
Linje 10:		Linje 10:
	I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorgshjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.		I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorgshjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.

	I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.		I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
Linje 18:		Linje 17:
	*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.		*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

	[[Kategori: ~~Socialvæsen og velfærd~~]]		[[Kategori: Fattiggårde]]

Birgitte Dedenroth-Schou med 18. jul. 2013, 11:13

2013-07-18T11:13:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2013, 11:13
Linje 8:		Linje 8:
	Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde, arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.		Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde, arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.

	I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et ~~forsorghjem~~ med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.		I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorgshjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.

	I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.		I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

MartinMølgaard med 3. jun. 2013, 08:56

2013-06-03T08:56:34Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2013, 08:56
Linje 6:		Linje 6:
	Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.		Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.

	Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.		Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde, arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.

	I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en ~~berænkning~~ om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorghjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.		I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorghjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.

	I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.		I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Overmarksgården, Dyrehavevej 175, ca. 1975. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. [[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg|400px|...'

2013-03-25T10:21:40Z

Ny side

[[Fil:overmarksgården_B15603.jpg|400px|thumb|right|Overmarksgården, Dyrehavevej 175, ca. 1975. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg|400px|thumb|right|Overmarksgården med vandtårnet på Gøhlmannsvej. Foran kolonihavehus, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens fattiggård, der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.

Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.

Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.

I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en berænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorghjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.

I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

===Litteratur og kilder===

*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.
*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]