Overmarksgården - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-12-04T20:33:25Z

‎Litteratur og kilder

Billy med 20. apr 2025, 04:18

2025-04-20T04:18:52Z

Billy med 19. dec 2024, 07:40

2024-12-19T07:40:47Z

Billy med 15. okt 2018, 17:08

2018-10-15T17:08:18Z

Billy med 29. maj 2018, 12:59

2018-05-29T12:59:37Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 18. jul 2013, 11:13

2013-07-18T11:13:55Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 08:56

2013-06-03T08:56:34Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Overmarksgården, Dyrehavevej 175, ca. 1975. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. [[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg|400px|...'

2013-03-25T10:21:40Z

Ny side

[[Fil:overmarksgården_B15603.jpg|400px|thumb|right|Overmarksgården, Dyrehavevej 175, ca. 1975. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg|400px|thumb|right|Overmarksgården med vandtårnet på Gøhlmannsvej. Foran kolonihavehus, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens fattiggård, der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.

Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.

Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.

I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en berænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorghjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.

I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

===Litteratur og kilder===

*Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.
*Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 20:33
Linje 22:		Linje 22:

	[[Kategori: Fattiggårde]]		[[Kategori: Fattiggårde]]
		+	[[Kategori:Socialvæsen og velfærd]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Der var to forskellige funktioner på Overmarksgården – forsørgelsesanstalten, en pleje- og sygeafdeling for de gamle, der pga. tidligere modtaget fattighjælp ikke kunne komme på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]] og arbejdsanstalten for de arbejdsføre mænd og kvinder, dem, der kaldtes ”landevejens farende svende”, mennesker, der var slået ud af forskellige grunde, arbejdsløshed, familieproblemer, drukkenskab m.v. På arbejdsanstalten var også dem, der var dømt til tvangsarbejde. Det sidste bortfaldt i 1930. Overmarksgården var dermed et socialt sikkerhedsnet for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kunne klare sig selv.
-I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorghjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.
+I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorgshjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.
 I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Dedenroth-Schou, Birgitte; Hjort-Enemark, Axel og Thisgaard, Ole. Overmarksgården 1917-1987, 1987.
 *Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Overmarksgården_B6428.jpg|400px|thumb|right|Overmarksgården med vandtårnet på Gøhlmannsvej. Foran kolonihavehus, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens fattiggård, der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.
+Overmarksgården, Dyrehavevej 175, blev bygget i 1915-17 som afløser for byens [[Kolding Fattiggård (Svietorvet)|fattiggård]], der var beliggende i [[Skolegade]]. Arkitekt var Svend Theisen og bygningen blev i folkemunde kaldt ”Fattigpalæet”.
 Overmarksgården var en forsørgelsesanstalt, og det, man særlig lagde vægt på var, at der skulle være en arbejdsafdeling for de mænd, der kunne arbejde, nogle celler til sindssyge og et værelse til fnatpatienter. Fordelen ved at lægge anstalten uden for byen var, at der så kunne anlægges en have, hvor anstaltens beboere kunne beskæftiges.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 I 1935 blev Overmarksgården arbejdsanstalt for hele Vejle Amt. I 1950 skete der en gennemgribende modernisering af institutionen. En landsdækkende kommission afgav i 1952 en betænkning om arbejdsanstalter og konkluderede, at de mere var beregnet på at anbringe besværlige individer end at genrejse de mennesker, der var kommet uden for det normale samfund. Junus Pedersen, bestyrer 1952-70 gjorde meget for at hjælpe beboerne videre og med forsorgsloven fra 1961 blev Overmarksgården til et forsorgshjem med fokus på at beboerne kunne vende tilbage til et normalt liv.
 I 1970 blev Overmarksgården en amtskommunal institution, men med den seneste kommunalreform er institutionen igen blevet kommunal.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 18: / Linje 17: @@
 *Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou: Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, 1999.
-[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]
+[[Kategori: Fattiggårde]]