Oluf Bech - Versionshistorie

Jkrause med 31. dec 2025, 18:01

2025-12-31T18:01:44Z

Billy: lidt wiki formation og familie

2025-01-17T15:49:11Z

lidt wiki formation og familie

Billy med 2. feb 2018, 21:14

2018-02-02T21:14:40Z

Billy: {{Kolding borgmestre}}

2017-02-10T22:17:16Z

Henba med 7. sep 2015, 12:46

2015-09-07T12:46:58Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 17. okt 2013, 07:03

2013-10-17T07:03:51Z

MartinMølgaard med 27. mar 2013, 08:12

2013-03-27T08:12:38Z

MartinMølgaard med 21. feb 2013, 13:20

2013-02-21T13:20:45Z

MartinMølgaard med 20. feb 2013, 10:53

2013-02-20T10:53:20Z

MartinMølgaard med 20. feb 2013, 10:52

2013-02-20T10:52:46Z

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, [[Jernbanegade 27]], der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958.
 Oluf Bechs søn diplomat og embedsmand Holger Oluf Qvistgaard Bech blev gift med Inger Schjørring, en datter af byfogedfuldmægtig [[Ludolph Johan Krohn Schjørring]].
 ==Litteratur og kilder==
 *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, 1978-82.
 *Erindringer i Koldingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person|Oluf Bech|8. oktober 1865|5. juli 1958|-|Erhvervsmand og politiker|Fil:Oluf Bech_B16371.jpg|Oluf Bech, 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
 Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som  bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8. oktober 1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe, før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].
-I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den konservative liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester [[Edvard Lau]], Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutral under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev [[Kolding Å]] flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, [[Troldhedebanen]] blev anlagt, [[Kolding Gymnasium]] udvidet med gymnastikfløjen mod syd, [[Domhuset]] bygget, vestfløjen på [[Koldinghus]] restaureret, [[Harteværket]] anlagt og de kommunale boliger [[Stejlbjerghusene]] og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, [[Niels Jacobsen]], blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.
+I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den [[Konservative Folkeparti|konservative]] liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester [[Edvard Lau]], Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutral under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev [[Kolding Å]] flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, [[Troldhedebanen]] blev anlagt, [[Kolding Gymnasium]] udvidet med gymnastikfløjen mod syd, [[Domhuset]] bygget, vestfløjen på [[Koldinghus]] restaureret, [[Harteværket]] anlagt og de kommunale boliger [[Stejlbjerghusene]] og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, [[Niels Jacobsen]], blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.
-Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958.
+Oluf Bechs søn diplomat og embedsmand Holger Oluf Qvistgaard Bech blev gift med Inger Schjørring, en datter af byfogedfuldmægtig [[Ludolph Johan Krohn Schjørring]].
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, 1978-82.

←Ældre version		Versionen fra 2. feb 2018, 21:14
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Oluf Bech_B16371.jpg~~\|300px\|right\|thumb~~\|Oluf Bech, 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	{{person\|Oluf Bech\|8. oktober 1865\|5. juli 1958\|-\|Erhvervsmand og politiker\|Fil:Oluf Bech_B16371.jpg\|Oluf Bech, 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
−
	Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8. oktober 1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe, før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].		Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8. oktober 1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe, før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 *Erindringer i Koldingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer.
 [[Kategori: Borgmestre |Bech, Oluf]]
 [[Kategori: Politikere |Bech, Oluf]]
 [[Kategori: Erhvervsfolk |Bech, Oluf]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 *Erindringer i Koldingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer.
-[[Kategori: Borgmestre]]
+[[Kategori: Borgmestre |Bech, Oluf]]
-[[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Politikere |Bech, Oluf]]
-[[Kategori: Erhvervsfolk]]
+[[Kategori: Erhvervsfolk |Bech, Oluf]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som  bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8.10.1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].
-I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den konservative liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester [[Edvard Lau]], Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutralt under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev [[Kolding Å]] flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, [[Troldhedebanen]] blev anlagt, [[Kolding Gymnasium]] udvidet med gymnastikfløjen mod syd, [[Domhuset]] bygget, vestfløjen på [[Koldinghus]] restaureret, [[Harteværket]] anlagt og de kommunale boliger [[Stejlbjerghusene]] og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, [[Niels Jacobsen]], blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.
+I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den konservative liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester [[Edvard Lau]], Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutral under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev [[Kolding Å]] flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, [[Troldhedebanen]] blev anlagt, [[Kolding Gymnasium]] udvidet med gymnastikfløjen mod syd, [[Domhuset]] bygget, vestfløjen på [[Koldinghus]] restaureret, [[Harteværket]] anlagt og de kommunale boliger [[Stejlbjerghusene]] og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, [[Niels Jacobsen]], blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.
 Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958. (Kolding Stadsarkiv)

←Ældre version		Versionen fra 21. feb 2013, 13:20
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Oluf Bech_B16371.jpg\|300px\|right\|thumb\|Oluf Bech, 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8.10.1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].		Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8.10.1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].