Nordbanegården - Versionshistorie

Billy: Fjerner version 43854 af Billy (diskussion)

2026-09-20T03:38:46Z

Fjerner version 43854 af Billy (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2026, 03:38
Linje 1:		Linje 1:
	Nørreport - et lejlighedskompleks fra 1936		[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig. Øverst til venstre ses lejlighedskomplekset [[Nørreport - et lejlighedskompleks fra 1936\|Nørreport]]. Billedet dateres 27. maj [[1985]].{{uf}}]]
	[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], [[Kolding anno 1899\|ca. 1900]].{{uf}}]]		[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], [[Kolding anno 1899\|ca. 1900]].{{uf}}]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Billy med 20. sep. 2026, 03:37

2026-09-20T03:37:07Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2026, 03:37
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der~~ fra ~~1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj [[1985]].{{uf}}]]~~		Nørreport - et lejlighedskompleks fra 1936
	[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], [[Kolding anno 1899\|ca. 1900]].{{uf}}]]		[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], [[Kolding anno 1899\|ca. 1900]].{{uf}}]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Billy med 20. sep. 2026, 03:34

2026-09-20T03:34:28Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2026, 03:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj [[1985]]. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj [[1985]].{{uf}}]]
	[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], ca. 1900. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], [[Kolding anno 1899\|ca. 1900]].{{uf}}]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Linje 13:		Linje 13:


	Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]].		Efter nedlæggelsen i [[1930]] blev bygningen i [[1937]] indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]].


Linje 23:		Linje 23:
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
	[[Kategori: Låsbygade]]		[[Kategori: Låsbygade]]
			[[Kategori: Toge]]

Billy med 26. apr. 2025, 21:46

2025-04-26T21:46:50Z

← Ældre version		Versionen fra 26. apr. 2025, 21:46
Linje 17:		Linje 17:


	===Litteratur og kilder===		== Litteratur og kilder==
	~~----~~		* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
	[[Kategori: Låsbygade]]		[[Kategori: Låsbygade]]

Billy med 23. apr. 2025, 21:03

2025-04-23T21:03:01Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2025, 21:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj [[1985]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Billy med 23. apr. 2025, 21:02

2025-04-23T21:02:15Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2025, 21:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg\|thumb\|right\|Ved [[Nordbanegården]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Billy: Kategori: Låsbygade

2025-03-17T07:07:35Z

Kategori: Låsbygade

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2025, 07:07
Linje 22:		Linje 22:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Låsbygade]]

Billy: billede

2024-12-19T10:08:05Z

billede

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2024, 10:08
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Låsbyhøj]] og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

MartinMølgaard med 6. nov. 2013, 10:50

2013-11-06T10:50:27Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2013, 10:50
Linje 16:		Linje 16:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			----

	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

MartinMølgaard med 6. nov. 2013, 10:50

2013-11-06T10:50:16Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2013, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
	Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.		Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.


	Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af [[Låsbygade]], men banen fortsatte ned til [[Statsbanegården]].		Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af [[Låsbygade]], men banen fortsatte ned til [[Statsbanegården]].


	Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra, skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle stationerne langs Banen festligt smykket i Dagens Anledning”.		Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra, skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle stationerne langs Banen festligt smykket i Dagens Anledning”.


	Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra Kolding til Egtved.		Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra Kolding til Egtved.


	Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]].		Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/[[Låsbyhøj]].