Niels Juhl Bollerup - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-09-08T19:14:53Z

‎Litteratur og kilder

Billy: '

2025-09-08T19:13:26Z

Jkrause med 12. maj 2020, 18:37

2020-05-12T18:37:02Z

Billy med 18. jan 2019, 23:55

2019-01-18T23:55:44Z

Billy med 9. maj 2018, 18:15

2018-05-09T18:15:57Z

Henba med 28. nov 2016, 13:51

2016-11-28T13:51:07Z

Henba med 31. okt 2016, 10:31

2016-10-31T10:31:05Z

Henba med 31. okt 2016, 10:30

2016-10-31T10:30:25Z

Frederik: /* Litteratur og kilder: */

2016-10-28T08:38:58Z

‎Litteratur og kilder:

Frederik med 28. okt 2016, 08:38

2016-10-28T08:38:34Z

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 ==Litteratur og kilder==
-* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?29777 Niels Juel Bollerup], modstandsdatabasen, frihedsmuseets hjemmeside
+{{fmdb|29777}}
 *Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5
 * Fra sabotøren [[N.J. Bollerup|N. J. Bollerups]] dagbog, af Orla Nielsen (1991), artikel i [[Koldingbogen]] 1991
-*Koldingbogen 1999, s. 53-57
+* Koldingbogen 1999, s. 53-57
-*Koldingbogen 2001, s. 122
+* Koldingbogen 2001, s. 122
-*Modstandsdatabasen
+* Koldingbogen 2013, s. 61
 [[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]
 [[Kategori: Gartnere]]
-[[Kategori:Erhvervsfolk|Bollerup, Niels Juhl]]
+[[Kategori: Modstandsfolk]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej i august 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]]
+[[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på [[Lærkevej]] i august [[1968]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]]
 Niels Juhl Bollerup (1919-2005) planteskoleejer.
@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 *Koldingbogen 2013, s. 61
 *Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5
 *Koldingbogen 1999, s. 53-57
 *Koldingbogen 2001, s. 122
 *Modstandsdatabasen
-−
 [[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]
 [[Kategori:Erhvervsfolk|Bollerup, Niels Juhl]]

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt.
 I 1976 stoppede Bollerup som planteskoleejer, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.
 ==Litteratur og kilder==
@@ Linje 23: / Linje 25: @@
 *Koldingbogen 1999, s. 53-57
 *Koldingbogen 2001, s. 122
 [[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]
 [[Kategori:Erhvervsfolk|Bollerup, Niels Juhl]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 == Livshistorie ==
-Niels Juhl Bollerup kom oprindeligt fra Videbæk, og han startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946 Siden oprettede han Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Bollerup valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og  tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby.
+Niels Juhl Bollerup kom oprindeligt fra Videbæk, og han startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946 Siden oprettede han Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Bollerup valgte [[Karl G. Hansens Planteskole]], men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og  tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby.
 Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede Bollerup to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Bollerup placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder.
 Bollerup opfandt tågeformeringen, hvor et rør hænges op, der forstøver vandet så det kommer til at ligne en tåge. Metoden kan bruges til at fremskynde væksten. For Bollerups planteskole betød metoden, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år som tidligere.
@@ Linje 17: / Linje 18: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Koldingbogen 2013, s. 61
 *Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej i august 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]]
-Niels Juhl Bollerup (1919-2005) kommer oprindeligt fra Videbæk, og han startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946 Siden oprettede han Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Bollerup valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og  tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby.
+Niels Juhl Bollerup (1919-2005) planteskoleejer.
 Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede Bollerup to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Bollerup placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder.
-Bollerup opfandt tågeformeringen, hvor et rør hænges op, der forstøver vandet så det kommer til at ligne en tåge. Metoden kan bruges til at fremskynde væksten. For Bollerups planteskole betød metoden, at  stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år som tidligere.
+Bollerup opfandt tågeformeringen, hvor et rør hænges op, der forstøver vandet så det kommer til at ligne en tåge. Metoden kan bruges til at fremskynde væksten. For Bollerups planteskole betød metoden, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år som tidligere.
 I 1952 blev Bollerup konsulent for 14. kreds i Kolding, for Kolonihaveforbundet med 700 haver tilsluttet, hvor han besvarede spørgsmål om havernes dyrkning, aflagde besøg i foreninger og deltog i havebedømmelser. Bollerups ideer var blandt andet, at haven skulle være en hyggekrog med legeplads.
@@ Linje 12: / Linje 16: @@
 I 1976 stoppede Bollerup som planteskoleejer, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.
-=='''Litteratur og kilder:'''==
+==Litteratur og kilder==
 *Koldingbogen 2013, s. 61
 *Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5
 *Koldingbogen 1999, s. 53-57
 *Koldingbogen 2001, s. 122
 [[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]
 [[Kategori:Erhvervsfolk|Bollerup, Niels Juhl]]

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 I 1976 stoppede Bollerup, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.
-== Litteratur og kilder:==
+=='''Litteratur og kilder:'''==
 *Koldingbogen 2013, s. 61