Motorveje omkring Kolding - Versionshistorie

Henba med 16. mar 2015, 11:16

2015-03-16T11:16:42Z

Henba med 16. mar 2015, 11:16

2015-03-16T11:16:30Z

MartinMølgaard med 6. jun 2013, 11:26

2013-06-06T11:26:32Z

MartinMølgaard med 20. mar 2013, 14:34

2013-03-20T14:34:02Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. I slutningen af 1960erne og begynde...'

2013-03-20T14:32:39Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. I slutningen af 1960erne og begynde...'

Ny side

[[Fil:Motorveje omkring Kolding_B2189.jpg|300px|thumb|right|Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var hovedvejstrafikken gennem Kolding blevet et meget stort problem. Siden 1930erne havde man arbejdet på en afhjælpning af problemet, men først med åbningen af det første stykke motorvej ved Kolding i 1970 var der udsigt til en løsning. I forbindelse med indvielsen af den nye Lillebæltsbro var der blevet anlagt 34 km motorvej fra Nr. Åby på Fyn til Bramdrupdam ved Kolding. Strækningen mellem Bramdrupdam og den fynske motorvejs begyndelse (Nørre Stenderup) udgjorde ved indvielsen i 1970 6,9 km, og var det første længere stykke jysk motorvej. Den udgjorde også det første ben af motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia.

I 1973 blev den sydjyske motorvej udvidet med 2,8 km fra Bramdrupdam til Harte, og igen i 1974 med strækningen Harte-Christiansfeld på 17,7 km. Hermed var motorvejsforløbet udenom Kolding færdiggjort, og da Koldingegnens fjerde og sydligste motorvejstilkørsel, Tankedalsvejen, åbnede i 1976, medførte det en nedgang i trafikken i centrum på 14 % i forhold til tre år tidligere.

I 1978 blev den sydjyske motorvej mellem Frøslev og Rise Hjarup på 32,5 km indviet, efterfulgt i 1980 af de 20,5 km mellem Nørre Stenderup og Vejle N, herunder den nye Vejlefjordsbro.
Den næstsidste del af motorvejsstrækningen fra den dansk-tyske grænse til Århus blev etableret i 1981 med de 10,5 km fra Rise-Hjarup til Skovby (motorvejen mellem grænsen og Århus blev først færdiggjort i 1990). Den sydjyske motorvej blev endelig afsluttet i 1984 med forbindelsen mellem Skovby og Christiansfeld på 23 km.

Strækningen Brørup-Herslev på 9 km, der udgjorde det resterende tredje ben i motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia, åbnede i 1992.

Første etape af Esbjerg-Kolding-motorvejen lå klar i 1996 med åbningen af de 18,9 km vej fra Holsted til Vejen. De to næste etaper: Esbjerg-Skads på 11,4 km og Skads-Holsted på 18 km blev færdiggjorte i 1997, mens de sidste 20 km motorvej mellem Vejen og Kolding kunne indvies i 1998. (Kolding Stadsarkiv)

===Litteratur og kilder===

*Birgitte Dedenroth-Schou, Martin Gubi og Jens Åge Petersen: Teknisk Forvaltning Kolding Kommune 1898-1998. Kolding, 1998.
*Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Odense, 2001.

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2015, 11:16
Linje 25:		Linje 25:


−	[Kategori: Gader og veje]]	+	[[Kategori: Gader og veje]]

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2015, 11:16
Linje 23:		Linje 23:
	*Birgitte Dedenroth-Schou, Martin Gubi og Jens Åge Petersen: Teknisk Forvaltning Kolding Kommune 1898-1998. Kolding, 1998.		*Birgitte Dedenroth-Schou, Martin Gubi og Jens Åge Petersen: Teknisk Forvaltning Kolding Kommune 1898-1998. Kolding, 1998.
	*Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Odense, 2001.		*Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Odense, 2001.
		+
		+
		+	[Kategori: Gader og veje]]

←Ældre version		Versionen fra 20. mar 2013, 14:34
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Motorveje omkring Kolding_B2189.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	[[Fil:Motorveje omkring Kolding_B2189.jpg\|400px\|thumb\|right\|Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var hovedvejstrafikken gennem Kolding blevet et meget stort problem. Siden 1930erne havde man arbejdet på en afhjælpning af problemet, men først med åbningen af det første stykke motorvej ved Kolding i 1970 var der udsigt til en løsning. I forbindelse med indvielsen af den nye Lillebæltsbro var der blevet anlagt 34 km motorvej fra Nr. Åby på Fyn til Bramdrupdam ved Kolding. Strækningen mellem Bramdrupdam og den fynske motorvejs begyndelse (Nørre Stenderup) udgjorde ved indvielsen i 1970 6,9 km, og var det første længere stykke jysk motorvej. Den udgjorde også det første ben af motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia.		I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var hovedvejstrafikken gennem Kolding blevet et meget stort problem. Siden 1930erne havde man arbejdet på en afhjælpning af problemet, men først med åbningen af det første stykke motorvej ved Kolding i 1970 var der udsigt til en løsning. I forbindelse med indvielsen af den nye Lillebæltsbro var der blevet anlagt 34 km motorvej fra Nr. Åby på Fyn til Bramdrupdam ved Kolding. Strækningen mellem Bramdrupdam og den fynske motorvejs begyndelse (Nørre Stenderup) udgjorde ved indvielsen i 1970 6,9 km, og var det første længere stykke jysk motorvej. Den udgjorde også det første ben af motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Motorveje omkring Kolding_B2189.jpg|400px|thumb|right|Motorvejsbro over Hylkedalen, ca. 1974. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var hovedvejstrafikken gennem Kolding blevet et meget stort problem. Siden 1930erne havde man arbejdet på en afhjælpning af problemet, men først med åbningen af det første stykke motorvej ved Kolding i 1970 var der udsigt til en løsning. I forbindelse med indvielsen af den nye Lillebæltsbro var der blevet anlagt 34 km motorvej fra Nr. Åby på Fyn til Bramdrupdam ved Kolding. Strækningen mellem Bramdrupdam og den fynske motorvejs begyndelse (Nørre Stenderup) udgjorde ved indvielsen i 1970 6,9 km, og var det første længere stykke jysk motorvej. Den udgjorde også det første ben af motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia.
+I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var hovedvejstrafikken gennem Kolding blevet et meget stort problem. Siden 1930erne havde man arbejdet på en afhjælpning af problemet, men først med åbningen af det første stykke motorvej ved Kolding i 1970 var der udsigt til en løsning.
-I 1978 blev den sydjyske motorvej mellem Frøslev og Rise Hjarup på 32,5 km indviet, efterfulgt i 1980 af de 20,5 km mellem Nørre Stenderup og Vejle N, herunder den nye Vejlefjordsbro.
+I 1978 blev den sydjyske motorvej mellem Frøslev og Rise Hjarup på 32,5 km indviet, efterfulgt i 1980 af de 20,5 km mellem Nørre Stenderup og Vejle N, herunder den nye Vejlefjordsbro. Den næstsidste del af motorvejsstrækningen fra den dansk-tyske grænse til Århus blev etableret i 1981 med de 10,5 km fra Rise-Hjarup til Skovby (motorvejen mellem grænsen og Århus blev først færdiggjort i 1990). Den sydjyske motorvej blev endelig afsluttet i 1984 med forbindelsen mellem Skovby og Christiansfeld på 23 km.
 Den næstsidste del af motorvejsstrækningen fra den dansk-tyske grænse til Århus blev etableret i 1981 med de 10,5 km fra Rise-Hjarup til Skovby (motorvejen mellem grænsen og Århus blev først færdiggjort i 1990). Den sydjyske motorvej blev endelig afsluttet i 1984 med forbindelsen mellem Skovby og Christiansfeld på 23 km.
 Strækningen Brørup-Herslev på 9 km, der udgjorde det resterende tredje ben i motorvejstrekanten Vejle-Kolding-Fredericia, åbnede i 1992.
-Første etape af Esbjerg-Kolding-motorvejen lå klar i 1996 med åbningen af de 18,9 km vej fra Holsted til Vejen. De to næste etaper: Esbjerg-Skads på 11,4 km og Skads-Holsted på 18 km blev færdiggjorte i 1997, mens de sidste 20 km motorvej mellem Vejen og Kolding kunne indvies i 1998. (Kolding Stadsarkiv)
+Første etape af Esbjerg-Kolding-motorvejen lå klar i 1996 med åbningen af de 18,9 km vej fra Holsted til Vejen. De to næste etaper: Esbjerg-Skads på 11,4 km og Skads-Holsted på 18 km blev færdiggjorte i 1997, mens de sidste 20 km motorvej mellem Vejen og Kolding kunne indvies i 1998.