Mathias C. Warming - Versionshistorie

Billy med 19. feb 2026, 18:14

2026-02-19T18:14:21Z

Billy med 19. feb 2026, 17:51

2026-02-19T17:51:22Z

Billy med 4. jan 2026, 11:52

2026-01-04T11:52:44Z

Billy med 16. feb 2025, 02:50

2025-02-16T02:50:02Z

Jkrause med 7. nov 2020, 11:45

2020-11-07T11:45:13Z

Billy med 7. nov 2019, 13:21

2019-11-07T13:21:56Z

Billy med 23. aug 2018, 00:52

2018-08-23T00:52:43Z

Billy med 27. jan 2018, 00:10

2018-01-27T00:10:09Z

Henba med 7. sep 2015, 12:46

2015-09-07T12:46:03Z

MartinMølgaard med 13. jun 2013, 09:45

2013-06-13T09:45:53Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{Person uden billede|Mathias Christian Warming|1806|1878|?|Erhvervsmand, politiker}}
+{{Person uden billede|Mathias Christian Warming|1806|1878|Anna Marie Schafford|Erhvervsmand, politiker}}
 Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding.  Fra etableringen af [[Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn|Kolding Spare- og Lånekasse]] i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.
-Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn [[Chr. E. Warming]] videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.
+Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding Å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn [[Chr. E. Warming]] videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.
 Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkemunde omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ===Litteratur og kilder===
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Warming&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *V. Elberling: Rigdagens medlemmer gennem 100 år, bd. 2, 1949.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding.  Fra etableringen af [[Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn|Kolding Spare- og Lånekasse]] i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.
-Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn Chr. E. Warming videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.
+Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn [[Chr. E. Warming]] videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.
 Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkemunde omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2026, 11:52
Linje 6:		Linje 6:
	Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkemunde omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.		Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkemunde omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.

−	Warmingsgade er formentligt opkaldt efter M. Warming og ikke efter sønnen, idet gadenavnet forekommer på Müllers kort fra 1891. Gader opkaldes almindeligvis efter afdøde personer.	+	[[Warmingsgade]] er formentligt opkaldt efter M. Warming og ikke efter sønnen, idet gadenavnet forekommer på Müllers [[Kort over Kolding\|kort]] fra [[1891]]. Gader opkaldes almindeligvis efter afdøde personer.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Person uden billede|Mathias Christian Warming|1806|1878|?|Erhvervsmand, politiker}}
-Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding.  Fra starten af Kolding Spare- og Lånekasse i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.
+Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding.  Fra etableringen af [[Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn|Kolding Spare- og Lånekasse]] i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.
 Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn Chr. E. Warming videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.

←Ældre version		Versionen fra 7. nov 2020, 11:45
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori: Erhvervsfolk \|Warming, Mathias C.]]		[[Kategori: Erhvervsfolk \|Warming, Mathias C.]]
	[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere \|Warming, Mathias C.]]		[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere \|Warming, Mathias C.]]
		+	[[Kategori: Købmænd]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn Chr. E. Warming videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.
-Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, men undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkeviddet omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.
+Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkemunde omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.
 Warmingsgade er formentligt opkaldt efter M. Warming og ikke efter sønnen, idet gadenavnet forekommer på Müllers kort fra 1891. Gader opkaldes almindeligvis efter afdøde personer.

←Ældre version		Versionen fra 23. aug 2018, 00:52
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Person uden billede\|Mathias Christian Warming\|1806\|1878\|?\|Erhvervsmand, politiker}}
	Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding. Fra starten af Kolding Spare- og Lånekasse i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.		Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding. Fra starten af Kolding Spare- og Lånekasse i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.

←Ældre version		Versionen fra 27. jan 2018, 00:10
Linje 1:		Linje 1:
−	Mathias C. Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding. Fra starten af Kolding Spare- og Lånekasse i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.	+	Mathias Christian Warming (1806-1878) blev født 16. marts 1806 i landsbyen Varming i Seem ved Ribe, og døde i Kolding 3. maj 1878. Han var seminarieuddannet fra Skaarup 1829, huslærer hos kammerråd Kjær på Straarup i Dalby, og siden hjælpelærer ved Dalby Skole. Han overtog 1835 en privatskole i Kolding, men opgav den og nedsatte sig 1839 som købmand i Kolding. Fra starten af Kolding Spare- og Lånekasse i 1856 var han medlem af direktionen. Efter at have været opstillet, først i Kolding-kredsen 1849 og i 1852 i Bække-kredsen uden held, valgtes han til Folketinget 1858-1861 og 1864-65 i Koldingkredsen. 1865 led han nederlag til Chresten Berg. Warming var også medlem af Kolding Byråd og besad en lang række offentlige tillidsposter. I 1849 udnævntes han til kgl. agent.

	Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn Chr. E. Warming videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.		Foruden at være købmand, manufakturhandler og fra 1851 klasselotterikollektør var han ejer af retten til ørredfiskeri i Kolding å. Han anlagde en ørredudklækningsanstalt, hvilket bidrog til fremvæksten af fiskeavlen i landet. En søn Chr. E. Warming videreførte hans virksomhed, udbyggede fiskeudklækningsanstalten og var medlem af bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]]. Fiskeudklækningsanstalten lå der, hvor [[Jeppe Juhl]] siden drev savværk, og forsvandt i forbindelse med udretningen af Kolding Å.

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 89.684.
-[[Kategori: Erhvervsfolk]]
+[[Kategori: Erhvervsfolk |Warming, Mathias C.]]
-[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere]]
+[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere |Warming, Mathias C.]]

←Ældre version		Versionen fra 13. jun 2013, 09:45
Linje 5:		Linje 5:
	Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, men undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkeviddet omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.		Til M. Warming knytter sig historien om hans sammenstød med [[H. H. Grau]] i klubben ”Enigheden”. Warming var højremand, medens Grau var gået til Venstre. Nytårsdag 1855 diskuterede de politik i klubben, og begge havde talt sig varme. Graus pegefinger kom i nærheden af Warmings næse. Warming, der var en alvorlig, men undertiden hidsig mand, misforstod bevægelsen og slog til med knyttet næve, hvorpå fulgte et regulært slagsmål. Folkeviddet omdøbte herefter klubben til ”Uenigheden”.

−	Warmingsgade er formentligt opkaldt efter M. Warming og ikke efter sønnen, idet gadenavnet forekommer på Müllers kort fra 1891. Gader opkaldes almindeligvis efter afdøde personer~~. (Kolding Stadsarkiv)~~.	+	Warmingsgade er formentligt opkaldt efter M. Warming og ikke efter sønnen, idet gadenavnet forekommer på Müllers kort fra 1891. Gader opkaldes almindeligvis efter afdøde personer.